Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Dramaets gjenfødelse ved Rich. Wagner - Wagners udviklings-periode. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En sterk trang til sanselig livsnydelse i forbindelse med ydre
-livsforhold og indflydelser frembragte dette verk, hvori man for
igjæves vil søge det mindste spor af den fremtidige reformator.
I denne tid egtede Wagner en skuespillerinde, hvad der end
mere forværrede hans elendige økonomiske kaar. Ved at antage
en dirigentpost i Riga søgte han at bedre disse, men følte som
kunstner en saa uimodstaalig modbydelighed for de raa forhold,
hvorunder han maatte virke, at han opgav alt og næsten uden
midler reiste til Paris, for der at søge lykken.
I ungdommelig freidighed mente Wagner, at det blot gjaldt
at have talent for at komme frem i verden. Men Paris lærte ham
noget andet. Allerede i Riga havde han, begeistret over Bulwers
roman, paabegyndt „den store opera" Rienzi. Forsøg paa at faa
dette verk antaget i Paris mislykkedes, og under den haardeste
kamp for tilværelsen lærte Wagner i nød og elendighed livets al
vor og de moderne kunstforholdes uendelige hulhed og overfladiskhed
at kjende.
Ved at arrangere klaverudtog, skrive dansemusik, soloer for
cornet a pistons etc. etc., fristede Wagner den kummerligste til
værelse. I denne tid skrev han teksten og musiken til „den fly
vende Hollænder". Med dette merkelige verk brød Wagner for
bestandig med den frivole, mest paa ydre glans og virkning bereg
nede retning, hvortil „Liebesverbot" og „Rienzi" hører. De store
egenskaber, som „Rienzi" unegtelig besidder, er der her ingen anled
ning til at dvæle ved. Derimod maa vi i al korthed omtale
„Hollænderen", hvori Wagners reform-tendenser allerede tydelig
spores.
Den skjønne folkedigtning om ~den Hyrende Hollænder" 1), den
forhærdede synder, der kun gjennem en elskende, alt opofrende
kvinde kan finde den fred, hvorefter han i aarhundreder forgjæves
har længtet, havde allerede tidligere rørt Wagners hjerte. Særlig,
da han paa reisen mellem Eiga og London af storm blev dreven
hen under Norges kyst, stod Hollænderens tragiske skikkelse le
vende for hans kunstnerfantasi. Senere under den haarde kamp
mod nøden i Paris følte Wagner selv en uendelig længsel bort fra
livets storme mod et ophøiet, varmhjertet fædreland, som ikke fin
des i verdens smaalige filister-forhold. Den ædle kvinde, der ved
sin inderlige, absolute hengivelse reddede den lidende kunstner, var
x) Forening mellem sägnen? om Odysseus og- „den evige Jøde".
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
