Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Yngvar Nielsen: Hvorledes universitetet blev til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes universitetet blev til.
for ustuderte bød en utvikling av landets materielle hjælpe
midler med fremgang for disse. En overgang, en formidling,
vilde ha kunnet fmdes.
Da indtraf de allerede antydede begivenheter, som med
et eneste slag fremkaldte en ny situation. Efter den svenske
kronprins (Christian eller) Carl Augusts død, som pludselig
indtraf 28de mai 1810, fulgte der et fuldstændig brud mellem
hans bror hertugen og Fredrik VI, som begge ønsket den
svenske tronfølge, hvad ingen av dem opnaadde. Men i deres
sted valgtes 21de august 1810 den franske marschal Bernadotte
under navn av Carl Johan til svensk kronprins. Valgets be
tydning skulde snart være klar. «Nu gjælder det Norge,»
saa lød de tydninger av denne begivenhet, som utenfra ind
løp til Fredrik VI. Umiddelbart i forveien hadde grev Her
man Wedel været ved Gøtaelven og deretter paa Sjælands
grund, og der mellem kong Fredriks nære omgivelser ført den
sterke og myndige tale om Norges tilsidesættelse og om Norges
savn. For kongen kunde det vel fortjene overveielse, hvor
ledes han nu bedst skulde fastholde det norske folk. Der
med rykket universitetssaken over i en aldeles ny stilling, hvor
under to nye navne traadte frem som de første, nemlig Niko
lai Wergeland og grev Herman Wedel Jarlsberg, begge av det
nye Norges betydeligste personligheter.
Nikolai Wergeland hadde indleveret et prisskrift, som
han gav navn av Mnemosyne. Ved bedømmelseskomitéens
kjendelse av 6te februar 1811 blev dette indstillet til den høie
ste pris av 800 rdl., som derpaa tildeltes ham i generalfor
samling av Selskapet for Norges vel. Mnemosyne var et mer
kelig skrift. Av en blandt dommerne, slotsprest Claus Pavels,
er det tegnet saaledes: «Efter min følelse er der aldrig skre
vet noget saa fortræffelig, saa fuldendt over dette emne
som nærværende avhandling,» og han har videre ytret:
«Varme for fædreland og videnskabelighet fremlyser umiskjen
deligen av det hele; det er stemt i en djerv og mandig, men
ingenlunde kaad eller übeskeden tone; med ærbødighet om
taler han bestandig regjeringen og dens foranstaltninger; man
kan ikke andet end prise og beundre den klokskap, hvormed
han har sagt i fuldeste styrke alt, hvad han vil ha sagt, uten
at lovens sverd kan ramme ham.»
Mnemosynes forfatter blev hurtig en kjendt mand over
417
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
