Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
denne maade ogsaa afgjørelsen til dem, der i enhver hen
seende har de bedste forudsætninger for at kunne træffe den
rigtig.
En lønningsmaade, man undertiden ser anbefalet som
en god reform, det er at give arbeiderne en procentvis
andel i bedriftens udbytte. Det er fra saakaldt
idealistisk arbeidsgiverhold, det er ikke fra arbeiderne seiv,
denne tanke er fremkommet. Den kan gjøre et godt hjerte
al ære, men den er ikke praktisk. Det gjælder for enhver
husholdning, at den maa lægges sikkert an, den maa vide,
hvad den har at holde sig til, og inden denne grænse maa
den ogsaa holde sig, der maa ikke findes eventyr i den. Og
jo mindre man har at leve af, jo nødvendigere er det, at der
holdes en fast og bestemt økonomi. Thi jo mindre man har
at leve af, jo vanskeligere kan man senere ved foretagne ind
skrænkninger reparere nogen misregning. Men vi vil straks
indse, at hvis arbeiderne skal gaa aaret igjennem og haabe
paa et udbytte, der paa forhaand umulig kan bestemmes,
som maaske intet vil blive, som maaske ogsaa vil fordoble
hans løn, saa skal der jo adskillig sterkere karakter til
at holde en god økonomi, end man har ret til at forudsætte
hos de fleste mennesker.1
En anden sag er det, at en virksomhed i en tid, da den
gaar særlig godt, bør dele glæden herved ved at tildele sine
arbeidere en præmie, der ikke egentlig skal spille nogen
rolle i arbeidernes husholdning, og som da helst bør komme
til aarets store høitid, til jul og nytaar. Dette er et af de
smaa, men smukke og gode midler til at afstedkomme et
venligt forhold. Men det faar ikke forveksles med det at
gjøre arbeiderne til deltagere i affærens risiko.
Med hensyn til arbeidstidens længde har der
visselig ogsaa i Norge, og endnu mere i de fleste andre
lande, været saadanne forhold, at det var høist nødvendigt
at skride ind derimod ogsaa gjennem lovgivningen. Først
og fremst mod det misbrug, som fandt sted af børn og
kvinder, men ogsaa med hensyn til arbeidstidens længde
for mænd. Vi behøver ikke gaa længer end ind til Sverige
for endnu paa flere omraader at finde forhold, der gjør en
yderligere indskriden ganske paakrævet.
I Norge tror jeg derimod, at forholdene nu er kommet
did, at der ikke længer er tilstrækkelig grund til at føre saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
