Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Psalmerne - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219.
men paa den inderlige kjærlighed til Jerusalem og den inderlige
sorg over stadens fald i de første strofer. Der er her i udførelsen
paa én gang malerisk anskuelighed og elegisk poesi. Jerusalems
undergang omtales som en længst forbigangen begivenhed; den er
allerede bleven historisk, om encl forbitrelsen over Edoms deltagelse i
ødelæggelsen endnu er frisk og raaber paa en hævn, som Israel
først kom til at nyde aarhundreder efter under Johannes Hyrkanus.
Undertiden er psalmernes indhold for almindeligt til at vise
hen paa noget bestemt historisk tidspunkt. Dette er f. eks. tilfældet
med den 115de psalme, der er skrevet under modgang, men med
fortrøstning:
Ikke os, Jahve. ikke os,
men dit navn giv æren,
for din naades, for din trofastheds skyld!
Hvorfor skal hedningerne sige:
Hvor er dog deres Gud? —
Vor Gud er jo i himlen.
Alt hvad ham behager, det gjør han.
De gudçr, de liar, er sølv og guld,
verk af menneskers hænder,
de har en mund og de taler ikke,
de liar øine og ser ikke,
de har øren og hører ikke,
de har en næse og lugter ikke,
hænder og føier ikke,
fødder og gaar ikke,
de giver ikke lyd med deres strube.
Lig dem vil d e blive, der har gjort dem,
og hvemsomhelst, der forlader sig paa dem.
Du, Israel, lide paa Jahve!
Han er din hjelp, dit skjold.
Arons hus! slaa din lid til Jahve!
Han er din hjelp, dit skjold.
Lige saa tydeligt som det er, at psalmerne, der beder Gud
gjenopføre Jerusalems mure eller takker ham, fordi han har gjort
det, ikke kan henføres til Davids tid, ligesaa sikkert er det, at det
samme gjælder om de talrige psalmer, i hvilke der klages over den
forfølgelse, nøiere den religiøse forfølgelse, som Israel udstaar af
sine fiender. Her ivres ikke mere som af profeterne mod
hedenskabet i Israel selv. Atter og atter hævdes det, at Israel forlængst
har underkastet sig Herrens bud, er trofast og skyldfrit. Nei
hedenskabet er udenfor det, og hedningerne er Israels tyranniske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
