Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Om maalstriden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. E. Sars.
skjulte og hvorpaa man var vant at se ned som paa et faalv
barbarisk jargon, en udartningsform af den dannede tale. Det
var ingen anden raad: kravet lod sig i længden ikke afvise;
man begyndte med at skrige op over det som over den rene
usands; man har efterhaanden erkjendt nødvendigheden at
at diskutere det; enden maa bli, at det opfyldes paa en eller
anden maade, i en eller anden form; skulde Norges selv
stændighed ha nogen mening, nogen varig livs- og modstands
kraft kunde man ikke bli staaende ved at sætte den op i
grundlovsparagrafer eller hævde den i det blot forfatnings
mæssige; man maatte søge at gjennemføre den ogsaa i hen
syn paa sprog og national kultur. I Sverige, hvor dansken,
ifølge Danmarks politiske supremati i unionsperioden, havde
faaet almindelig indgang som skrift- og kultursprog, blev i
den nærmeste tid efteråt rigets politiske emancipation var
bleven gjennemført, svensken paany indsat i sin herskerret
og dansken drevet ud. Det synes paa forhaand indlysende,
at Norges gjenreisning som stat maa komme til at drage
efter sig tilsvarende sprogligt ombytte, men naturligvis
matatis mutandis. Resultatet maa i begge tilfælde bli det
samme, nemlig at det nationale sprog blir herskende, men
det kan ikke opnaaes ad den samme vei eller paa samme
maade i det ene tilfælde som i det audet. Hvad der i det
sekstende aarhundrede kunde ske i en fart og par ordre de
roi, maa i vore dage forberedes langsomt ved den offentlige
diskussion og kan alene gjennemføres indenfra som et verk
af selve den literære udviklingsgang. Det danske sprog i
Sverige blev aldrig mere end en blot ydre form eller mode;
det kom aldrig til at spille nogen videre indgribende rolle i
det svenske folks udviklingshistorie; intet svensk arbeide blev
nedlagt deri, som er værdt at tale om eller som har havt
nogen varig betydning; det fik ikke nogen virkelig hjemstavns
ret og kunde følgelig drives ud eller lægges af uden noget
tab for nationen, som et klædeplag, der er bleven slidt eller
som ikke vil passe længer. Helt anderledes staar sagen med
det danske sprog i Norge. Vört folks udvikling er for en
stor del foregaaet gjennem dette sprog som organ ; vore største
navne er knyttet dertil; meget af vort folks eiendommelige
væsen og indhold har gjennem tiderne fundet sit udtryk deri.
Det er følgelig ikke til at undres paa, at man hos os med
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
