Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigurd Ibsen: Da unionen løsnede - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da unionen løsnede.
med voksnæse og paryk, i et maskeradekostyme, man ikke
kunde tage alvorlig. Indrømmes maa det ogsaa, at den
omstændighed, at hr. Hagerup i denne tid syntes min
dre optaget af at fremholde sit adoptivbarns fortrin end
af at kritisere de mangler, som modpartens afkom var he
heftet med, nok kunde give anledning til den antagelse,
at han væsentlig stillede sig paa et negativt standpunkt.
Statsministeren havde udarbeidet en afhandling, som han
oplæste baade i et partimøde, i regjeringen og i special
komitéen, og hvori han i systematisk rækkefølge gjennemgik
de betænkelige konsekvenser, en aktion i konsulatsagen vilde
have: inden- og udenrigspolitiske, finansielle, nationaløko
nomiske og militære. Afhandlingen søgte med megen skarp
sindighed at demonstrere ugjørligheden af en hel del ting,
som det siden viste sig særdeles letvindt at udføre. Den
vilde sikkerlig have været en pryd for et statsvidenskaheligt
tidsskrift. Men under de foreliggende omstændigheder for
feilede den grundig den tilsigtede virkning.
Inden regjeringen fremkom der nu kompromisforslag
om, at vi skulde kombinere vort gamle program, rigsaktens
ophævelse, med den aktion i konsulatsagen, som folkestem
ningen krævede. Jeg for min del kunde ikke slutte mig til
denne tanke. Naar man, som jeg, var overbevist om, at
unionen ikke længere var holdbar, men tillige ønskede, at
dens afvikling maatte foregaa i mindelighed, syntes det lidet
rimeligt at sætte haardt mod haardt i en sekundær sag, hvis
forcering alene kunde komme hovedspørgsmaalet paatvers.
Desuden var jeg fuldstændig paa det rene med, at en stor
tingsbeslutning om eget konsulatvæsen ikke vilde blive
sanktioneret. Under slige forhold kunde jeg ikke gaa med
paa at anbefale en saadan beslutning: det vilde fra min side
have været ensbetydende med at sige et og ville et andet, at
tale om konsulatsag, men mene unionsopløsning. Ander
ledes var det med dem af mine kolleger, som var rede til at
arbeide for konsulatsagens fremme, seiv om föreningen der
ved skulde sprænges. Jeg tviler ikke om, at for dem stod
en sanktion som en ikke helt utænkelig ting, og det berettes,
at ogsaa det Michelsenske ministerium lige til det sidste skal
have regnet med den mulighed, at kongemagten vilde give sig.
Splittelsen inden regjeringen kom aabent for dagen paa
et møde af samlingspartierna, hvor ministeriets forskjellige
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
