Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes skaffe en tilfreds arbeider
indsigter eller deres sans for offentlig økonomi. Og jo læn
ger den demokratiske udvikling af disse institutioner skrider
frem, jo mere uskikket bliver de i virkeligheden for saa
dan virksomhed.
Af produktive bedrifter er der neppe andre, der egner sig
for umiddelbar offentlig ledelse, end de, hvor dette maa ske
for at skaffe det offentlige indtægterne af deres monopolise
ring. Men her i Norge faar vi nok holde os for øie, noget
bedre end hidtil skeet, at her trænger det offentlige mange
penge for at holde landet oppe paa civilisationens høider, og
at her bæreevnen samtidig er ringe. Naar vore offentlige
finanser staar saa siet, som de nu gjør, da skyldes dette
ikke bare en daarlig politisk ledelse, det skyldes ikke mindre
bebyggelsens spredthed og folkets fattigdom.
Skal skattebyrderne ikke falde som en utaalelig tyngsel
paa alt erhvervsliv i landet, da maa vi nok gribe til at skaffe
kommune og stat indtægter paa mönopoler. Brændevinet,
øllet og tobakken egner sig aabenbart til saaledes helt at
monopoliseres. Ligesaa importen, formalingen og omsæt
ningen af korn. Dette monopol skulde, rigtig iverksat, ogsaa
være en af de maader, hvorpaa vi bedst kunde sætte landet
i forsvarstilstand.
Men ogsaa al øvrig bedrift i landet maa organiseres saa
dan, at ikke arbeidernes retsfølelse krænkes. Og dette kan
alene ske saaledes, at kapitalens adgang til at tåge
bedriftens udbytte begrænses.
Men hvor, ved hvilken procent skal en saadan grænse
kunne sættes? Den maa sættes saaledes, at den ikke lam
mer sparsomheden. At egge kapitalansamlingen i landet
er ikke mindre nødvendigt for samfundets hele fremgang
end at udvikle arbeiderne. Bedrifterne maa derfor til det
blotte kapital i ndskud kunne give et saadant udbytte, at dette
er istand til at holde indenlandsk kapital i landet og ogsaa
til, om saa skulde behøves, at inddrage fremmed kapital.
Til h vil ken procentsats for kapitalens udbytte disse
hensyn fører, det vil være forskjelligt i de forskjellige lande,
og til forskjellige tider. Jeg skulde tro, at hos os i Norge
nu vilde 6 pet. være rimelig som normalt udbytte. Det
bør, nåar bedriften gaar særlig godt og bliver gjenstand for be
tragtelige udvidelser, kunne langsomt stige til 7—B pet. Denne
procentsats maaske ogsaa for særlig risikable virksomheder
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
