Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ADAM ELSHEIMER: TOBIAS OG
ENGLEN
(KUNSTMUSEET)
Ivan Munk Olsen, der i flere Aar har beskæftiget sig med Adam Elsheimer
og hans Samtid, gør nedenfor Rede for sine Studier over denne særprægede og
interessante Kunstnerpersonlighed, hvis Indflydelse man kan følge fra Rembrandt lit Nutiden.
FOR den, der beskæftiger sig med Malerkunstens
Udviklingshistorie, er Adam Elsheimer en af de
interessanteste Skikkelser, og hans banebrydende
Betydning er da ogsaa forlængst blevet klarlagt.
Udenfor Kunsthistorikernes Kreds er Elsheimers Kunst derimod
overmaade lidet kendt. Helt uforstaaelig er denne
Kendsgerning nu ikke. Dels er hans Oeuvre ret begrænset og
findes spredt i de forskellige Samlinger i Europa, dels er de
enkelte Billeder af et næsten miniaturagtig Format og
ganske uden de Egenskaber, der straks henleder Beskuerens
Opmærksomhed paa sig.
Hans Hovedværk, eller
rettere sagt det Billede,
der giver os den bedste
Forestilling om hans
egenartede
Kunstnerpersonlighed, findes i
National Gallery i London
og forestiller Tobias og
Englen. Fra gammel Tid
findes i Kunstmuseet en
samtidig Kopi,
rimeligvis udført af Elsheimers
Elev, Jakob König.
Kopien, hvis Staffage har
en ændret Farvegivning,
er i alle Maader et saa
smukt Arbejde, at man
meget vel forstaar, at
Karl Madsen om end med
et lille Forbehold i sit
Katalog fra 1905 bestemmer den som et egenhændigt
Værk. Staar man overfor Originalen i London, der
desværre ikke er videre godt bevaret, bliver man dog hurtig
klar over den rette Sammenhæng. Farverne er langt finere
og Penselføringen mere smidig og blød. Kopien er dog
forstaaende og samvittighedsfuldt udført, og da den gengiver
et Arbejde af stor kunsthistorisk Betydning, et Arbejde, der
har beskæftiget Rembrandts Tanker i en saadan Grad, at
han endda har benyttet Motivet i en af sine Raderinger
(B. 56), der er blevet til paa Grundlag af H. Seghers Kopi
efter Goudts Radering, fortjener den en nærmere Omtale.
Lærer vi Elsheimers Kunst at kende, har vi ogsaa Nøglen
til Forstaaelsen af Claude Lorrains italienske Landskaber,
fra hvilke Linien kan føres videre til Corot.
Billedet er en Landskabsidyl, hvorved forstaas en
Skildring af Menneskets intime, ubevidste Forhold til Naturen.
Den er ikke et Landskab med idyllisk Staffage, nærmere
en Sammensmeltning mellem Landskab og Figurbillede;
den skildrer to Menneskers harmoniske Forhold, dels til
Naturen, der omgiver dem, dels til hinanden, en Skildring,
der maaske har udviklet sig fra Fremstillinger af Madonna
med Barnet, i hvilke man saa det ideale Forhold, hvilket
man saa bragte i Forbindelse med den mest ideelle Følelse,
Hengivelsen til den rene, ophøjede Natur.
Man kan vel ikke sige, at Elsheimer har skabt
Land-skabsidyllen, allerhøjst, at han som den første har været
sig dens Væsensart fuldt bevidst. Allerede i den
hellenistiske Tid dyrkedes Genren og Renaissancens store
Kunstnere har atter og atter været optaget af idylliske Motiver i
Forening med Menneskeskildringen. I Norden var Paul Bril
en Forløber for Elsheimer, som dog fornemmelig som af
Gerstenberg paavist har søgt Tilknytning til Domenichino.
Det bibelske Motiv,
Tobias og Englen, er
tidligere blevet behandlet i
Kunsten, blandt andet i
en Niello af en
Bologne-ser Mester. Men utallige
andre Kunstnere har
beskæftiget sig med det,
Verrocchio, Cima da
Co-negliano, Pollaiuolo og
Tizian. Det blev senere et
af Rembrandts
Yndlings-motiver, og vi forstaar
godt hvorfor, thi Tobias
er som selve Kunstens
Værnehelgen, der gør de
blinde Øjne seende, og
ingen har haft den
undergørende Salve saa nødig
til Brug for en
uforstaa-ende Samtid som netop
ham. — Emnet har Kunstnerne hentet i Tobias Bog, 6.
Kapitel, hvor der fortælles, hvorledes Tobias ved Englen
Rafaels Hjælp fanger den Fisk, hvis Lever skal tjene til
Helsebod for hans gamle blinde Fader. Elsheimer har dog
behandlet Motivet ret frit og givet det en ny og poetisk
Udformning.
Kunstmuseets Billede, der er malet paa Kobber, viser os
et bakket Skovlandskab i Dæmringens bløde Skær. Mod
en rolig Baggrund af blomstrende Hyld, viltre Snerler og
Vildvin, der næsten ganske skjuler et gammelt Træ, hvis
Grene yndefuldt hænger ud over Stien, tegner Billedets to
Skikkelser sig, den unge Tobias, der trækker afsted med
Fisken, som slæber hen ad Jorden, og Englen Rafael, der
synes at ile Ynglingen, der er trættet af Byrden, til Hjælp,
eller maaske snarere opfordrer ham til at lægge Fisken fra
sig, for at de, da de nu er kommet ud af Skovtykningen, i
Ro og Fred kan skære Fisken op for at tage den
helsebringende Lever ud. Vandreren blandt Kunstnerne skildrer her
en af Biblens skønneste Vandrerskikkelser. Under den
aabne Himmel i den stille Sommeraften føler han sig
hjemme. Stemningen er fuldstændig som i et Digt af H. C.
Andersen.
Adam Elsheimer: Tobias og Englen (Kopien paa Statens Museum)
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
