Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Husmandsdrift og husindustri i Belgien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
have, og landet flød med melk og honning. Men som men
nesket kommer til bikuben og tilegner sig frugterne af bier
nes flid, saaledes kom grundeierne til bonden og tog baade
melken og honningen —ja han levnede jo rigtignok lidt
kjærnemelk til boghvedesuppen; men biavleren vilde have
været mere ædelmodig mod sine bier end grundeieren mod
sine bønder.
I Ardennerne derimod mangler arbeidet den intensitet,
som ene en tæt befolkning kan give det. De sølle landsbyer
ligger spredte vidt ud over de uhyre øder, og man kan
vandre milevidt uden at se et hus eller et menneske. Hvis
en mand vilde dræne sin lod, kunde han dog ikke blive af
med våndet fra naboens grund, og hans faa magre kjør, der
er beskyttede mod det barske klima ikke ved dækkener,
men ved et lag af gammelt smuds, giver hverken megen melk
eller megen gjødsel. Bonden staar fortabt overfor naturens
vælde ; der er næsten ingen jordværdi til at berøve ham hans
arbeides frugter; men hvor er til gjengjæld disse frugter
smaa.
Der er i løbet af de sidste 50 aar fra regjeringens side
bleven truffet forskjellige foranstaltninger for at hjælpe Ar
dennerbonden i denne hans isolerede kamp mod en umild
natur. Men den automatiske virksomhed af et talrigt folk
kan ikke erstattes ved en bevidst virksomhed fra regjeringens
side. Seiv hvor endemaalet naaes, vil en saadan regjerings
virksomhed have saa mange sidevirkninger, at det vilde have
været bedre at have ladet tingene gaa sin egen gang, og i
almindelighed vil maalet siet ikke kunne naaes ved regjerings
foranstaltninger.
For at ophjælpe opdyrkningen af Ardennerne blev der
den 25de marts 1847 vedtaget en lov, i henhold lii hvilken
kommnnalbestyrelserne bemyndigedes til at afhænde de
kommunale besiddelser. Nu skal det villig indrømmes, at
dyrkningen af saadan fællesjord lader overordentlig meget
tilbage at ønske. Ofte har bonden kun en saadan lod for
et aar ad gangen, og det er klart, at isaafald har han kim
en interesse, at tåge det mest mulige ud af jorden uden at
give den noget igjen. Men seiv hvor beboerne af kommu
nen har den samme jordlod for en længere aarrække, be
tragter han den dog alligevel som en ting, hvoraf han maa
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
