Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Epilog til Kristiania videnskabsselskabs halvhundredaarsfest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus Bugge.
i meget om middelalderen mindende kultur bleven svagere.
I 1862 udtaler Munch om sprogforholdene i Norge i 14de
aarhundred bl. a: at opløsningen af det gamle paa bøinings
former rigere sprog i Norge og udjævningen af mange af dets
særegenheder ved blanding med de nærmestbeslægtede mindre
oprindelige sprog er i overensstemmelse med det, som fandt
sted overalt andensteds i Europa. Det er, som han nu mener,
af udviklingen overalt i Europa «klart, at nåar det nyere
danske sprog seiv i hin ældre, mere uformelige skikkelse,
hvori vi kjende det fra 13de og 14de aarhundred, kom i be
rørelse med det svenske og norske, maatte det som ung
dommeligere, friskere og belivet af den nyere kulturbevægelses
aande faa overhaand over hine, der nu egentlig tilhørte en
förgången kulturperiode og stod ligeoverfor det som udlevede
oldinge mod en yngling eller som en uddøende vegetation
mod en fremskridende». «At sprogindvirkningen fra Danmark
paa grund af de politiske forhold blev noget stærkere end den
ellers vilde have været, og at derfor den sprogforandring,
som under alle omstændigheder vilde være uundgaaelig, saa
sandt som Sverige og Norge ikke vilde have stillet sig udenfor
hele den nyere kulturbevægelse, blev noget fremskyndet, er i sig
seiv,» siger Munch nu, «med al den kjærlighed og ærbødighed,
vi maa have for fædrenes ærværdige sprog og herlige literatur,
saalangt fra at beklage, at vi meget mere maa være forsynet
taknemlige, fordi det saa meget snarere bragte os ud af en
forældet, hensygnende kulturperiode og stillede os ved begyn
delsen af en nyere og friskere.»
Ogsaa denne P. A. Munchs nyere opfatning og udtalelse
turde have sin ensidighed og sine overdrivelser. For ikke at
nævne andet, tager han her ikke hensyn til, at det danske sprogs
ordforraad og udtryksmaade var præget af naluromgivelser
og livsforhold, som var væsentlig forskjellige fra de for en
stor del af det norske folk bestemmende, saa at det danske
sprog først efter talrige forandringer og kun gjennem mange
sidig norsk indflydelse kunde komme til fuldt ud at egne sig
for os. Ligesaa lidet tager Munch her hensyn til, at sprog
kløften mellem de forskjellige lag af det norske folk baade
af de anførte grunde og paa grund af de afvigende lydforhold
tlere steder blev saa stor, at den maatte hemme en sa ml et
udvikling. Ivar Aasens navn er endnu et skillemærke mellem
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
