Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Historien og dens opgaver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Historien og dens opgavcr.
bare at filosofere over fortiden. Man maa først lære den
at kjende. Der fulgte eu tid, hvor kritik og enkeltunder
søkelser var dagens løsen. Med Comte og positivismen
blev spørsmaalet om historiens love vakt paany ved midten
av forrige aarhundrede. Bu ekle skrev sin «Civilisatio
nens historie i England» og Herbert Spencer sin
«First Princip les». Under indilydelse av disse mænd
holdt Ernst Sars i 1870 sine første forelæsninger ved uni
versitetet om en al min del ig historisk videnskap. Saa
blev det stille en stund, indtil Lamprecht vakte røre med
sin «Ty skla n d s historie», som fremkaldte en Hom av hidsige
motskrifter og forsvarsskrifter. Siden har det en stund været
stille igjen. Rundt om i landene er forskerne sysselsat med
detaljstudier og enkeltundersøkelser. Det ku 11 u r his t o risk e
seminar, som Lamprecht har grundlagt i Leipzig, nyder
liten anseelse utenfor hans egen kreds. Men spørsmaalet om
historiens lovmæssighet vil sikkerlig reise sig paany. Ti det
tilfredsstiller ikke i længden mennesket bare at sysle med
detaljer. Vi trænger oversi gt er og sammenhæng. Der
for er det vel ogsaa at naturvidenskaperne i vore dage
samler næsten al interesse og viser de største navne i aan
dens verden.
Men var historien hvad den skulde og burde være, da
skulde den ha en hædersplads mellem videnskaperne; ti
den fortæller jo om os sel v, om menn eskene, like fra de
første gang traadte frem paa jorden og ned til vore dage.
Men i høisætet sitter naturvidenskaperne. Historien maa
nøie sig med en ussel pläds nede ved døren, og mange vilde
helst vise den ut av videnskapernes sal. Og gaar vi til dig
terne og forfatterne, vil heller ikke de kjendes ved historien.
De sier at den ikke er kunst, men videnskap. Det gaar
med historien som med smeden, som de ikke turde slippe
ind hverken i himmerike eller i helvede; den maa staa i en
krok og vente til dommedag.
Hvordan dette er gaat til og hvad historieforskningen er
og kan bli, det er hvad jeg her vilde prøve at vise.
Ingen videnskap er saa gammel som historien. Den er
næsten jevngammel med menneskeheten seiv. Kr ikke f. eks.
vore helleristninger mellem menneskets første, famlende for
søk paa for kommende slegter at bevare mindet om det som
159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
