Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Auguste Bréal: Fransk og engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Auguste Bréal.
slængt efter ham af en visergut, som gik forbi. — Det
kjedsommelige gjøn begyndte igjen — ikke saa meget som før, men alligevel
uundgaaelig. — Da han nærmede sig min bekvemmelighed, blev
han hilset med et «Good morning» af en vaskepige med vaskekurv
under armen. — Jeg saa omhyggelig paa ham fra top til taa, da
han fortalte om sin vanskjæbne. Han sad i en lænestol og
spøgte om, hvor umuligt det var for ham at bevare sit incognito.
Ingenting uden sproget viste englænderen i ham. — Jeg var
nysgjerrig efter selv at være vidne til eksperimentet og bad ham
gaa ud med mig. Men vi gik ikke længere end til korridoren ;
før vi havde naaet døren, havde jeg alt fundet det ud.
Eksperimenter trængtes ikke — han var utvetydig, slaaende engelsk.
Det var klart fra hans første bevægelse af. Det var ikke ansigtet,
heller ikke dragten; det var ham selv — hans holdning
ligeoverfor omgivelserne, hans maade at føre sig paa i livet. Det
slog mig straks. Men at definere det var ikke let. Smaa
ubetydeligheder gjorde det: Maaden at bevæge albuerne; den solide
krop, stiv fra hofterne af; ubevægeligheden i skuldrene, maaden
at bære hovedet paa; den bestemte energiske gang, som om
gangen var en alvorlig funktion, der skulde udføres til en bestemt
tid — nei, gadegutterne tog ikke feil : At have roet for sit
«college», det sætter uudslettelige spor.
Men der er en mængde englændere, som ikke vilde blive
gjenkjendte i en fransk gade; mange kjendes blot paa sit sprog.
Enkelte har fortalt mig, at de altid har været holdt for
franskmænd. — Besynderlig nok var det ikke dem, som talte sproget bedst.
Der er dem, som har fortalt mig — med en frygtelig akcent —,
at naarsomhelst man hørte dem tale, blev de taget for «egte
franske fra Frankrig» — ja, kanhænde fra det sydlige Frankrig:
ikke langt fra Tarascon ?
Det som er det interessante i historien om min
Cambridgeven, er det, at gadegutterne var istand til at gjenkjende ham
som engelskmand efter lighedspunkter, de maa have opdaget hos
andre englændere, som ellers har været overmaade lidet lig ham.
Lad os se bort fra englænderen, slig som han vises os paa
cirkus eller i teatret; lad os tage «the English», slig som de
kan sees i flokkevis i Paris’ gader og museer. Det synes
undertiden, som om en stor humorist maa være lederen af Cook’s
rundreisepartier — én, som gaar ud paa at mystificere
fastlands-beboerne ved at præsentere som engelskmænd et sæt af staaende
typer, udvalgt efter et eller andet vildt, men konsekvent gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
