Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
inden kunstens enemerker. Den naturlige trang skaber kunstfor
merne, der i sin spire opstaar i folkets naive, übevidste liv. Saa
le,des har vi seet den græske kunst sund og vaaririsk hæve sig op
fra mythernes og heltesagnenes naturlige grund til tragediens høider,
hvor den græske folkeaand fandt det fyldigste udtryk for sin kunst
neriske længsel. Saaledes opstod i middelalderen folkevisen og folke
dansen, fra hvilke igjen den symfoniske musik gjennem Haydn, den
protestantiske kirkemusik gjennem Bach, Lied’en gjennem Goethe—
Schubert er udgaaede.
Saaledes forholder det sig ikke med operaen. I middelalderens
mysterier *) vilde den dramatiske kunst have kunnet tinde en sund,
folkelig grundvold. Men dette skede ikke. Den kunstigste af alle
kunstformer, operaen, opstod, ikke ved folkets hjerte ude i det
sunde naturliv, men ved de fordærvede og forfinede italienske
fyrstehoffer i det 16de aarhundrede. Dens rolle var, behagelig at
kildre disse forunderlige, samtidig raa og i det ydre fint dannede
smaadespoters øren, hvile deres af vellyst, diplomatiske rænker og
listigt udtænkte mordattentater trættede sanser og hjerner.
At tilfredsstille overfladisk fornøielsessyge blev altsaa fra først
af operaens opgave og saa er det vedblevet at være indtil vore
dage. Ja denne fatale kunstform har i den grad fordærvet den
almene bevidsthed, at den store mængde mennesker i theatret kun
søger overfladisk adspredelse, har banet veien for „operetten" og
„posse’n". Vi kan væsentlig takke operaen for, at vore mo
derne theatre staar saa uendelig lavt i forhold til det antike.
Folkevisernes melodier reves løs fra sin digtning og blev til opera
arier, der, med bibeholdelse af den oprindelig udviklede grundform,
lidt efter lidt udartede til den mest latterlige fremtoning. Sangeren
var nemlig straks fra begyndelsen alt i operaen. Man brød sig
lidet om teksten (om „digtning" ingen tale), visse stereotype ge
bærder tilfredsstillede den ringe trang til dramatisk sandhed, dansen
benyttedes blot til’ at kildre „de høie herskabers" sanser. Selve
musiken sank ned til en biting, sangerens skjønne stemme og kunst
færdighed blev alt. Virtuosen stod der, paa den dramatiske kunsts
gravhaug.
Operaens grundfeil har Wagner først opdaget og tydelig be
tegnet: I operaen er et middel til udtryk (musik og sangkunst)
*) Richard Wagner har uden tvil modtaget betydelige indtryk af passions
spillene i Oberammergau. I „En theaterforestilling i middelalderen" af dr.
Kristoffer Nyrop vil man finde en kortfattet livfuld karakteristik af middel
alderens folkeskuespil.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
