- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
4381,4382,4383

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - støvlet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sukkerahorn

sukkerskat

man, som det er tilfældet på flere danske
fabrikker, fremstille konsumvaren melis
(99,95% s) direkte af 1.
produktfyld-masse, idet tyksaften inddampes til en
finkornet krystalgrød (melisfyldmasse),
der i centrifugerne rendækkes med vand
og derefter tørres til melis (jfr. diagram
for sukkerfabrikation). Rås raffineres
på særlige raffinaderier (der i
modsætning til råsukkerfabrikkerne, der
befinder sig i roedyrkningsdistrikter alm. er
beliggende i ei. i nærheden af en større
konsumtionscentral). Raffineringen
indledes med den såk. affinering. Affinades
opløses i varmt vand, filtreres, evt. efter
tilsætning af kiselgur, og filtreres
derefter yderligere gnm. aktive kul til
affarvning, og der fås en klar, farveløs saft,
der nu vakuuminddampes til krystaller,
der centrifugeres fra og tørres til melis
ei. støbes i blokke til udsavning til
hugget s. Det egl. rørs fra s-rør fremstilles
ved udpresning af s-saften (i et stort
antal kraftige valseværker, til sidst under
påsprøjtning af vand), hvorefter denne
renses på lign. måde som råsaften fra
s-roer. Presseresterne, den såk. bogasse,
anv. til fyring men kan også oparbejdes
til isolationsplader ei. cellulose. Rørs har
været fremstillet i over 1000 år i
Orienten. At runkelroer indeholder s blev
opdaget i 1747, jfr. art. sukkerroe.

Verdensproduktionen af s var 1947/48
30,16 mill. t rås, heraf 20,77 mill. t rørs.

De største producenter af rørsukker var
1947/48: 1000 ,

Cuba...... 6055

Indien..... 5275

Brasilien... 1599
Puerto Rico 1005
Hawaii.... 780
Australien . 613 (Queensland)
Argentina .. 604
Af rørs-eksporten (ca. 10 mill. t)
kommer hovedparten normalt fra Cuba, Java,
Formosa og Hawaii.

De største producenter af roesukker var
1947/48 (da verdensproduktionen i alt
var 9,39 mill. t):

(Ganges-landet)
(nordøstl. stater)

1000 t
Sovj. . . . ca. 2500 (Ukraine)
USA 1662 (California og
Colorado)
Tyskl. .. 784 (Sachsen)
Frankr... 642 (NØ f. Seine)
Polen 550
Engl. ... 484

Danm.s sukkerproduktion var 1948
246 000 t (råsukker), hvoraf 69 500 t
(færdigt sukker) eksporteredes.
Sukkerforbruget pr. indb. var 1935-37 i Danm.
49,9 kg (verdens næststørste efter New
Zealand med 50,1 kg), i 1948 36 kg.
sukker ahorn (Acer saccharum), træ af
lønslægten, skovtræ i østl. USA og i
Canada. Af den på store træer ved boring
af huller udflydende saft, der indeholder
ca.5°/0 rørsukker,udvindes sirup ei. sukker.

Kort over verdensproduktionen af sukker 1936-38, som er det sidste år, for hvilket
der ved leksikonnets udgivelse kunne skaffes pålidelig og fuldstændig statistik. De sorte
kvadrater angiver rørsukker, de hvide roesukker. Udarbejdelse: J. Humlum.

sukkerarter, d. s. s. kulhydrater,
sukkererstatninger, se sødemidler.
Sukkerfabrikker, A/S De Danske,

Kbh., stiftet 1872. Sukkerfabrikkernes
drift er sikret ved lov, idet aktieudbyttet
er begrænset, og over- og underskud
reguleres gnm. Sukkerfonden. Detailprisen
fastlægges af staten på et for forbrugerne
overkommeligt niveau. Bet.
statsindtæg-ter gnm. eksport af sukker.
Hovedkontoret ligger, ligesom raffinaderiet »Phønix«
og centrallaboratoriet, i Kbh. Desuden
fabrikker i Nakskov, Sakskøbing, Stege,
Gørlev, Odense, Maribo, Holeby og
Assens; de 5 førstnævnte fremst, melis, de
3 sidste råsukker. Antal arb. og funkt.
1948: udenfor kampagnen 2096, i
kampagnen 5158. Prod. 1948: 204 456 t
konsumsukker, heraf ca. 59 900 t til
eksport. Aktiekap. 1949: 22,5 mill.
sukkerfugle (Coere’bidae), fam. af små,
syd- og ml.-amer. mejselign. fugle. Lever
af blomsterhonning,
sukkerimprægnering af træ sker ved
kogning i svag sukkeropløsning. Bruges
mod forrådnelse i sveller, master o. 1.
sukkerkul, rent kulstof, fremstillet ved

ophedning af kulhydrater,
sukkerpalme (Arenga), palme fra de
ost-ind. øer, kraftigt, indtil 12 m h. træ.
Veddet er hårdt og kan forarb., bladene

Skematisk fremstilling af roesukkerfabrikation.

anv. som gemyse, men bruges også til
tækning, taverne til tove og forsk,
vævning. Især udvindes af de hanlige
blomsterkolber en stærk sukkerholdig saft,
som forarb. til sukker ei. gæres til
palmevin.

sukkerrod (Sium sisarum), køkkenurt af
mærke-slægten, dyrkes kun i varmere
egne af Asien og Eur., indeholder
rørsukker i de lange, knippestillede
amme-rødder (rødder, der indeholder
oplags-næring).

sukkerroe, forædlet form for runkelroe.
Allerede i 1747 påviste den ty. kemiker
Andreas Marggraf (1709-82), at de
dyrkede former af bederoer indeholdt
sukker af samme art som sukkerrøret. Den
første roesukkerfabrik blev oprettet i
Schlesien i 1802 under ledelse af Franz
Karl Achard (1753-1821). Det første
mere omfattende forædlingsarbejde med
s blev udført af Vilmorin i Frankr. i
1830rne og af forsk, virksomheder i
Tyskl. i 1850erne, bl. a. i Klein
Wanz-leben, hvor dette arbejde stadig
fortsættes. Resultatet af forædlingen belyses
af, at medens s omkr. 1840-60 kun
indeholdt 9-10°/o sukker, ligger indholdet nu
omkr. 17—19°/0. I Danm. blev den første
fabrik oprettet af Erhard Frederiksen
(1843-1903) i 1873 og A/S De Danjke
Sukkerfabrikker blev stiftet 1872.
Dyrkningen af s var i ældre tid baseret på
indkøb af frø, fortrinsvis fra Klein
Wanzleben, men De Danske
Sukkerfabrikker har senere optaget et
forædlingsarbejde, og fra 1920 anv.
hovedsagelig egne s-stammer (se till.
rodfrugter). - Af s er i de senere år også
tiltrukket en række stammer, beregnet til
foderbrug. 1948 var s-arealet i Danm.
73 082 ha, deraf 48 900 med s til fabrik
(mest på Øerne).

sukkerroekampagne, den tid, hvor
sukkerfabrikkerne modtager roer. Af
hensyn til at få afsluttet arbejdet, inden
frosten sætter ind, begynder optagningen
og leveringen af roerne allerede i sept.,
og leveringen udstrækkes ofte til ind i
december.

sukkerrør (’Saccharum), slægt af
græs-fam. 12 arter fra tropeegne. s (S.
offici-narum) er indtil 4 m h. med marvfyldt,
sukkerholdig stængel, hvoraf
sukkersaften udpresses. Dyrkes i de fleste
tropeegne. (Produktionsstatistik, se sukker).

sukkerskat anv. af mange lande^ som
indtægtskilde, dels i form af told på
indført sukker, dels som indeni,
forbrugs-afg. Da sukker er et vigtigt næringsmid-

4381

4382

4383

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free