- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Fjerde aargang. 1893 /
404

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Jonas Lie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men sen og langsom er Jonas Lie selv. Alt hos ham tager
tid, og han er utvilsomt den senest udviklede af alle nordiske digtere.
Men den, der med lempe farer, kan naa langt, saa langt som re
formatorisk storhed nåar. Lie er blevet selve eksemplet derpaa.
Det skulde synes lidet muligt, at den, der som moden mand
skrev en „Adam Schrader’1 og en „Thomas Ross", i sit livs næste
tiaar skulde mægte at tilegne sig, mer end tilegne sig: skabe en
fremstillingens metode, der flyttede milepæle i al nordisk roman.
Og dog er det dette, som skete, saa vist som ingen nordisk roman
skribent selv om han selv ikke ved det eller ialfald ikke tilstaar
det er forblevet upaavirket af den impressionisme, som Jonas
Lie har skabt.
Det vilde være lærerigt at paavise, hvorledes og ad hvilke veie
den impressionistiske fremstilling, der vil have sat sig bestandige
merker, har vokset sig til herre i den Lieske kunst. Udviklet og
bleven mand under øinene af saa vidt forskjellige forbilleder har
Jonas Lie i sin romanproduktions begyndelse anvendt samme be
retningens form som forbillederne. Han vandrer, selv i sine Nord
landsfortællinger, jevnt ad de baner, som beretningen længst jevnede.
Først den dag, hans øie faldt paa „Livsslavens" skjæbne, det
menneskes, som i kraft af hans hjertes medynk hans væsens
kjerne med et slag gjør ham til den store digter samme dag
paatvinger impressionismen sig hans kunst . . . uimodstaaeligt.
Synet af disse mennesker behersker ham saa fuldstændigt, at han,
i deres oplevelsers brændende nu, paa én gang hensætter dem, som
de staar og gaar, som de er; „impressionen" beskjæftiger ham saa
helt og saa pinefuldt, at han uvilkaarligt kaster den fra sig uden
omsvøb, direkte jeg vilde sige nøgen.
Og, uden at Jonas Lie vidste det eller, hvad han vovede, var
det nye givet.
Alligevel anvendes det nye endnu et par aar side om. side med
fortællingens tilvante form; breder sig kun langsomt fra handlingens
brydende punkter ud giennem meddelelsen om personernes liv;
vokser sig til sikker bevidsthed i „Kommandørens Døtre", men er
først i „Majsa Jons" en fremstillingshelhed übrydelig og kun
Jonas Lies.
Livet er en fortsat handlen, og handlen er bevægelse. Derfor
vil impressionismen fæstne bevægelsen, og den forfølger, for at naa
sit maal, sit handlende menneske fra nu til nu, fra skridt til skridt,.
Dens princip er klart og kort.
Romanens impressionisme er Hevet kunstform.
404

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:14:40 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1893/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free