- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
5020,5021,5022

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Z ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Zeppelin

Zinck

smukke krystaller i hulrum i vulkanske
bjergarter, z er »baseudvekslende«
(ionbyttere) og spiller derfor en rolle for
planternes næringsoptagelse; tekn. anv.
naturlige og kunstige z bl. a. til
vand-afhærdning.

Zeppelin [’sæpali’n], Ditleff von
(1887-1916). da. forfatter. Opvækst forsk,
steder i Eur., en forelskelse og påvirkning fra
Johannes V. Jensen er forudsætn. for
romanerne Franskmanden (1912) og
Elskov (1912) samt skitsesamlingen
Fusletræk (1916), alle i ung og levende prosa.

Zeppelin [tsæpa’li:n], Ferdinand, Graf von
(1838-1917), ty. luftskibskonstruktør og
kavallerigeneral. Grl. 1898 et selskab, der
byggede det af ham konstruerede stive
luftskib. Det første var i luften juli 1900.
De første luftskibe forliste, men
efterhånden overvandtes vanskelighederne.
Z-værkerne byggede under 1. Verdenskrig
mere end 100 luftskibe til mil. brug.
Efter 1. Verdenskrig fremkom bl. a.
»Graf Zeppelin« og »Hindenburg«.
(Portræt sp. 5018).

Zeppelin, Graf [gra:f tsæpa’li:n] (efter
Ferdinand Zeppelin), ty.
passager-luft-skib, fløj 1928 Tyskl-N.Y. og tilbage og
1929 Jorden rundt på 20 døgn. Senere
gennemførtes forskningsflyvninger over
Det Nordl. Ishav og i årene 1931-37 fløj
Z reglm. post- og passagerflyvn. ml.
Tyskl. og Sydamer. (111. se luftskib).

Zeravsjan [zeräf’Janj, flod i SØ-Turan,
Sovj.; bruges til vanding, bl. a. ved
Samarkand.

Zerbst [tsærpst], ty. by SØ f. Magdeburg;
24 000 indb. (1939). Gl. malerisk bybillede.
Bryggerier, levnedsmiddelindustri.
1603-1793 hovedstad i fyrstendømmet Z.

Zermatt [tsær’mat], kur- og
vintersports-sted vedMatterhorn, Schw.jca. lOOOindb.

zero [’se:ro] (fr., af arab. sifr nul), nul
(-punkt).

Zeromski [3e’ramski], Stefan (1864-1925),
po. novelle- og romanforfatter, skrev i
den sociale og hist. genre, dyrkede
bevidst sproget, udmærkede sig ved
stilistisk sensibilitet og svigtende
komposi-tionsevne. I trilogien Kampen med Satan
(1916-19) gav han en skildring af det po.
samfund under 1. Verdenskrig. Hans
sidste prosaværk var det lyrisk bevægede
Vinden fra Havet (1922) med motiver fra
Pommerns historie. (Portræt sp. 5024).

zetacisme [se:ta’s-] (gr. zéta bogstav med
udtalen ts),fonet., 1) d. s. s. assibilation;
2) lydudvikling, der resulterer i lyden ts.

Zetkin f’tsæt-], Klara (1857-1933), ty.
kommunist. Rigsdagsmedlem 1920-33,
fremtrædende agitator.

Zetlitz [•sætlits], Jens (1761-1821), no.
forfatter. Præst. Midtpunkt i Det Norske
Selskab efter Wessels død. Særlig kendt er
hans satiriske drikkevise At slyngler
hæves til ærens top (1792). En særno.
tone mærkes i Sange for den No.
Bondestand (1795).

Zetterström [’sætarstrø:m], Erik Harald
(pseud. Kar de Mumma) (f. 1904), sv.
forfatter. Søn af H. H. Z. Har opnået
betydelig publikumsyndest med sine
romaner, Två år i varje klass (1923), revyer og
avis-causerier.

Zetterström [’sætarstrø:m], Hans Harald
(Hasse) (1877-1946), sv. forfatter. Red. af
vittighedsbladet Söndagsnisse 1901-24.
Har skrevet noveller, skitser, causerier
over aktuelle emner.

Zettervall [’sætarval], Helgo (1831-1907),
sv. arkitekt. Prof. Har bl. a. opført Lunds
univ. (1878-82) og (stærkt påv. af
Viollet-le-Duc’s metode) restaureret
domkirkerne i Västerås (1858-59), Lund (1868
-80), Uppsala (1885-92) og Skara
(1886-94) samt Kalmar slot (1885-89).

zeuglo’don’ter [söu-](gr. zeüglé åg + odüs
tand), uddøde primitive hvaler, hvis
bygning minder om creodonter,
fuldstændigt tandsæt som hos andre primitive
pattedyr, albueleddet bevægeligt,
baglemmer rudimentære. Eocæn.

zeugma f’söugma] (gr., egl: forbindelse),
gramm., ellipse i parallelle led,hvor det
underforståede ord ikke passer
fuldstændigt i alle leddene, f. eks. »Hun er sød;
det (d. v. s. søde) var de andre også«.

Zeus (da. [söu’s]), i gr. rel. den højeste af de

5020

olympiske guder, stammer fra de gr.
småsamfund på grænsen ml. Thrakien og
Makedonien, men er herfra med sit folk
kommet til Olympia. Jævnsides med, at
Olympia blev et nat. samlingssted for
samfundene fra hele den gr. verden,
voksede Z-skikkelsen til at blive en
fællesnævner for de opr. selvstændige
guddomme fra de gr. småsamfund, hvis
lokale særpræg afspejles i Z-s mange
tilnavne. I sentidens sammenkædede gr.
mytol. skildres Z som den store
gudehøvding, hvis våben er tordenkilen. Han
styrter titanerne og indfører de olympiske
guders herredømme. Z-s hustru er Hera.

Zeuthen [’sai’tan], Ernst (1880-1938), da.
maler; medl. af »Den Frie Udst.« fra
1920; landskaber, havbill., blomster- og
figurbill., skabt ud fra en rel. opfattelse
af virkeligheden i en delvis abstrakt form;
desuden grafiske arb. Selvportræt på
kunstmus., Kbh., portr. af Joakim
Skovgaard (1931) på Frederiksborg.

Zeuthen [’sai’tan], Frederik (f. 1888), da.
nationaløkonom. Fra 1930 prof. v. Kbh.s
Univ., har særlig skrevet værker om
centraløkon. teori (prisdannelse, fordeling
m. m.) og om socialpolitik.

Zeuthen [’sai’tan], //ieronymus Georg
(1839-1920), da. matematiker, 1886-1910
prof. ved Kbh.s Univ. Z har givet
betydningsfulde bidrag til den algebraiske
geometri, især antalgeometrien, samt til
matematikkens historie.

Zeuthen [’sai’tan], /ens /hieronymus (f.
1912), da. embedsmand, 1948 dept.chef
i Indenrigsmin.

Zeuthens Mindelegat,
Overretssagfører L., stiftet 1927 af overretssagf.
Laurids Z.-s(1854-1923) midler. Kapital:
1,35 mill. kr. Formål: at støtte
bestræbelser på de kunstneriske, vidensk. og
praktiske områder.

Zeyer [’zæjær], Julius (1841-1901), iech.
dramatiker, prosaist og lyriker,
overvinder 80ernes realisme og forbereder den
litt. artisme i slutn. af 19. årh.

Zeyst, ældre stavemåde for Zeist, Holl.

Zgorzelec [zga’3ælaets], ty. Görlitz, by på
grænsen ml. Polen og Tyskl. v. Nysa
(Neisse); 94 000 indb. (1939). Vigtig
industriby. Sengotisk domkirke (1423-97),
korskirke, der er en efterligning af Den
Hellige Gravs Kirke (1481-89), gl.
rådhus m. v. Fra 1945 delt ml. Polen ogTyskl.

Zhitomir, anden stavemåde for byen
Zjitomir, Sovj.

zibeth [si’be’tj (Vi’verra zi’betha),
øst-asiat. desmerdyr. Rævestor.

Zick [tsik], Januarius (ca. 1732-97), ty.
maler. Elev af faderen Johannes Z
(1702-62). Har malet fresker og loftsmalerier,
bl. a. i slottene i Koblenz og Bruchsal.

Ziegenbalg [’tsi:ganbalkj, Bartholomäus
(1683-1719), ty. missionær,
Trankebar-missionens første kraft, udgik fra det
pietistiske Halle; hans sproglige
begavelse blev af største bet. for missionen.
1 Trankebar mødte han hård modstand,
men støttedes fra Tyskl. og Engl.

Ziegfeld [’zigfæld], Florenz (1869-1932),
amer. teatermand. Vandt berømmelse
ved de overdådige pragtrevyer, han satte
op i New York, og hvor kvindelig
skønhed var hovedindsatsen. Fra 1907 leder af
varieteen Z Follies i New York.

Ziegler [’si’(y)l3r], Lulu (f. 1903), da.
skuespillerinde. Søster til Aase Z.
Førende navn i da. kabaretkunst. Ledede
sin egen kabaret i Kbh. 1940-43 og
fra 1948.

Ziegler, Aase, da. skuespillerinde og
visesangerinde. Søster til Lulu Z. Fin
fortolker af moderne viser, især
Wilden-vey’ske sange.

Ziehklinge [’si:-j (ty. ziehen trække), lille
stålplade, hvis kant bruges til at glatte
høvlet træ ved skrabning.

Ziehl Neelsen farvning [’tsi:l ’ne:lzan]
(efter F. Ziehl (1857-1926) og F. C. A.
Neelsen (1854-1894)), farvning af
tuberkelbaciller med karbolfuksin med
affarvning i saltsyre-alkohol. Tuberkejbacillerne
farves røde.

Zieler [’si’lar], Mogens (f. 1905), da. maler;
medl. af »Decembristerne«; fantasifulde,
dekorative figurfremstillinger og
landskaber; bogill. m. m. (111. sp. 5022).

5021

Ziém [zjæm], Felix (1821-1911), fr. maler.
Har malet farvestrålende havnebilleder;
ofte motiver fra Venezia.

Ziesenis [’tsi:zanis], Johann Georg
(1716-76), ty. maler. F. i Kbh., virksom i Haag,
Berlin og Hannover, hvor han blev
hofmaler. Portrætter. Repr. på kunstmus.,
Kbh.

Zieten [’tsi:tan], Hans Joachim von
(1699-1786), preuss, ryttergeneral, udmærkede
sig bl. a. i Syvårskrigen.

zigeunere, anden stavemåde for sigøjnere.

’ziggurrat, anden skrivemåde for
sik-kurrat.

Zihl [tsi:l], ty. navn på Thiele, biflod til
Aare.

Zilahy [’zibhi], Lajos (f. 1891), ung.
forfatter, har skrevet fl. romaner om 1.
Verdenskrig, således Két fogoly (to fanger)
(1926).

Zille t’tsib], Heinrich (1858-1929), ty.
bladtegner. Realistiske skildringer af
fattigfolks liv i Berlin samt karikaturer,
hvoraf en del er samlet i Das grosse
Zille-Album (1927).

Zillertal [’tsilarta:l], dal i Z-er Alperne,
Tirol, Østrig. Turiststed.

’Zillertaler Alper, ital. ’Alpi Au’rine,
bjerggruppe i Østalperne, Østrig og
Italien 0 f. Brenner Passet. Højeste punkt:
Hochfeiler (3523 m).

Zilliacus [sil’jaküs], Emil (f. 1878), sv.-fi.
forfatter og litteraturhistoriker.
Indgående kendskab til gr. litt., bevidnet af
lærde og formsikre afh., Grekisk lyrik
(1911), Sophokles (1919), essays og overs,
(bl. a. af Aischylos), præger både i stil
og motivvalg Z-s natur- og
refleksions-lyrik: Offer ei d (1915), Hellenika (1917),
Minnesaltåret (1936), Silverhost (1943).

zilloy [’sibi] (zink + eng. alloy legering),
zinklegering med ca. 1 % kobber og lidt
magnium, kadmium og bly; udmærkede
styrkeegenskaber m. m. (omtrent som
stål); anv. bl. a. til tagbeklædning.

Zimbabwe [zim’ba:bwæ] (bantu:
stenhusene), ruinby i S-Rhodesia 220 km 0 f.
Bulawayo. Z er en fæstningsby, anlagt i
tilknytning til nogle guldminer.
Bygningerne består af tilhugne granitblokke.
Oprindelse og datering usikre. Brudstykker
af kin. porcelæn, pers. keramik, arab.
glas viser handelsforbindelse med
Orienten allerede omkring år 1000.

Zimmerwald-konferencen[’tsimarvalt],
sammenkomst af yderliggående
socialister i protest mod arbejderpartiernes
støtte til stormagternes krigsførelse,
afholdt 1915 i Z ved Bern.
»Zimmerwaldbe-vægelsen« gik 1919 op i 3. Internationale.

Zimorowicz [zimo’rovitj]. Jozef
Bartlo-miej (1597-1682), po. digter, idylliker.

Zimorowicz [zima’ravitj], Szymon
(1608-29), po. renæssancedigter, forf. til det
erotisk farvede værk Roxolanki (udg.
1654).

Zinck [seVk], //arnach Otto Conrad (1746
-1832), da. komponist til bl. a. sange
(Langt højere bjærge), syngespillet Se lim
og Mirza (1790), og sonater, der viser
indflydelse fra C. Ph. Em. Bach. Udg. 1801
en koralbog.

Zinck [sei7’k],Lu</Wg(1776-1851), da.
komponist, søn af H. O. C. Z. 1789 elev ved
Det Kgl. Teater, syngemester 1817-42.
Organist ved Slotskirken 1802-51. Skrev
ei. arrangerede musik til talr. teater-

Mogens Zieler: Med Katten på Hoften. 1949.

5022

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free