Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Travieux: International voldgift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
Men, har man indvendt ligeoverfor os, disse voldgifter anvendtes
kun paa underordnede interesser, og vi har ingenting bevist, saalænge
vi ikke har seet nationer betro selve sin existense til en voldgifts
usikre afgjørelse. Denne indvending fortjener ganske vist at
gjen-diives, om den end væsentlig stammer fra en forudfattet mistro. Lad
os begynde med de smaa resultater, saa kommer vi nok senere til
mere betydningsfulde. Det vil ganske vist for ethvert folk være en
hellig pligt at tage sin tilflugt til magt, naar dets selvstændighed
trues, og det tvinges til at forsvare sig; men jo mere nationerne
vænner sig til at antage en ordnet domstols afgjørelser, desto mindre
vil man have at frygte for attentater paa en nations ret. Rom blev ikke
bygget paa en dag, og man maa heller ikke haabe, at freden definitivt
lader sig organisere uden gjennem mange anstrengelser og et langt arbeide.
Hovedsagen er, at dette ai’beide ikke foretages bare paa en enkelt
plet af jorden, men at det lader sig føie overalt, for at det kan
fremkalde en samtidig virksomhed hos alle interesserede folk og
vedligeholde et slags ligevegt i fremskridtet. Og det er det netop, tusinder
af gode viljer søger at gjøre i dette øieblik i alle fire verdenshjørner.
Fredssamfund findes og trives nu i alle stater, hvor det fri initiativ ikke
er forbudt. Jeg kjender to saadanne samfund i Paris, i det ene
præsiderer Frédéric Passy, i det andet Arnaud, Charles Lemonniers
opofrende efterfølger. Og de findes overalt, i London, i Tyskland, i
■Østerrige, i Italien, i Spanien, i Schveitz^. i Belgien, i Holland, i alle
de skandinaviske lande, i hele Amerika. — Disse virksomme og levende
samfund udøver en mægtig propaganda, men der er i de sidste fem
aar kommen en ny løftestang, der udretter endnu mere i fredssagens
tjeneste. Det er den interparlamentariske konference, der forener alle
sagens tilhængere inden hver nationalforsamling til et slags ligne du
hi en public i alle de lande, der har en parlamentarisk regjering. —
Ideen til denne konference opstod paa Pariserudstillingen i 1889, hvor
alle indflydelsesrige filantroper mødtes. Jules Simon var president
ved daabshøitideligheden og havde den lykke at være tankens første
fadder. Det følgende aar, 1890, samledes man i London under Lord
Herschell’s præsidentur. I 1891 var man i Rom. I 1892 modtoges
man i selve statsraadets sal i Bern, og møderne presideredes af en
af det federative raads mest fremragende medlemmer, hr. Droz. Iaar
kunde man ikke, saaledes som planen oprindeligt var, begive sig til
Christiania, men det lille internationale parlaments-bureau, af hvilket
jeg har den ære at være medlem for Frankrige, mødtes i Brvssel,
og dets raadslagninger havde ikke mindre betydning og interesse, end
om det havde været en fuldtallig forsamling.
Jeg vil herved kun give Dem en forestilling, mine damer og herrer,
om hvor virksom og betydningsfuld denne velgjørende agitation er.
For nogle aar siden fattede de forenede stater i Amerika under
tryk af den offentlige mening en beslutning, som ikke har vakt
tilstrækkelig gjenklang her i Europa.
Resolutionen lød saaledes:
Præsidenten af de forenede stater anmodes om, alteftersom
ledigheden byder sig, at træde i underhandling med de regjeringer, som
for øieblikket staar i, eller som i fremtiden kan komme i diplomatisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
