Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovelock Ellis: Det spanske folk - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det spanske folk.
største statsmand og general i det muhamedanske Spanien, be
gyndte sit liv som en fattig lærling i Cordova. I sin berømte
moské havde Cordova et tempel, som kun Peterskirken kan maale
sig med i størrelse og seiv den neppe i interesse. Før universiteter
blev oprettet, var Cordova hovedsædet for europæisk lærdom, og
Albucasis, Abenzoar, Al Hazen var sin tids største videnskabelige
stjerner, medens det ogsaa var en cordovaner af anseet familie,
Aoerroés, som ved at indføre Aristoteles i den moderne verden
gav stødet til videnskabens gjenfødelse i Europa. Da Cordova
igjen blev kristent, spillede det en mindre rolle i verden, men
ophørte aldrig at være en stor stad. Gonsalvo, «den store
kaptein», en af Spaniens og Europas berømtheder i det 18de
aarhundrede, var af gam mel cordovansk familie. Lige til nu
tiden har Cordova bevaret sin anseelse som en by at blive født i,
og Volera, det moderne Spaniens bedste romanforfatter og fineste
prosaforfatter, er en Cordovas søn. Naar vi nu vandrer gjennem
den gamle stads altid tiltrækkende gader, har vi langt fra nogen
følelse af det mørke, som ruger over Europas døde byer; græsset
kan nok gro paa de gader, som først blev stenlagt i Europa, men
vi føler os altid nær en slegt med uudslettelige eiendommelig
heder.
Hvad er grunden til, at alle de fineste aandselementer i en
kultur, der blomstrede gjennem saa langt et tidsrum, pludselig
udslukkedes? Før vi forsøger at besvare dette spørgsmaal, maa
vi betragte de særegne forhold, hvorunder nationen har ud
viklet sig.
En kjendsgjerning, som synes at have havt skjæbnesvanger
betydning i Spaniens historie, er Castiliens overhoihed. Da ved
enden af det 15de aarhundrede den kraftige, bigotte Isabella for
enede Aragon med Gastilien og drev muselmændene i Granada
ud af landet, lagde hun paa engang grunden baade til Spaniens
stormagtsstilling i verden og til dets snarlige forfald. Et land,
som styres fra sin mest centrale egn, vil sikkert blive daarlig
styret. Centret kan muligens besidde den sterkeste slegt, men
det vil visselig blive stagnerende og konservativt i en farlig grad.
I centret vil slegten blive mest homogen, faa mindst af den for
nye kulturbølger modtagelige smidighed, som fremkommer ved
raceblanding, og centret vil nødvendigvis blive überørt af ind-
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
