Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Givskov: Sparsomheden i Frankrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Erik Givskov.
opnaaede forskjellige fordele med hensyn til den østerrigske
sydbane og en del andre foretagender af lignende art, i
hvilke de var interesserede. Og laanet overtoges af de
«franske» børsbaroner, som hurtig fik obligationerne an
bragt hos sparsommelige franskmænd.
De franske børsmatadorer er saaledes ikke nøieseende
med, hvor de anbringer det franske guid. Rusland og Tyr
kiet, Bulgarien, Grækenland og Serbien, Italien og Rumænien
har alle nydt godt af guldstrømmen, som sammenpuges i
Frankrig. Ja seiv arvefienden Tyskland gjør ingen undtagelse.
I henhold til dr. Dillons ovenanførte artikel, hvorfra flere af
de her nævnte kjendsgjerninger er hentede, er der i løbet af
faa aar vandret mellem 6 og 800 mill. fr. over grænsen for
at anbringes i tyske industrielle foretagender. Og medens
den tyske industri blomstrer, medens den tyske arbeider,
der altid kan finde tilstrækkeligt og ret vel lønnet arbeide,
übekymret avler børn, saa raader malthusianismen uind
skrænket i Frankrig. Grunden er ganske simpelt den, at
franskmanden ikke er istand til at anvende sine kapitaler
seiv, fordi der, takket være den almindelige sparsomhed, er
saa ringe efterspørgsel efter fornødenhedsartikler. Saa er det,
at lønnen bliver lav og ringe, og saa er der ikke mere raad til
at avle børn, for hvilke der heller ikke er stort brug. Thi i
et saa maadelig befolket land som Frankrig vil der dog altid
være folk nok til at producere tilstrækkeligt til tilfredsstillelse
af folkets kunstig indskrænkede forbrug. Men denne over
drevne sparsommelighed, der er en direkte følge af et ud
plyndrende skattesystem, er det, som ophober guldstykkerne
i strømpskafter og kjoleskjørter, indtil børsbaronerne faar
fat paa dem og anvender dem til foretagender, som skal
gjøre livet endnu trangere i Frankrig ved at fremhjælpe
andre ländes konkurrerende industrier. Seiv den tyske bane
gjennem Lilleasien er for en stor del hygget for franske penge,
opnaaede gjennem behændige børsmanøvrer. Overalt, i Mexico
som i Argentina, har foretagsomheden brug forde franske kapi
taler, kun ikke i Frankrig. Thi der er forlængst foretagsomhe
dens aand afløst af en smaatskaaren flid og sparsommelighed.
Et eneste gode har al denne sparsommelighed og kapital
anbringelse, ligegyldigt i hvilket land det monne være. Den
har gjort franskmændene til verdens mest fredselskende na
tion. Hvor saa end der udbryder krig, hvad saa end dennes
598
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
