Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Daniel Landmark: Videnskabens stilling til nutidens religiøse krise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dr. Johan Daniel Landmark.
om overmenneskets handlesæt hinsides godt og ondt. De
gamle druer gjærer over i den nye vin.
Naar vi ser, hvorledes nutidens religiøse krise vil virke
likesaa omændrende i de bestaaende forhold, som tilfældet
var i oldtiden, da falder der os imidlertid i øinene en stor
forskjel mellem da og nu. Naar er det, at det positivt
religiøse har størst magt over menneskene? Det vil være
paa det tidspunkt, da erfaringen mest bekræfter d e n religiøse
tro, at alle værdier beskyttes av livets egne love. Det var
netop tilfældet paa den tid, da . kristendommen opstod. De
første kristne levet og aandet i den overbevisning, at deres
egen personlighed var en værdi, som aldrig kunde opløses
cg gaa tilgrunde. Det værdifulde var beskyttet i verden;
det hadde aldrig syntes saaledes truet som den vaardag, da
«den eneste retfærdige» blev slaat ihjel av de uretfærdige;
men truselen mot det vædifulde opløste sig i en illusion; thi
de hadde seiv erfaret og set med egne øine, at han dog ikke
var slaat ihjel, denne retfærdige. Deres overbevisning hvilte
ikke, nåar det kom til stykket, paa en eller anden gammel
bog, som skulde være ufeilbar, eller paa en eller anden
biskop, som talte ex kathedra. De hadde seiv iagttat og
erfaret, hvorledes den bortdragne aabenbaret sin herlighed.
Det stod fast for dem paa samme maate, som det staar fast
for os, at föran Christiansborgs slot tinder man Bissens ryt
terstatue av kong Fredrik den 7de. I livets store slagtum
mel kjæmpet disse mennesker paa en tid, da de maatte
mene, at den religiøse trosseir var git dem i hænderne. Men
for de galilæiske mænd, som nu optrær paa slagpladsen, er
det langtfra saaledes.
Værdiernes skjæbne i tilværelsen, om de er bestemt til
kun at opløses og forgaa, eller om de beskyttes av naturens
lovmæssighed som uttryk for erfaringsverdenens grundprin
cip, det ligger hinsides al vor erkjendelses rækkevidde. Men
midt i denne verden, hvor alle kjendsgjerninger tilsist taper
sig over i det ufattelige, staar vi igjen som kjæmpende væse
ner, der aldrig kan rive os løs fra vört eget følelsesliv. Vi
ophører intet sekund med at vurdere livet med dets virke
lighed og dets muligheder. For os er seiren noget, som skal
erobres, og derfor stirrer vi efter den. Hvordan er dette
slagfelt, som vi kjæmper paa? og hvordan med selve slaget?
52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
