Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - skråstiver ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skydebomuld
skyts
skydebomuld, blanding af
cellulosenitrater med ca. 13% kvælstof (jfr.
nitrocellulose). Brænder ved antændelse roligt,
men eksploderer voldsomt ved
initialsprængning. Anv. som sprængstof
(s-krudt, miner, torpedoer). Det skal
renses omhyggeligt (stabiliseres) for at
tåle opbevaring,
skydebro, ved jernbaner sporstykke,
monteret på en brokonstruktion, der løber
på hjul, og som kan sideforskydes, således
at s kan anv. til at flytte
jernbanekøretøjer ml. parallelt forløbende spor, f. eks.
i remiser og værksteder,
skydebænk, apparat til fastspænding af
geværer under skydeprøver.
skydelære (sidste led ty. Lehre
måleværktøj), måleværktøj med en fast og en
bevægelig arm m. måleflader og en
målestok med nonius til aflæsning af målet,
skydemuffe, kort rørstykke m. muffe i
begge ender til samling af støbejernsrør,
skydepram, en lille pram, der benyttes
ved strandjagt. ">
skydeselskab ei. skyttegilde, den ældste
form for borgerlige forsvarssamfund,
opstod i N-Frankr. og Nederlandene
(Bruxelles 1213) og fik ved sine øvede
skytter stor milit. og polit. bet. i 14.-16.
årh.s krige. Første da. s oprettedes i
Kbh. 1389. Kun de schweiziske og nederl.
s har bevaret deres mil. præg.
Skydeselskab og Danske Broderskab,
Det Kgl. Kbh.ske, selskab med
udelukkende selskabeligt formål og med
adgang for medl. af alle samfundsklasser;
(medl. skal dog indstilles af et andet medl.
og enstemmig godkendes). S-s hist. går
tilbage til 1443. Nuv. bygning,
Skydebanen, opført 1782-87 på grunden
Vesterbrogade 69-71 (Kbh.) (restauration,
selskabslokaler, have med skydebanerne);
desuden ejer S siden 1949 »Sølyst«,
Klampenborg. 142 medl. pr. 1. 1. 1949.
skydeskive, mil., træ-, pap- ei. jernskive
af forsk, form og udstyr, der tjener som
mål ved skydeuddannelse.
skydeskole, mil. specialskole og
forsøgs-anstalt; dens opgave er at udvikle en
skydefærdighed, der svarer til
skydevåbnenes maksimale ydeevne, og at foretage
forsøg med håndskydevåben og hvad
dertil hører.
skydeskår ei. skydehuller, åbninger der
skal give frit skud i ønsket retning uden
at blotte skytten (skytset) mere end lige
nødvendigt,
skydeventil ei. skyder, afspærringsorgan
til rørledninger omgivet af et hus, hvori
en tætsluttende afspærringsplade kan
bevæges.
skydevåben, se håndskydevåben og skyts,
skydning, 1) mil: s med håndskydevåben
og maskingeværer er i den moderne kamp
kommet til at spille den mest afgørende
rolle og har trængt kampen med de blanke
våben i baggrunden. For at anspore
soldaternes kappelyst tildeles der i fl. hære
de bedste skytter et såkaldt skyttetegn,
der bæres på ærmet. 2) sport: s som idræt
omfatter pistol- og geværs. Pistols
udføres kun i stående stilling, geværs
stående, knælende og liggende,
skyds (no. skyts (nu skyss [lys:])
befordring), især i No., (lovpligtig) befordring.
Skydsgaar’d [’skys-], Xristen £jner (f.
1902), da. teolog. 1942 prof. i dogmatik
og N.T. ved Kbh.s Univ. Stærkt påvirket
af den dialektiske teologi. Hans dybe
fortrolighed med kat. teologi og
problemstilling kommer frem i disputatsen
Metafysik og Tro. En Dogmatisk Studie i den
Nyere Thomisme (1937).
Skye [skai], største ø bl. Indre Hebrider,
Skotl. (1665 km2),
skyer består for de laveres vedk. af små
vanddråber, omkr. Viooo mm i tværmål og
for de højeres vedk. af småisnåle. s synes
at svæve, da de enkelte smådele p. gr. af
den ringe størrelse falder uhyre langsomt
og da skydannelsen ofte er forbundet med
4X41
opstigende bevægelse af luften. De fleste
s kan indordnes i 2 hovedgrupper: 1)
stratus- ei. lagskyer (fork. st.). De
skyldes afkøling af luftlag af vandret
udstrækning og udgør et mere ei. mindre
ensartet gråt skylag. St. giver normalt
ikke nedbør. I større højde benævnes de
alto-st.; 2) cumulus s (fork. cu.), De
skyldes afkøling af luften p. gr. af
vertikal bevægelse. Typiske cu. er de alm.
hvide godtvejrs-skyklatter, især de såk.
klode-s med den skarpt afskårne
underside og den kuplede overside. De store
Torden-regn-s er af samme slags og kaldes
cumulo-nimbus (cu nb). Er et
st-sky-dække opdelt på ret regelmæssig måde i
talr. mindre partier kaldes disse ret alm.
skyarter strato-cu. i 1-2 km højde og
alto-cu i større højde. De højeste s (over
6 km oppe) kaldes cirrus (fork ei.). I
meteor, anv. tilføjelsen st., cu. og ei. for at
angive den hovedgruppe, s tilhører. (111.
se de forsk, typer),
skye-terrier [’skai ’tæria] (efter øen
Skye), skotsk, meget langrygget og
langhåret terrier,
skygge dannes, når et uigennemsigtigt
legeme standser lysstrålerne. Med en
punktformig lysgiver fås skarpe s,
medens en lysgiver af endelig udstrækning
giver en uskarp s, der deles i fuld-s,
hvortil der intet lys kommer, og halv-s,
der modtager lys fra en del af lysgiveren,
skyggeboksning, boksning mod fiktiv
modstander; led i en boksers træning,
skyggefugl, d. s. s. hammerfugl (efter
fuglens om natten forøgede aktivitet),
sky ggegivning el.schattering, i malerkunst
lyssvækkelse af farver ved anv. af
halvtoner; i grafik skravering,
skyggejagt, børneleg, hvor man skal
træde på hinandens skygge; den, der
bliver ramt, går ud af legen,
skyggeplanter, planter, der ikke trives i
fuldt dagslys. Skovbundsplanter og
mange stueplanter,
skyggeramme, ramme overspændt med
stormasket stof ei. et gitter af trælister
for at beskytte plantebede mod stærk
sol osv.
skyggeriget, dødsriget efter græsk
opfattelse.
skyggeris, ris, der i planteskoler lægges
over bedene for at beskytte udsået frø ei.
spæde planter,
skyggetræer, de træarter, som giver
megen skygge og tåler forholdsvis megen
skygge, uden at væksten standser, f. eks.
ædelgran, rødgran, bøg, lind, ær, elm;
under en bevoksning af s vil der sædv.
kun være urtevegetation, mos ei. lign., i
unge bevoksninger slet intet,
skygning ved skyggerammer,
overkalkning af glasset i drivhuse osv. bruges dels
overfor skyggeelskende planter, dels for
at afkorte dagen kunstigt, hvorved f. eks.
chrysanthemum kan bringes i blomst på
et unaturligt tidspunkt,
skyhøjdemåling. Skyhøjde kan måles
ved iagttagelse af tiden inden en opsendt
ballon forsvinder i skyen, når man forud
kender ballonens stighastighed. Om
natten kan skyen belyses med lodret
projek-tørstråle. Måles i kendt afstand
vinkelhøjden med teodolit, kan højden bestemmes,
skyld, 1) /i/os., i etikken:
strafretfærdiggørende (formodet) kvalitet ved person,
som uden tvang har handlet (ei. tilsigtet
at handle) i strid med etiske ei. retslige
forskr.; 2)teol., udtryk for det syndige
menneskes stilling over for den hellige
Gud. Den forbindes undertiden med
tanken om arvesynden og bliver da
arveskyld; 3) jur. For pådragelse af ansvar
for en skade er det i reglen en betingelse,
at der foreligger s hos den pågældende.
Kravene til s er dog varierende;
undertiden kræves kun forsæt, i andre tilf.
forsæt ei. uagtsomhed,
skyldkreds (nord. skyld pligtig ydelse).
Ved lov af 1922 er Danm. m. h. t.
vurdering af faste ejendomme til
ejendomsskyld inddelt i f. t. 46 s. Disse er atter
opdelt i vurderingskredse,
skyldnersvig, ved straffeloven af 1930
indført forbrydelsesbegreb; omfatter
forsk, berigelsesforbrydelser, der
foretages med forsæt til at krænke kredito-
4142
rernes interesser, f. eks. afhændelse,
pantsætning ei. a. dispositioner over ejendele,
der tjener til pant. Straffes i reglen m.
fængsel indtil 2, i gentagelsestilfælde 3 år.
skyldovertagelse, indtrædelse af ny
debitor i et skyldforhold. Forudsætter
kreditors samtykke,
skyldråd (oprettet’1922) omfatter i hver af
Danm.s skyldkredse samtl. kredsens
vur-deringsformænd og forestår vurdering
til ejendomsskyld,
skyldtaksation, den i Danm. i
middelalderen anv. skatteansættelse vedr. faste
ejendomme. Byggede sandsynl. på
udsædens størrelse,
skylight [’skailait] (eng. sky himmel +
light lys), søv., åbning i dæk, der giver lys
og, når det åbnes, luft til underliggende
rum.
skyline [’skailain] (eng. sky himmel +
line linie), amer. slangudtryk for en bys
ei. ét skyskraberpartis silhouetlinie.
’Skylla og Cha’rybdis [ka-] (gr.
’Charybdis), i gr. folketro personifikation
af de farer, der lurer på de søfarende.
Skylla fremstilles som et kvindeligt uhyre,
boende i en hule. Var et skib kommet
heldigt forbi Charybdis, en hvirvel i havet,
måtte det afgive sit mandskab til Skylla.
En senere tid lokaliserede S. og C. til
strædet ved Messina,
skyllebassin ved et havneanlæg er et
bassin, hvori vandet strømmer ind ved
flod og hvorfra det lukkes ud ved ebbe.
Derved fremkommer en kraftig udgående
strøm, som medfører aflejringer fra
havnens bund, hvorved maskinel uddybning
spares.
skylleboring, boring ved hvilken det
løsnede materiale skylles op med en
vandstrøm, der ledes ned gnm. borerøret,
skyllegrav, ridesport, ca. 1 m br. og 5-7
m 1. vandfyldt cementgray, ca. 1 m d. på
midten og jævnt skrånende op til begge
sider. Gravens kanter er forsynet med
jernrækværk. Anv. til at skylle og køle
hestens ben i, idet man fl. gange rider
langsomt gnm. s og evt. parerer hesten
midt i s.
skylleventil, armatur til udskylning af WC
o. 1., kan kun anvendes, hvor
vandledningerne er tilstrækkelig store, s giver
ved tryk på en knap ei. lign. en afmålt
vandmængde,
skymaster [’skaima:sta] (eng. sky himmel
+ master herre), populært fællesnavn for
flyvemaskintyperne C-54 og DC-4, der
bygges af den amer. Douglas AircraftCo.
s, der tager 40-50 passagerer og mindre
godsmængder, er et lavt vinget monoplan
med 4 motorer på ialt 5800 HK.
Marchhastighed ca. 350 km/timen, spændvidde
35,8 m, fuldvægt ca. 33 t. (111. se tavle
Flyvemaskiner),
skypumpe viser sig undertiden i
tilslutning til tordenvejr som en nedadrettet
tragt- ei. snabelformet forlængelse af
skyen. Hvis spidsen når jorden, mærkes
det som en meget stærk hvirvelvind i
forb. med en stærk sugning opad. s kan
anrette bet. ulykker, vælte træer i stor
udstrækning osv.
skyr (isl. [skji:r]), isl. surmælksprodukt
fremstillet af mælk ved løbning og
syrning med en særlig syrekultur.
Skyros [’skjiros], gr. 0 bl. de nordl.
Spo-rader ud for Eubøa; 199 km2; omkr.
3500 indb.
skyskraber (eng. skyscraper, egl
himmel-skraber), hus med usædv. mange etager;
mest udbredt i Amer.s storbyer, hvor
grundprisen er meget høj. Bedst kendt er
Empire State Building i New York (381
m, 102 etager). (111. sp. 4144).
skyspejl, rundt spejl, på hvilket
kompas-stregerne er indridset; lægges spejlet
vandret med kompasstregerne visende
den rigtige vej, kan skyernes driftretning
aflæses af skyernes spejlbilleders
bevægelser i forh. t. kompasstregerne,
’skyther, oldtidsfolk i S-Rusland, der
7.-4. årh. f. Kr. kæmpede m. perserne;
fordrevet af sarmaterne,
skyts, våben, hvormed projektiler
udsendes. s inddeles i hånds, der ikke er
tungere, end at det kan betjenes og bæres af
en mand, og svært s, hvis vægt ei.
konstruktion kræver fl. mænd og særligt un-
4143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
