Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - stjerneskærm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stof
Stolpe
skibsbygning. Ml. S og Darlington
åbnedes 1825 verdens første jernbane,
stof, 1) materie, det håndgribelige, rumligt
udstrakte, mods. ånd, 2)
erkendelsesind-holdet (sansefornemmelser ei. meninger)
mods. den måde, det ordnes på
(erkende-formerne ei. de logiske former), 3)
materiale, hvoraf noget formes ei. bygges,
4) tøj.
stoffets konstans, loven om (ei.
materiens konstans) udsiger, at stof ikke kan
forsvinde og ikke opstå af intet, således at
den samlede stofmængde i verden er
konstant. Loven er fremsat af Lavoisier på
grundlag af nøjagtige vejninger af de
stofmængder, der medgår og dannes ved
kem. processer. Loven, der sammen med
energisætningen udgør grundlaget for
fysik og kemi, må efter at
relativitetsteorien og atomkernefysikken har vist, at
stof og energi er ækvivalente, formuleres
således: summen af stof og energi er
konstant.
’Stoffregen [-re:yan], Alexander (f. 1884),
da. pianist og klaverpædagog. Deb. 1906.
Havde 1924-43 eget
klaverkonservatorium.
stofproduktion, bot., forøgelse af
tørstofvægten under en plantes udvikling.
Særlig vigtig er grønne planters s, fordi den
udelukkende sker ud fra uorg. stof:
kuldioksyd, vand og salte. Grønne
planters s er betingelse for alt liv på jorden,
stofskifte, 1) fysiol., summen af de i
organismen forløbende kem. omsætninger,
s viser sig som optagelse af næringsstoffer
og ilt og udskillelse af affaldsstoffer med
dertil svarende produktion af energi, s
kan måles, idet både den optagne ilt og
den dannede energi udtrykt i kalorier
giver udtryk for s-s størrelse. Hos et
voksent menneske i hvile er s ca. 250 cm’
ilt pr. min. ei. ca. 1700 kcal pr. 24 timer.
Under arbejde kan s stige til det ca.
15-dobbelte. - 2) plantefysiol., betegn, for
alle kem. processer i cellerne: assimilation
(opbygnings-s) og dissimilation
(nedbrydnings-s).
stofskiftesygdomme, sygdomme, hvis
symptomer er fremkaldt af produkter,
dannet ved abnormiteter i stofskiftet (f.
eks. sukkersyge, urinsur gigt),
stoftransport, bot. Vand og opløste salte
transporteres fra roden opad i vedkar
som følge af bladenes osmotiske sugning.
Opløst sukker og aminosyrer fra bladene
transporteres i sikar til frugter,
forråds-organer m. m. Luftarter fordeles i
planten ved diffusion i cellemellemrum,
stoftryk, mønstertryk på tætvævede
stoffer af ufarvet hør ei. bomuld (kattun).
Trykket foretages med blokforme, hvor
mønstret er udskåret på en træblok, og
overføres v. håndkraft, fabriksmæss. s
dog m. maskiner, nu alm.
dybtryksma-skiner. På farvede stoffer kan hvide
mønstre frembringes ved trykning med
farvefjernende kemikalier.
S-tog, de på Kbh.s S-bane (s. d.) kørende
tog, bestående af elektr. motorvogne og
bivogne, hvoraf en del er forsynet med
førerstand, de såk. styrevogne.
S-materiellet er spec. bygget til at kunne tage
store belastninger m. h. t. antallet af
rejsende.
Stoholm, da. stationsby (Viborg-Skive);
888 indb. (1945).
stoicismen [sto-i’sis-] ei. den ’sto’iske
skole (efter stoa), gr. filos. retning. Grl. ca.
300 f. Kr. af Zenon fra Kition. Hævdede,
at Gud er en fornuftig verdenssjæl, at man
skal leve i overenst. med naturen, at alle
mennesker som Guds børn er brødre.
Lagde i øvrigt vægt på uafhængighed af ydre
forhold og bevarelse af »stoisk ro« under
livets tilskikkelser. Havde bet. indfl. på
kristendommen,
’sto’iker, tilhænger af 1) den stoiske skole
(stoicismen), 2) stoisk livsførelse.
Stoja’dinovic [-vitj], Milan (f. 1888),
jugoslav, politiker. Bankdirektør, knyttet
til PaSic. finansmin. 1922-26, 1934-35.
Førstemin. 1935-febr. 1939, fastholdt
serb. overvægt i Jugosl., sluttede
ven-skabs traktat m. I tal. 1937. Arresteret
april 1940, udleveret til engl. marts 1941,
interneret på Mauritius,
stok, lænke- og torturredskab, bestående
af en vandret bjælke med to huller, hvori
delinkventens ben anbragtes,
stokand, d. s. s. gråand,
sto’kastisk (gr. stochåzesthai formode,
gætte), statistisk udtryk. Benyttes i forb.
s-variabel, d. v. s. tilfældigt varierende
størrelse og s processer, d. v. s.
processer, hvis forløb i et vist omfang er bestemt
af tilfældigheder. De s processer er
navnlig studeret af den russ. mat.
Kolmogo-rov og den sv. mat. Cramer,
stokbebyggelse, fritliggende huslænger
Stokbebyggelse i København fra 1930erne.
med god lysafstand og rigtig
solorientering for alle lejligheder.
Stoke Newington [stouk ’njurøtan],
bydel i nordl. London. 45 000 indb. (1948).
Stoke-on-Trent [’stouk ån ’trænt], by i
Midt-Engl. ved Trent S f. Manchester.
274 000 indb. (1948). Hovedby i The
Potteries, stor porcelæns- og
keramikindustri. Kulminer i omegnen.
Stoker [’sto:ksr] (eng. stoke fyre), mekanisk
fyringsapparat, der anv. ved større
kedelanlæg. I kedelristens midte findes en
fordybning (stokertruget), som brændslet
presses ind i enten v. hj. af en roterende
snegl ei. ved et frem- og tilbagegående
stempel. Det friske brændsel presses
altså ind under det allerede glødende,
således at forbrændingsgassen passerer op
igennem dette og forbrænder.
Stokes lov [stouks], fundet af den eng.
fysiker George Gabriel Stokes
(1819-1903), siger, at gnidningsmodstanden for
en kugle med radius r, der bevæger sig
med hastigheden v i vædske ei. luft med
gnidningskoefficienten 77, er 6 tt rt] v. S
forklarer regndråbers faldhastighed og
skyers svæven samt i vædsker
opslemme-de korns afsætningshastighed
(sedimen-tationsanalyse).
Stokes mor’te’r [stouks], forladevåben
konstrueret 1915 af d. eng. ing. Fred. W.
Scott Stokes, nu indført som
fodfolks-hjælpevåben i alle hære.
stokfisk (fisken tørredes på tynde stokke),
lufttørret, usaltet fisk (torsk),
stokhammer (p. gr. af det stoklignende
hoved og håndtag) ei. krushammer, anv.
til behugning af granit,
stokhus, gl. betegn, for mil. arresthus; jfr.
stok.
stokjern ei. stokmejsel, mejselformet
smedeværktøj m. firkantet tap til at anbringe
i en ambolts stokhul; anv. til
overhug-ning af materiale, der lægges over s og
med hamren slås mod dette,
stokkedrev (drev lille tandhjul, af drive),
tandhjul, hvis tænder er runde stokke,
anbragt ml. to skiver; bruges f. eks. i ure.
Stokkemarke, landsby på Lolland, NV f.
Maribo; 528 indb. (1945).
stokker (stok, her: gærdepind), i cricket da.
betegn, f. keeper.
Stokkerup, gl. da. landsby, hvis huse lå
nær Eremitagen i Jægersborg Dyrehave.
1670 nedlagt for at skaffe Christian 5.
jagtterræn. Tomterne kan stadig skimtes,
stokløbning, blomstring første år hos
toårige planter, f. eks. hos roer, skyldes
påvirkning af lav temp. ved for tidlig
såning ei. senere nattekulde. Er en slags
naturlig vérnalisering. Nedsætter
udbyttet.
Stokowski [-’kåfski], Leopold (f. 1882),
amer. kapelmester, f. i London af po.
forældre. 1909-12 leder af Cincinnati
Symphony Orchestra, 1912-41 af
Philadelphia Symphony Orchestra. Kendt for
talr. grammofonindspilninger og sin
medvirken i filmen »100 Mand og Een Pige«
(1937); dirigerede og arrangerede
musikken til Walt Disneys »Fantasia« (1940).
L. Stokowski. Rob. Storm Petersen.
1945 leder af Hollywood Bowl Orchestra.
(Portræt).
stokrose (Al’thcea), slægt af katostfam., 15
arter i Eur. og Asien. Vildtvoksende på
vore sydligste strandbredder, men
sjælden er læge s (A. officinalis), hvis rod anv.
i med. Fl. former af A. rosea dyrkes i
haver.
stokværk (mnty. 5/ocA: bjælke), tidl. betegn,
f. etage.
stol (beslægtet med stå, opr: noget opstillet,
et stillads (vævestol, tagstol)), 1) tidl.
betegn, for faste og løse bænke, f. eks.
kirkestole. Det flyttelige enkeltsæde,
kendt fra oldtiden, blev først alm. i
Danm. fra Frederik 2.s tid. Den
anselig-ste type var i barokken armstolen, som i
Nordsjælland kaldtes vingestol, 2) mus.,
på strygeinstrumenter den udskårne
plade, der er anbragt lodret på dækket
mellem lydhullerne, og over hvilken
strengene er udspændt.
’stola (lat., af gr. stole udrustning, udstyr),
1) i oldtidens Rom en lang kvindedragt,
2) hos den rom.-kat. gejstlighed et hvidt
skulderbånd m. broderede kors.
Stolberg [’Jtalbærk], ty. industriby 0 f.
Aachen; 30 000 indb. (1939).
Stolberg [’Itolbærk], Auguste Luise, f.
grevinde S-Stolberg (1753-1835), søster
til Chr. og Fr. L. S, 1789 g. m. A. P.
Bernstorff; kendt for sin brevveksling
med Goethe.
Stolberg (ty. [’Jtolbærk], da. [’stDlbär’(y)])
Christian Ernst (1691-1771), greve af
S-Wernigerode. Ivrig pietist, havde gnm.
hyppig brevveksling stor indflydelse på
sin fætter Chr. 6. af Danm.
Stolberg [’Jtolbærk], Christian og
Friedrich Leopold, grever af S-Stolberg
(1748-1821 og 1750-1819), ty. forfattere.
Brødre. De voksede op i Nordsjælland;
var senere med i Göttinger Hain. Kun
F. L. S-s digtning, patriot, lyrik og
naturpoesi, har bet. Chr. S var 1777-1800
da. amtmand i Tremsbüttel i Stormarn.
1777 g. m. Louise S. f. Reventlow.
’Stolber’g Christian Günther (1714-65),
greve af S-Wernigerode. Da. officer,
knyttet til Chr. 6., amtmand i Segeberg 1744
-56. Ophævede livegenskabet på sit
holstenske gods; 1756-65 overhofmester hos
enkedronning Sofie Magdalene, indførte
arvefæste og afskaffede hoveriet på
Hirsch-holm.
’Stolber’g Frederikke Louise (1746-1824),
da.-holstensk adelsdame, søster til
landboreformatoren Chr. D. Reventlow.
Ægtede 1777 grev Christian Stolberg,
amtmand i Tremsbüttel (Stormarn), hvor S
skabte et kulturcentrum; livlig interesse
for litteratur, polit, frisindet, havde en
tid sympati for Den Fr. Revolution.
Stolbova [stal’bova], nu forsvundet russ.
landsby S f. Ladoga, kendt for den 1617
afsluttede fred ml. Sv. og Rusl. Rusl.
afstod Ingermanland og Keksholm län,
hvorved det lukkedes ude fra Østersøen.
stolestadepenge, afgift til kirken fra
dem, der ikke betalte tiende.
stolestader i kirkerne fandtes tidl. for
hvert beboelsessted i sognet, i
købstæderne kunne s købes.
stolgang {stol, her: natstol), forældet
betegn. for afføring.
stolle (ty. Stollen, egl: støtte, stolpe, f. eks.
i grubegang), gang, der udefra, f. eks. fra
foden af en bjergvæg, fører omtr. vandret
ind i en grube.
Stolp [Jtolp], ty. navn for Slupsk i Polen.
Stolpe, Hjalmar (1841-1905), sv. etnograf
og arkæolog, stifter af det etnografiske
museum i Sthlm.
91*
4327
4328
4329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
