Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - støvlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støvlet
ståltrådstove
den afløstes ca. 1830 af den låve snøres,
som nu næsten er gået af brug undt. til
vintersport. Fra 1840rne til op mod vore
dage var en let, højskaftet snøres meget
brugt af damer,
støv’let, løst støvleskaft til at snøre
udenpå benklæderne. Hørte til 18. årh.s
militæruniform. En let damestøvle kaldes nu
undertiden s.
Støv’let-Katrine, øgenavn for Chr. 7.s
elskerinde Anna Cathrine Benthack
(1745-1805). Schimmelmann og
Bernstorff fik 1768 fjernet S fra Kbh., efter
at hun havde vakt voldsom forargelse
ved sine udskejelser.
’Støvring, da. stationsby (Ålborg-Hobro);
1080 indb. (1945).
tøvring’går’d, hovedgård Øf. Randers,
nævnt fra beg. af 14. årh., har bl. a.
tilhørt slægterne Thott og Kaas; 1735 af
gehejmerådinde Christine Harboe, f.
baronesse Fuiren, oprettet til jomfrukloster.
Hovedbygn. fra ca. 1600-30; fredet i kl.
A. Bolig for priorinde og 12 klosterdamer,
støvsuger, en ventilator, som suger luft
og støv gnm. en slange forsynet med et
særlig formet mundstykke. Ved hj. af et
filter udskilles støvet i en beholder, der
kan tømmes. Anv. til rensning af tæpper,
møbler osv.
støvvej, det hunlige kønsorgan hos
blomsterplanter; dannet af eet ei. fl.
frugtblade, som er vokset sammen, s består
af frugtknude, griffel og støvfang.
Frugtbladenes rande kaldes bugsømme og her
sidder frøanlæggene, medens deres
midtstreng er rygsømmen. Består s af eet
frugtblad som hos ært, vokser de to bugsømme
sammen, og frugten bliver eenrummet
med vægstillet frøstol; vokser fl.
frugtblade sammen, kan frøstolene være
midtstillede ei. vægstillede.
stående bølger dannes ved interferens
ml. to modsat rettede bølgebevægelser
med samme bølgelængde og kan
iagttages ved vandbølger, der kastes tilbage fra
en kajmur. s er karakteristiske ved, at
bølgerne ikke vandrer, men at der på
visse steder, svingningsbugene, med en
indbyrdes afstand på */j bølgelængde,
sker stærke udsving, medens der
derimellem ligger punkter, knudepunkterne, hvor
vandet hele tiden er i ro. s kan også
iagttages ved lysbølger.
stående hær, hvervet hær; hær af folk,
der er faste ei. har lang tjenestetid.
’Ståhlberg [-bærj], Kaarlö (f. 1865), fi.
politiker. Jurist; arbejdede på udsoning efter
fi. borgerkrig 1918, havde
hovedindflydelse på forfatn. af 1919, præsident 1919-25.
Vendte sig mod Lappobevægeisen, der
1930 bortførte S. Rigsdagsmand 1930-33
(Fremskridtspartiet), søgte forgæves
valg som præsident 1931 og 1937.
stål, alle til tekn. formål anv.
jernlegeringer, som er fremstillede i flydende tilst.
(fluss) og er smedelige ved temp. under
smeltepunktet. Svejses fremst, dog i
dejgformig tilst., bl. a. i såk.
puddelovne (puddels); almindeligt s
(kulstofs) indeholder indtil l,7°/o kulstof
samt små mængder af mangan, silicium
og (uønsket) svovl og fosfor.- s fremstilles
af råjern ved Bessemer- ei.
martinprocessen og kan evt. raffineres i elektro-
92
4369
ovne. Det flydende s tappes i støbeskeer
og derfra i store koniske jern- ei. s-forme
(kokiller). De støbte blokke (ingots)
kommer i en muret varmeudjævningsgrube,
og når de helt ignm. har nået en ensartet
temp., kan de bearbejdes med
damphammer ei. i valseværker, s-støbegodset
behandles i glødeo’vne (normalglødning) for
at ophæve spændinger og forbedre
strukturen. Efter stigende kulstofindhold
betegnes alm. s som blødt, mellemhårdt og
hårdt. Fosfor gør s koldskørt, svovl gør
det rødskørt, tilsammen må disse
urenheder ikke overstige l°/o- s-s mekaniske
egenskaber betinges i høj grad af
strukturen og denne varierer med
sammensætningen. Alm. udglødet og normalt afkølet
s består af rent jern (ferrit), perlit og
cementit. s med 0,9°/o kulstof (C) består
af perlit og kaldes eutektisk; med under
0,9°/o C kaldes det undereutektisk (ferrit
+ perlit), med over 0,9°/0 C
overeutek-tisk (perlit + cementit). Ved afkøling af
glødende s i koldt vand hærdes s, idet
der i stedet for ferrit og perlit dannes den
meget hårde strukturform martensit
(foretages f. eks. til fremst, af værktøjss).
Ved anløbning (opvarmning) til ca. 300°
omdannes martensitten, så s bliver
blødere og sejgere, ved anløbning bliver
martensitten ved ca. 650° til en yderst finkornet
form for perlit, kaldet sorbit, som gør s
meget sejgt (forædlet s); anv. ved
spe-cials. Opvarmes blødt s nedpakket i
trækul ei. lign. til ca. 900°, optages kulstof
i s-s overflade, som derved bliver hård,
mens det indre forbliver sejgt; anv. til
cykleaksler, tandhjul m. m.
Overfladehærdning foretages også ved nitridering.
Et særlig rent s er armcos med 0,015°/«
kulstof og kun små mængder fremmede
bestanddele; det er ret
korrosionsbestandigt, mens s med stigende kulstofindhold
stadig lettere angribes og ruster, hvorfor
det beskyttes ved maling, anløbning,
brunering, forzinkning, forkobring,
fornikling, forkromning, parkerisering osv. Ved
stærk ei. langvarig opvarmning bliver s
skørt (overhedet struktur), hvilket kan
ophæves ved udglødning ved bestemte
temperaturer (normalisering).
De vigtigste s-producerende lande var
1948:
1000 t
USA............................80285
Sovj..............................16500 (?)
England .....................15116
Frankrig......................7255
Tyskland......................6950
(heraf Saar 1212)
Belgien........................3917
Canada........................2736
Cechoslovakiet.....’ 2650
Luxembourg..............2453
Polen............................2110
Sverige.............1880
Ungarn........................1240
stålbrillanter, små facetslebne
stålstykker på stift til brocher m. m.
stålbånd, landmåling, i alm. 20 m 1.
målebånd, normalt kun forsynet med
endemål. Benyttes under 10 kg træk ved
landmåling, spec. polygonmåling.
Etalon-neres på murbænk.
stålbåndsoptagelse, magnetisk
registrering af lyd til senere gengivelse. Blev
allerede i 1898 angivet af Vald. Poulsen,
som udviklede et magnetisk
lydregistre-ringsapparat, der fik navnet telegrafenen.
Som lydbærer anv. en ståltråd, der
førtes forbi et par magnetpoler og blev
magnetiseret i overensstemmelse med de
modtagne lydindtryk. Ved afspilningen
passerede ståltråden en afspilningsmagnet
og inducerede i dennes spole en
vekselspænding, der svarede til trådens
remanerne magnetisme. Omkr. 1930
fremkom nye telegrafontyper, baseret på
elektronrørsforstærkerteknikken, og med
stålbånd som lydbærer; således den tidl.
af adsk. radiofoniselskaber benyttede
stålbåndsmaskine (Marconi-Stille
systemet). I nyere tid er stålbåndet erstattet
med bånd af sikkerhedsfilm, på hvis ene
side der er udfældet et ferromagnetisk
pulverlag. Registreringsapparaterne
(mag-netofon m. v.) er forsynet med et
magnethoved, hvori er indbygget slette-, ind-
4370
spilnings- og afspilningsmagnet.
Lydbåndet kan anv. mange gange, idet det ved
optagelsen afmagnetiseres af
slettemagneten, før det passerer
indspilningsmag-neten. Sletningen foretages med
højfrekvensstrøm (40-100 kHz), ligesom der
foruden indspilningsspændingen tilføres
indspilningsmagnetspolen en
højfrekvensspænding, hvorved kvaliteten af det
indspillede forbedres. Lydbåndsapparater af
høj kvalitet anv. ved radiofoni-,
grammofon- og filmoptagelser.
Ståldyb, farvandet ml. Skalø og Rågø
(N f. Lolland).
stålhjelm, hjelm af nikkelstål til værn for
hovedet mod småskarp og
sprængstykker, indført under 1. Verdenskrig.
stålmetre, normalmetre til prakt. geod.
brug. s er noget over 1 m 1. og af
rektangulært tværsnit. Langs en af kanterne er
med nøjagtig 1 m mellemrum anbragt
to målestreger. 1 mm på hver side af disse
streger er delt i 1U mm. Benyttes ved
etalonnering af stadier, murbænk,
stålbånd osv.
stålmøbler. Anv. af stål til møbler er af
ret ny dato, først omkr. 1920
forekommer s i boliger, tidl. kun som
pengeskabe og hospitalsinventar. Til
funktionalismens møbelformer var stålet det
egnede materiale, holdbart og hygiejnisk.
Der er skabt gode siddemøbler, der dog
ikke har vundet større udbredelse.
stålorm (’Anguis ’fragilis), grålig, glin-
sende, glat, lemmeløs øgle. Ca. 35 cm 1.
Skjult tilværelse, lever af regnorme,
snegle o. 1. Ret alm. i Danm.
stålpen, skriveredskab m. stålspids af
tynd plade,
stålrør er oftest fremstillet af
kulstofstål, sjældnere af specialstål. De
benævnes efter lysningen (rørets inderdiameter).
Svejsede rør kan være kilesvejsede (en
kile indsvejses i svejsefugen) ei.
stuk-svejsede (kanterne støder ved
svejsningen mod hinanden), over 50 mm bedre
lapsvejsede; store rør også spiralsvejsede.
Svejsede rør anv. til vand- og
gasledninger ved små dimensioner
(husinstallationer). Sømløse rør fremstilles v.
vals-ning og trækning; de er stærkere og
bruges til kedel-, damp- og trykrør
(hovedvand- og -gasledninger). Rør af tyndere
plade falses, nittes ei. loddes; store rør
nittes ei. svejses v. flamme- ei.
lysbue-svejsning.
stålskelethuse. Skelethuse med stål som
bærende element er særligt anvendelige
til industrielt byggeri, hvor der er store
belastninger ei. spændvidder, samt til
meget høje huse (skyskrabere), men kan
også være velegnede til kontorbygninger,
varehuse o. 1. — s kan bygges hurtigt, især
ved anv. af industrielle byggemetoder,
stålslaggeasfalt, en asfalt af
damman-typen med stålslagger som
tilsatsmateriale i st. f. sten.
stålstik, stik på stålplade (bedst af
kulstoffrit stål) i samme teknik som
kobberstik. Benyttes især til store oplag,
ståltryk, trykmetode, hvor skrift og
illustration fremtræder i højrelief; anv. især
til brevhoveder,
ståltråd, tråd af valset og trukket stål.
ståltrådstove slås af ståltråd, der ofte er
forzinket. Trådene slås om en
ståltråds-kerne ei. en hampesjæl til dugter, der
6x19
tråde
Tovtvcersnit.
6x37 6x19
tråde tråde
4371
6x19
tråde
Til tryk september 1949.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
