Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Thomas Huxley: Ethik og udvikling. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verdensclannende kraft arbeider i et følende væsen, der opstaar ved
siden af dens andre foreteelsesformer ogsaa det, som vi kalder smerte,
lidelse. Dette ulykkelige produkt af udviklingen tiltager med livs
væsenernes opadstigende organisation i udstrækning og dybde,’ indtil
det naar sin høieste grad i mennesket. Denne høide opnaaes dog ikke
hos mennesket paa dyretrinnet eller hos den hel- eller halvvilde, men
først hos mennesket som medlem af et organiseret samfund. Og den
er en uundgaaelig følge af dets forsøg paa at leve i et samfund d. v. s.
under betingelser, som er uundværlige for udviklingen af dets ædleste
egenskaber.
Mennesket, eller rettere sagt dyret, har arbeidet sig op til det
øverste trin af den levende verden og er i løbet af sin seierrige kamp
for tilværelsen blevet til det stolte individ, som det nu er. Dets
organisation har indrettet sig bedre efter betingelserne, saaledes som de
nu engang forelaa, end dets konkurrenter i tilværelseskampen. Hertil blev
det hjulpet af sin selvtillid, sin dristige griben til af alt det, som kunde
gribes, sin seige fastholden ved det engang opnaaede, kortsagt ved de
træk, som nu engang udgjør tilværelseskampens væsen. Indtil den
vildes tilstand skylder mennesket sin seierrige løbebane for størstedelen
egenskaber, som det har tilfælles med aben og tigeren; nemlig sin
særlig gunstige legemsbygning, sin forslagenhed, sit hjordinstinkt, sin
nysgjerrighed og sin efterlignelsesdrift, saavelsom sin grusomme, vilde
ødelæggelseslyst, naar modstand ægger dets vrede.
Eftersom menneskene gik over fra anarki til social organisation
og civilisationen steg, er disse dybt indgroede, nyttige evner blevne
til feil. Som en egte parvenu vilde det civiliserede menneske kun
altfor gjerne kaste omkuld den stige, ad hvilken det er steget op.
Kun altfor gjerne vilde det se aben og tigeren i sig dø ud. Men
disse vogter sig vel for at gjøre det det saa bekvemt, og deres uvel
komne indtrængen i civiliserede forholdes ordnede liv øger usigelig de
lidelser og smerter, som verdensløbet med nødvendighed allerede maa
paaføre det blotte dyr. Alle slige abe- og tigerlyster brændemerker
mennesket med navnet synd, og mange gjerninger, som har sit ud
spring i dem, straffer det som forbrydelser.
Jeg har sagt, at det civiliserede menneske allerede har naaet
dette punkt ; men dette er maaske for meget og for alment sagt. Jeg
burde have sagt, at det var det sædelige menneskes stræben at naa
dette punkt. Den videnskabelige formaal er at give os en for
nuftig begrundet rettesnor for vort liv ; den vil sige os, hvad der er
ret, og hvorfor det er ret. Hvilke meningsforskjelligheder der end er
mellem ethikere af fag, det er de dog alle enige i, at abens og tigerens
optræden i kampen for tilværelsen er uforenelig med sunde ethiske
principer.
Helten i vort eventyr lod sig igjen glide ned ad bønnestængelen
og kom tilbage til hverdagslivet, hvor brød og arbeide var haardt,
hvor der var mange flere generende rivaler end skjønne kongedøtre,
og hvor man meget vanskeligere gik seierrig nd af den evige kamp
med sit eget selv end af et slagsmaal med en rise. Ganske det samme
har vi gjort. Tusender og atter tusender. af vore medmennesker har
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
