Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Charlotte Perkins Gilman: Hjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charlotte Perkins Gilman: Hjemmet.
hun synes ikke at ane, at den «udvikling», hun stadig paa
beraaber sig, har eiendommeligheder, der for hver dag gjør
menneskene hjemløsere paa jorden og bringer sociologerne
til at se med angst paa fremtiden. Thi det eneste sikre er,
at den fører mennesket til et «bundløst dyb af nye behov»
og ud af de enkle forhold, hvor det « intet mangler», som
Rousseau udtrykte det. Og vi ser et samfund vokse op, hvor
den ene halvdel gi-ver og den anden modtager almisser.
Men der findes endnu samfund paa jorden, hvor man
kan lære, at naar menneskene har tid til at leve og være
fædre og mødre og ikke maa betale hver mundfuld frisk luft
og hver solstraale med guld, men kan ærlig arbeide og sørge
for sig og sine, da er der lidet at gjøre for «velgjørenheden»,
denne de rige klassers hovedforlystelse i nutidens store
kultursamfund.
Fru G. vil have kvinderne ud af hjemmet, ud i verden,
og maaske vil det være lettere at drive tusender af kvinder
ud af hjemmet end at linde plads for dem i «verden» d. v. s.
alle de arbeidsfelter, som før var mændenes. Der er allerede
trangt nok om plads. Indflytningen til byerne, dé store «kultur
og industricentrer» er i vor tid formelig epidemisk. Bønderne
staar fast for arbeidshjælp; men børnene vil overalt til byen.
Arbeidet i hjemmet og med jorden er blevet simpelt, livet i
hjemmet kjedeligt. Det er fjernvirkninger af den foragt for
legemligt arbeide, som udgaar fra disse centrer, en foragt, hvis
fysiske og moralske følger er aabenbare for alle, som vil se. Fru
G. har saaledes i tidsaanden god hjælp, naar hun raaber til
mødre og døtre sit: Ud af hjemmet! Men om hun gjør en
god gjerning ved saa ivrig at paaskynde denne udvandring,
er et andet spørgsmaal.
«Hvad er egentlig nødvendigt til at danne et bjem?»
spørger fruen. Og hun svarer (i et øiebliks selvforglemmeise?)
ganske rigtig: «Først mor og barn, derefter faderen; de
udgjør en familie, og stedet, hvor de bor, er hjemmet.»
Men faderen og de skolepligtige børn gaar jo ud hver
dag, og da mener hun, at moderen ogsaa bør gaa ud. Hjem
met vil ikke derfor «forsvinde i luften».
Hun indrømmer dog, at der virkelig findes et par «prak
tiske hindringer» for moderens liv udenfor hjemmet: det
huslige arbeide og de ganske smaa børn. Men «det huslige
arbeide forsvinder hurtig, idet det gaar over i faglige hænder»,
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
