Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M. J. Færden: Striden om besættelsen af lærerposten i dogmatik ved vort universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. J. Færden.
komiteen har ment at burde stille kandidaterne foran et prø
vende schibboleth, nemlig i opgaven om «forskjellen mellem
det magiske, som maa forkastes, og det mysteriøse, som maa
fastholdes i naademidlernes virken». Om det end ikke var
tilsigtet, kom denne opgave til at virke som en fælde. Stil
lede man sig som den ene kandidat loyalt overfor sin
kirke paa dens bekjendelses grund, satte man for den viden
skabelige undersøgelse grænser, som neppe kunde undlade
at gjøre undersøgelsen videnskabelig undervegtig. Stillede
man sig som den anden kandidat paa den frie viden
skabs grund, saa blev man befunden kirkelig undervegtig,
saafremt undersøgelsen skulde føre til et resultat som f. eks.
dette, at der i reformationstidens sakramentbegreb fandtes
ikke blot de sider, der hørte organisk sammen med reforma
tionens evangeliske grundtanker, men ogsaa de sider, der
endnu ikke var fuldt løste fra middelalderens magisk infice
rede opfatning. I ethvert fald, fælden slog sammen over
begge kandidaterne.
Under andre omstændigheder vilde kanske censurkomi
teen ikke have fundet det nødvendigt at øve en saa haarfin
sigtelse af forholdet til bekjendelsesskrifterne. Men nu vidste
den, at en meget stor del af det norske kirkefolk med mis
tankens skjærpede blik vogtede paa dens afgjørelse og vilde
komme til at øve sin egen censur, om censurkomiteen
skulde lade det tvilsomme faa lov at staa upaatalt.
Efteråt censurkomiteen havde udtalt den dom, at det af
prøvearbeiderne, nemlig hr. Ordings, som holdt maal paa
videnskabens vegtskaal, ikke holdt maal paa den kirkelige
rettroenheds, var det ikke muligt for kirkestyrelsen at an
sætte ham. Naar man havde været vidne til den brændende
«nidkjærhed» for presternes og «disses læreres» rettroenhed,
som havde givet sig saa kraftige udtryk paa oktobermodet,
og man vidste, hvilke talrige skårer der stod bag modets
mænd, saa maatte man være forberedt paa, at ansættelsen
af en mand, hvem den teologiske jury havdestemplet lige
godt enten det var rettelig eller urettelig som afvigende fra
kirkens lære, vilde være bleven modtagen som en ligefrem
udfordring, og ingen kunde vide, hvad dette igjen vilde have
ført til af kirkelig splittelse, kanske af kirkelig sprængning.
Det havde været biskop Heuchs testament til kirkefolket,
dette strenge vagthold om kirkelæren, særlig overfor univer-
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
