Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - wienerbørn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilde Jagt
Vilhelm
Herman Wildenvey; Vilhelm 1. af Oranien. Vilhelm 3. af Oranien. Wilhelm l.af Tyskl.
og elegante konversationsstykker Lady
Windermere’s Fan (1892), The Importance
of Being Earnest (1895) (da. Bunbury) o.
a. Bemærkelsesværdig er digtet The
Ballad of Reading Gaol (1898, da. Kvadet om
Reading Tugthus 1900) om hans
fængselsophold efter en homoseksuel affære, og
forsvarsskriftet De Profundis (1905).
(Portræt sp. 4929).
Vilde Jagt, Den, internat. Vandresagn
om natjægeren, der enten ensom ei. fulgt
af ryttere og hunde farer frem gnm.
natten. Sagnet spalter sig i fl. økotyper, idet
det tager farve af lokaltraditionen.
Anføreren af jagten kan være Odin
(Småland), Goen (Lolland-Falster), kong
Val-demar(Sjælland), hertug Abel (Slesvig)osv.
Wildenbruch [’vildsnbru’], Ernst von
(1845-1909), ty. forfatter. W skrev,
påvirket af Schiller, teatralske, retoriske
patriot, dramaer. Die Quitzows (1888).
Wlidenradt-Krabbe [’vildanra:t-],
Margrete (von) (1864-1929;, redaktør. Datter
af Christopher K., g. m. maleren J. P.
Wildenradt. Knyttet til bladet
»Dannevirke«, Haderslev, som W drejede over i
tyskvenlig retning; udg. 1900-03 »Det
Gamle Dannevirke«, der i forståelse m.
ty. myndigheder angreb de dansksindede
sønderjyder, men ikke vandt tilslutning.
Wildenvey [’vildanvæi], Herman (f.
1886), no. forfatter. Gennembrud med
digtsaml. Nyinger (1907), hvis legende
rytme og raffinerede anv. af dagligtalen
betød en fornyelse af no. lyrik. Motiverne
i denne og flg. saml., bl. a. Kjærtegn
(1916), Ildorkestret (1923), Fiken av tistier
(1925), er fortrinsvis byernes og
villahavernes stemninger, Østlandsnaturen og
W-s eget rastløse kunstnersind. Var i
20rne No.s mest læste lyriker. (Portræt).
Wilder f’wailder], Billy {i. 1906), ty.-amer.
filminstruktør. Deb. som instruktør i
Tyskl., til Hollywood 1933; en af tiårets
bedste realistiske filminstruktører i
»Kvinden uden Samvittighed« (1944) og »The
Lost Weekend« (1945).
Wilder fwaildar], Thornton (f. 1897), amer.
forfatter til ironiske, spirituelle romaner
The Bridge of San Luis Rey (1927; da.
San Luis Rey Broen 1941), The Skin of
Your Teeth (1942; da. På et Hængende
Hår; opf. 1946) og skuespil: Our Town
(1938; da. Vor By 1942). Desuden den hist.
roman The Ides of March (1948; da.
Cæsars Sidste Dage 1949).
vildgæs, fællesbetegn. for vilde gåsearter,
spec. om .grågås og sædgås.
Wildhorn [’vilt-J, 3248 m h. bjergtop i
Berner Alperne, Schweiz.
Vild Hvede, tidsskr. for ung da. litt. og
kunst; red. af Viggo F. Møller; startede
1930 som en forts, af tidsskr. »Klinte«,
vildkat (’ Felis silvestris), minder om
tamkatten. Større, m. tykkere pels.
Mellem-eur.s bjergskove. Tidl. i Danm.
Vildmose, se Lille-V og Store-V.
vild persille, d. s. s. hundepersilie.
Vildrac [vil’drak]; Charles (f. 1882), fr.
forfatter, hører til kredsen om J.
Ro-mains, har i digte og skuespil som Le
paquebot Tenacity (1920) talt for
menneskekærligheden,
vild silke, silke fra andre dyr end
silkesommerfuglen, f. eks. tussahsilke.
Wildspitze [’viltjpitsaj, højeste punkt i
Ötztaler Alperne, Østr. (3774 m).
vildstamme ei. vildling, frøplante af
»vild« karakter, der benyttes som
grundstamme (underlag), hvorpå ædelris af
frugttræer, prydbuske ei. prydtræer
podes ei. okuleres.
Vildsund, tidl. stavemåde f. Vilsund.
vildsvin (Lus scrofa), stamform for vore
tamsvin (disse kan krydses med v).
S-ogMellemeur., enkelte strejfere i Jylland.
I Danm. tillige i dyrehaver (Ravnholt
og Lindenborg).
vildt, pattedyr og fugle, som er genstand
for jagt.
vildtager, areal, der dyrkes med
foderplanter for vildt; særlig bet. har v i store
plantager og skove for hjortevildt og
harer; de dyrkes her med rug,
fodermarv-kål, jordskokker, gulerødder m. m.; en
art v er små arealer i markerne med
boghvede til agerhøns og fasaner.
vildtpleje, fremskaffelse, bevarelse og
pleje af en sund og talrig bestand af
jagtbart vildt. De vigtigste foranstaltninger
er: terrænets naturtilstand søges bevaret
i størst muligt omfang. På små arealer
anlægges remiser og på særlige vildtagre
ei. vekslende pletter i arealet dyrkes
foderplanter for vildtet. Vildtets fjender
efterstræbes. Udsætning af levende vildt
er særlig benyttet for harer, fasaner og
agerhøns, mens hjortevildt er
vanskeligere at flytte; en sund og kraftig
vildtbestand forøges dog sikrere i antal ved
begrænset beskydning og god pasning
end ved udsætning. Vinterfodring er som
oftest nødv. Til hjortevildt fremskaffes
føde ved nedhugning af ask og eg,
udlægning af hø, havre og roer; til harer
bruges roer og hø, til fasaner majs, hvede
ei. byg, til agerhøns ukrudtsfrø" og
boghvede, til gråænder korn m. m.; ved tykt
snelag køres med sneplov på
vintersæds-marker og lyngarealer, således at vildtet
kan nå den naturlige føde, evt. fodres.
Ved beskydning fjernes svagelige og sent
udviklede individer; ved de vildtarter,
der lever i polygami, bortskydes flere
handyr end hundyr; ved hjortevildt
bevares de handyr, der har de kraftigste og
smukkeste gevirer (opsatser).
vildtskade, i skovbruget den skade, som
vildtet, især hjortevildt og harer,
anretter ved afbidning af skud, fejning og
skrælning; v imødegås hyppigst ved
indhegning.
vildtsygdomme er i alm. sjældnere end
sygdomme hos tamdyrene, hyppigst hos
haren. Størst bet. har de smitsomme v;
smitstoffet spredes ofte med
ekskrementer ei. urin samt ved kadaverne af de
dræbte dyr; bekæmpelse kan oftest kun
ske ved forebyggende foranstaltninger,
navnlig fjernelse og uskadeliggørelse ved
nedgravning og desinfektion af
smittefarlige, levende ei. døde dyr og ved at
holde vildtet borte fra smittede arealer:
undertiden kan nedskydning af
bestanden være nødvendig. Udsætning af
indkøbt levende vildt er altid risikabel p.
gr. af faren for v. - De vigtigste v er:
byldesyge, coccidiose, haretinte, kronisk
mave- og tarmbetændelse, luftrørsorm
(gapes), lungeorm, pseudotuberkulose,
spolorm, strongylose, svælgbremse,
tuberkulose, tularæmi, vortesyge.
vildttyveri, tyveri af vildt, der tilhører
en anden, mods. krybskytteri, der fore-
ligger, hvor en person udøver jagt uden
jagtret.
vildvin, i alm. sprogbrug slægterne 1)
Parthenocissus, hvis slyngtråde i reglen
ender med sugeskåle, og hvis blade er
lappede ei. fingrede, f. eks. rådhusvin
(P. tricuspidata) den egl. v (P. vitacea
og P. quinquefolia), og 2) Ampelopsis,
hvis slyngtråde er uden sugeskåle og
blade hele ei. finnede. Arter af begge
slægter bruges meget til beklædning af
mure o. 1. og til lysthuse.
vildæsel (Equus ’asinus), grå, vild
æselart, svage spor af stribning. NØ-Afrika.
’Vile, i nord. mytol. en gud bl. aserne,
broder til Odin.
Wilfrid [’wilfrid] (634-709), eng. biskop
og missionær, bragte rom. skik til sejr i
Engl. (Whitby-synoden 664).
Vilhelm (oldhøjty. will jo glæde + helm
hjælm), mandsnavn.
Vilhelm, eng. William, konger af England.
Vilhelm 1. Erobreren, eng. William
the Conqueror (1027-1087), reg. 1066-87,
uægte søn af Robert 2. af Normandiet
(Vilhelm Bastard), fætter til Edvard
Bekenderen. Hertug af Normandiet 1035.
Slog 14. 10. 1066 Harald 2. ved Hastings
og erobrede 1066 Engl., hvor hans
normanniske riddere fik store len. Afslog
Asbjørns da. vikingetog. Den skotske
kongMalcolm måtte 1072 anerkende ham
som lensherre. Lod 1085 Domesdaybook
udarbejde. Dygtigt, men hårdhændet
styre. - Vilhelm 2. ’Rufus (ca.
1065-1100), reg. 1087-1100, søn af V 1.,
tyrannisk regent, dræbt under en jagt.
- Vilhelm 3. af Oranien (1650-1702),
statholder i Nederlandene 1672-1702,
konge af England 1689-1702. Søn af
Vilhelm 2. af Oranien, til magten i
Nederl. ved de Witts nederlag mod
Frankr. 1672, opnåede at redde Nederl.,
siden Ludvig 14.s hovedmodstander i
eur. politik. G. m. Marie, datter af
Jakob 2. af Engl.; landede efter de eng.
partiers opfordring i Engl. nov. 1688,
styrtede Jakob, 1689 eng. konge,
forenede Engl. og Nederl. i kamp mod
Frankr. i Pfalziske Arvefølgekrig.
Ihærdig men lidet sejrrig general; lidet afholdt
i Engl. Ville opretholde eur. ligevægt
v. deling af Span., førte, da
delings-traktaterne strandede, Engl.-Nederl. ind
i Sp. Arvefølgekrig mod Ludvig 14.
1701-02. (Portr.). - Vilhelm 4.
(1765-1837), konge af Storbrit. og Irland og af
Hannover 1830-37, søn af Georg 3.
Samtykkede i parlamentsreformen 1832,
måtte 1835 (R. Peel) bøje sig for
parlamentarismen. Ved V-s død ophørte
per-sonalunionen ml. Engl. og Hannover.
Vilhelm, holl. Willem, statholdere i
Nederlandene (Holland). Vilhelm 1. af
Oranien (1533-84), greve af Nassau, arvede
1544 Orange. Knyttet til Karl 5.;
modarbejdede Filip 2., flygtede for Alba 1567,
fra 1572 leder for nat. rejsning. 1572
statholder for Holland og Zeeland, gik 1573
over til calvinismen; søgte at holde
Nederlandene sammen,måtte 1579 nøjes med
at samle de nordl. provinser i unionen
i Utrecht. Snigmyrdet. (Portr.). -
Vilhelm 2. af Oranien (1626-50),
statholder 1647-50. Søn af Frederik Henrik.
Søgte 1650 at slå regentpartiet ned ved
militærkup, men uden held. Fader til
Vilhelm 3. af Engl., statholder i Nederl.
1672-1702. - Vilhelm 4. af Oranien
(1711-51), statholder 1747-51. Tilhørte
linien Nassau-Dietz, der, efter at
Ora-niens hovedlinie var uddød m. Vilh. 3.
1702, var statholdere i
Friesland-Gro-ningen-Geldern. Ved folkerejsning mod
regen tpar tiet var ves ta tholder over Nederl.
- Vilhelm 5. af Oranien (1748-1806),
efterfulgte 1751 sin fader Vilh. 4. som
statholder, styrede svagt, holdt kun
magten ved preuss, hjælp under rejsning
1787, styrtet ved fr. erobring 1795.
Vilhelm, holl. Willem, konger af
Nederlandene (Holland). Vilhelm 1. (1772-1843),
reg. 1815-40. Søn af statholder Vilhelm 5:
Udråbt til fyrste dec. 1813, forenede
Belg. og Holl., konge 1815. Dygtig,
egenrådig politiker og finansmand;
arbejdede for økon. sammenknytning af
Belg. og Holl., led nederlag ved Belgiens
4930
4931
4932
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
