Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - USA - USAs kunst - USAs litteratur - USAs musik - usance - usbeker - Usbekistan - Usedom - Usertesen - Ushas - Usjakov, Simon - usjebti - uskadelighedsattest - uskiftet bo - uskreven ret - Uspallata, Cumbre de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
USAs kunst
Uspallata
endte med Nordstaternes fulde sejr.
Slaveriets ophævelse og krigens
hærgninger svækkede de hidtil økon. stærke
Sydstater. I flg. årtier havde Republ. magten,
øgede toldbeskyttelsen, mens
industrialisering fuldstændig sejrede. Det af
Andrew Jackson først praktiserede spoils
system bredte sig stærkt, og navnlig
under Grant bredte korruption sig.
Demokraten Cleveland søgte at mildne
toldsatserne, men med McKinley-tariffen
1890, siden skærpet meget, sejrede
protektionismen definitivt. Prisfaldskrise
rejste ønsker om øgede omsætningsmidler
v. bevarelse af dobbeltmøntfod, men
Shermanloven 1890 (afstivning af
sølv-pris v„ statskøb) førte til tab, og
guldmøntfod sejrede. 1867 havde U købt
Alaska af Rusl. I 1890erne var de sidste
territorier i NV så vidt udviklede, at
de optoges som stater i unionen;
samtidig slog U ind på imperialistisk
erob-ringspolit. i Det Caraibiske Hav: 1898
greb U ind i konflikten ml. Cuba og
Span., slog Span. og fik Puerto Rico og
Filipinerne, mens det formelt
selvstændige Cuba blev mil. og økon. afhængigt.
1903 tvang U Colombia til at opgive
Panama, der derpå overlod U zone til
kanalbygn. 1917 købtes De
Dansk-Vest-ind. Øer. U-s industriproduktion
oversteg de enkel tf eur. landes, og i Sydamer.
konkurrerede U m. Engl. og Tyskl.
Åbningen af Panamakanalen 1914 øgede
den voksende krigsflådes slagkraft. I
Stillehavet var Sandwichøerne
indlemmet 1898; 1905 bremsede Th.
Roosevelt Japans ekspansion ved
fredsmægling ml. Jap. og Rusl. Under republ.
splittelse v. præsidentvalg 1912 sejrede
Demokraten Wilson, der efter sin
tiltræden 1913 optog Th. Roosevelts kamp
mod trusterne. Ved krigsudbruddet 1914
erklæredes U for neutral. Sympati for de
Allierede var dog overvejende, især da
Tyskl.s søkrig ramte U-s interesser og U
efter ydelse af store kreditter til De
Allierede vanskeligt kunne tillade
Centralmagternes sejr. Efter Tyskl.s indførelse
af uindskrænket ubådskrig fulgte apr.
1917 Wilsons krigserklæring, og v.
eng.-amer. samarb. gav U mægtig økon.
støtte til den allierede krigsførelse,
ligesom tropper overførtes til Vestfronten
og bidrog til den afgørende sejr 1918.
De store ofre vakte isolationistisk stemn.,
og Wilson kunne, efter mislykket forsøg
på at skabe forståelsesfred i Paris 1919,
ikke opnå Kongressens ratifikation af
Versaillesfreden. U forblev uden for
Folkeforbundet, og ved præsidentvalg
1920 sejrede Republikanerne. - Siden
1920. Præsidenter: Harding (R) 1921-23,
Coolidge (R) -29, Hoover (R) -33,
Franklin D. Roosevelt (D) -45, Truman
(D) siden 1945. - Ved love 1921 og 1924
standsedes indvandringen næsten helt.
I. Verdenskrig gav U økon. overmagt
over Eur.; prisfaldskrise afløstes hurtigt
af stærk højkonjunktur, der i slutn. af
1920erne førte til overproduktion. 1929
brød ødelæggende prisfaldskrise igennem,
der rystede U-s finansverden alvorligt og
skabte kæmpearbejdsløshed. Hoover veg
tilbage for statsindgreb, hvorefter
Demokraten Franklin D. Roosavelt sejrede
ved præsidentvalg 1932. Efter
overtagelse af magten 1933 søgte Roosevelt at
standse prisfald og øge beskæftigelse ved
vidtgående statsindgreb og
produktionsregulering (New Deal, især gnm. National
Industrial Recovery Aet). Højesteret
erklærede væsen ti. dele af New Deal
forfatningsstridige, men det lykkedes, også
støttet til alm. konjunkturopgang efter
1934, at mildne krisen og formindske
arbejdsløsheden. 1936 genvalgtes
Roosevelt. Især under indtryk af Japans
voksende magt i Østasien øgedes flåden;
Roosevelt var modstander af
Aksemagterne, men isolationistiske stemninger
var fremherskende i Kongressen. Ved
krigsudbruddet 1939 læmpedes
bestemmelserne i neutralitetslov af 1937, så at
U kunne levere krigsmateriel til
Vestmagterne, og efter låne- og lejeloven
II. 3. 1941 blev U-s produktion sat ind
til virkningsfuld støtte for Engl. U
sikrede sig flåde- og flyvebaser i de
eng.-amer. kolonier, Mellemamer. og på
Grønland. Ved møde m. Churchill juni 1941
opstilledes »Atlanterhavserklæringen« om
de 2 staters fælles krigsmål, efterår 1941
fulgte serie sammenstød m. ty.
søstridskræfter, mens U og Engl. i fællesskab
søgte at presse Japan til vigende og
fredelig politik i Østasien. 7. 12. 1941 angreb
Japan Pearl Harbor, samme måned
erklæredes krig ml. U og Tyskl.-I tal.
Efter tab af Filipinerne lykkedes det
sommer 1942 at standse Japans offensiv
i Stillehavet; U-s krigsproduktion øgedes
til støtte for Engl. og Sovj., og efter store
forberedelser landsatte U nov. 1942
tropper i fr. N-Afr., hvorefter de i fællesskab
m. brit. Imperium fortrængte
Aksestyrkerne fra Afrika 1943 og førte krigen over
til Ital., samtidig med, at invasion i
Frankr. forberedtes. Juni-aug. 1944
erobredes Frankr., og amer. styrker
bidrog afgørende til sejren på Vestfronten
indtil maj 1945. Samtidig sikredes
gradvis flåde- og luftherredømmet over
Østasien, så at Japan efter fældning af
atombomber aug. 1945 kapitulerede sept. s. å.
Roosevelt, der ved deltagelse i allierede
konferencer i Casablanca, Cairo, Tehrån,
Jalta havde bidraget til at bevare
samarbejdet ml. De Allierede, døde apr. 1945
og afløstes af Truman, der 1945-46 brød
m. Roosevelts nærmeste medarbejdere
(Stettinius; Ickes; sept. 1946 Wallace)
og aug. 1945 standsede leverancerne efter
låne- og lejeloven. Samtidig med, at
U fastholdt en del af sine erhvervede
støttepunkter, understregedes modsætn.
til Sovj. stadig kraftigere af udenrigsmin.
Byrnes ogMarshalL Trumans magt
svækkedes nov. 1946, da valg gav
Republikanerne flertal i begge Kongressens kamre.
Ved sin produktionsevne og kapitalstyrke
ligesom ved enorm luft- og flådestyrke
stod U efter 2. Verdenskrig som verdens
stærkeste magt. Til bekæmpelse af
kommunismen gennemførtes mil. og økon.
støtte til Grækenl. og Tyrkiet, og marts
1948 vedtoges Marshallplanens hjælp til
en række vest- og mellemeur. stater. Nov.
1948 genvalgtes Truman og Demokr. fik
flertal i begge Kongr.s kamre. Efter
forhandl. 1948-49 afsluttede U apr. 1949
Den Nordatlant. Traktat m. vesteur.
magter, mens den skarpe konflikt om
Berlin endte med en vis afspænding
maj 1949. Jan. 1949 afløste Acheson
Marshall som udenrigsmin.
USAs kunst. USAs malerkunst er fra sin
beg. i 17. årh. indtil beg. af 19. årh.
ensidigt eng. påvirket (B. West, J. S.
Copley). Omkr. 1830 grl.
landskabsmaleriet med den realistiske Hudson-skole og
fornyes i 70erne under indfl. af den fr.
Barbizonskole (William Morris Hunt
(1824-79), G. Inness, La Farge).
Samtidig optages den impressionistiske
teknik, som omformer portrætmaleriet (J.
M. Whistler, J. S. Sargent). Repr. for
nyere stilretn. er bl. a. Alfred Stieglitz
(f. 1864). - Arkitektur. I USAs
koloni-seringstid byggedes farmernes huse på
primitiv, men ofte meget smagfuld måde
af træstammer. De mere velstående
kolonisters møbelstil fulgte gnm. årh. den
skiftende eng. smag. Overalt var den
kæmpestore åbne kamin familielivets
midtpunkt. Efter baroktiden dannede
sig en speciel amer. Colonial Style, mens
de efterhånden opstående offentlige
monumentalbygninger fra 18. årh. er præget
af streng klassicisme. Den tekn. udvikl,
i 19. og 20. årh. er forudsætn. for den af
H. H. Richardson indførte og af L. H.
Sullivan og F. L. Wright
videreudforme-de og modificerede funktionalisme, der
har fundet sit mest karakteristiske
udtryk i storbyernes lagerbygn. og
skyskrabere.
USAs litteratur. Den ældste eng.-amer.
litt. (kolonitiden 1607-1765) er langt
overvejende rel. og opbyggelig, dog i det
18. årh. med stigende polit, interesse.
Åndslivets centrum er New Engl.
Revolutionstidens litt. (1765-1800) beherskes
af polit. I 19. årh. vokser skønlitt. frem,
romantisk og eng. præget, især i New
Engl., hvor en praktisk idealisme når
et højdepunkt med Emerson og
Haw-thorne, mens den mere selvstændig amer.
ånd vokser i nybyggeregnene, »the
frontier«, der stadig forskydes mod Vest,
og når sit højeste udtryk hos Whitman,
Melville, Mark Twain. Omkr. 1900 sker
et omslag til naturalisme og social
kritik, delvis pessimisme, som har den
sejrende industrialisme til forudsætn. og
sit udspring i Midtvesten, landet omkr.
Chicago. Puritanismen og kapitalismen
angribes (Th. Dreiser), og en stærk
demokratisk og poetisk renæssance finder
sted 1912-20 (Chicago-lyrikerne,
Sher-wood Anderson, Sinclair Lewis).
Mellemkrigstiden bliver en stor tid for U, især
for dramaet (O’Neill, Maxwell Anderson)
og prosafiktionen, der svinger ml.
individualistisk nihilisme (Hemingway,
Faulkner) og samfundskritik
(Steinbeck, Caldwell). Desuden fremtræder en
righoldig lokal og regional litt. i de fleste
egne af staterne. Nye strømninger efter
1940 har ikke aftegnet sig.
USAs musik. Det alm. musikliv har
fulgt USAs øvr. kulturelle udvikling.
Allerede i 18. årh. var der stor mus.
virksomhed i byer som Boston, New
York, Charleston og New Orleans. To
typiske spec. amer. repr. for 19. årh.s
første halvdel er Lowell Mason
(1792-1872) og Stephen Foster. Den
ikke-hvide del af befolkningen, negre og
indianere, har leveret ikke ringe impulser
til den nyere tids amer. musik. De første
nat. sange (Yankee Doodle, Hail
Colum-bia, The Star-Spangled Banner og
America) stammer fra tiden omkr. 1800. Et
spec. amer. nat. præg får musikken gnm.
William Mason (1829-1908), Theodore
Thomas (1835-1905), George Whitefield
Chadwick (1854-1931), Arthur Foote
(1853-1937) og Edward MacDowell
(1861-1908). Førende i den nulevende
generation er bl. a. Aaron Copland (f.
1900), Samuel Barber (f. 1910), Roy
Harris (f. 1898), Howard Hanson og
Walter Piston (f. 1894).
usance [y’sarçsa] (fr. user bruge), skik,
sædvane (især forretnings-), coutume.
us’be’ker, tyrk.-talende folk af
overvejende europid racetype i Turan
(Uzbeki-stan). Opr. nomader, nu agerbrugere.
Usbeki’stan, anden stavemåde for
Uz-bekistan, Sovj.
Usedom [’u izadom], po. Uznam, ty.-po.
ø dannende den nordvestl. begrænsning
af Pommersches Haff; 445 km2; 65 000
indb. (1939). Den østl. del med byen
Swinemünde siden 1945 under polsk
administration.
Usertesen, ældre gengivelse af det
ægyptiske kongenavn Senwosret.
’Ushas [-läs] (sanskrit: morgenrøde), i
ind.vedisk rel. gudinde for morgenrøden,
symbol på livets sejrover mørkets magter.
Usjakov [-’kof], Simon (1626-86), russ.
maler, fra 1648 ledende mester ved
tsarhoffets atelier i Moskva. Med U
begynder realismen at trænge ind i russ.
malerkunst.
u’sjebti, små menneskefigurer, som de gl.
ægyptere medgav de døde, for at disse
i deres sted kunne udføre hovarbejdet på
markerne i dødsriget.
uskadelighedsattest, attest om, at en
parcel af en fast ejendom kan udskilles
uden risiko for panthaverne.
uskiftet bo. Hvor to ægtefæller helt ei.
delvis har levet i sædv. formuefællesskab,
er den længstlevende berettiget til ved
den førstafdødes død at undlade at skifte
den formue, som omfattedes af
formuefællesskabet, således at skifte først finder
sted ved den længstlevende ægtefælles
død ei. indgåelse af ægteskab, ei. når det
ønskes af ham (hende), ei. han (hun)
misbruger sin rådighed over formuen,
således at en livsarving begærer skifte.
uskreven ret, retsregler, der ikke findes
i loven, men i de øvrige retskilder
(sædvane, praksis, forholdets natur).
Uspallata, Cumbre de [’kumbræ öæ
uspa’jata], vigtigste pas i Sydamer.s
Cordillere (3750 m) S f. Aconcagua.
Jernbanen Buenos Aires-Santiago passerer
U i tunnel.
4771
4772
4773
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
