Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inter uterumque tene!
C. W. Schnitler.
megen Lnnkenhed man beskjæftiger sig med Valgene til Stor
thinget og af dette Tidens Tegn drager Slutninger, der true
med, for evig at ville forjage Smilet fra mine Læber. > —»*
Smagfuldt hilser Statsborger en «Norges fædrelands
sindede, frihedselskende og talentfulde Klippesøn Jonas Anton
Hjelm» velkommen til tinge i 1833:
«Ei træder han ind i Thinghallen med Ran fra Firma
mentet! Ei prunker Stjerner fra Sverig, glimmerpralende
om ridderlige Redrifter, som Norge ei kjendes ved, paa hans
Barm. Ikke drager han paa gylden Nøgle til Spytslikkernes
Forgemakker; men fuld medborgerlig Tillid af Tusinder led
sager ham i Norges frie Thingsale.» 2 Og sorenskriver Rorch
senius med hans «kjække og elskværdige Klippekarakteer»
ønsker bladet ved samme anledning: «Gid hans Dage vorde
flere end deres, hvis Sted han nærmest er berettiget til at hen
sættes paa i Storthinghallen, nemlig Krohg’s og Schultz’s,
Side om Side med Jonas Anton Hjelm, i hvilke To man seer
den høire og venstre Løvelab.» 3
Det mest fortættede eksempel paa alle de nævnte
akademiske stileiendommeligheter billedsproget og den
personificerte tendens, indblandingen med latinske fraser og
de navladelige direkte retoriske apostrofer alt samlet i
den allermest høitspændte patriotiske patos gir kanske
Niels Hertz bergs stil. Et centralt nttryk faar den i føl
gende artikel:
«En gammel Normand trøster sig til at tale i Flertallet,
nåar han skriver saalunde: Vi stige alt mere i Høiagtelse
og Kjærlighed til vor Grnndlov. Dette nær 6 aar gamle
Træ begynder allerede at give Læ og Ly og kjølig Skygge
mod Soelstik, lover endog vederqvægende Frugt. Endnu har
ingen gnavende Orm faaet Lov til at indæde sig i dets Rod.
Det gysede ret i os, da selve Storthingsmænd, paa det første
ordentlige Storthing, og det endog nogle, man mindst havde
ventet det af, fremsatte Constitutions Forslage, vilde rive Stykker
ud af den nye Kjortel og indsætte nye Lapper; men Tak
skee Storthinget 1818 for sit: «henlægges!» det udbredte for
friskende Varme igjen i vore kolde Lemmer.» (Det er trykke
frihetens mulige ophævelse der protesteres mot.)
1 Nat.bl. 1820, XIX, 167. Se f. eks. ogsaa XVIII, 467. - ’2 VI, 88, kfr.
smst. V, 130. 8 VI, 235.
458
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
