Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Den nye livsvidenskap, i dens indvirkning paa kulturlivet. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Chr. Collin.
verk, er patriotiske dyder, som netop krigførende folk har
bruk for.
Av væsentlig indflydelse paa Darwins opfatning i
«Menneskets avstamning» var efter al sandsynlighet, som ovenfor
antydet, Walter Bagehot’s glimrende avhandlinger i The
Fortnightly Review \ om Physics and Politics. Men Bagehot
hævdet aldeles ikke freds-saken, men tvertom loven om kampen
for tilværelsen mellem folkestammer og racer.
Og de sociologer, hvis uttalelser jeg har anført i «Samtiden »s
mai-hefte, Ernst Hasse, Gumplowicz og Ratzenhofer,
har netop knæsat denne Bagehots opfatning. De tror ikke
paa den menneskelige livskamp som en alles kamp mot alle,
men som gruppers kamp mot grupper, — kampen mellem
stater og samfundsklasser2.
Dette standpunkt, som syntes at være Darwins eget
standpunkt i hans andet hovedverk, kunde man kalde for
krigs-filosofiens anden og sidste naturvidenskabelige forsvarslinje.
Kan denne linje holdes, da er og blir fredssaken en utopi,
saaledes som den var det for Moltke og Bismarck.
Vi forstaar nu bedre, hvorfor Darwin ikke omarbeidet
sit første hovedverk eller opgav sin tro paa kampen, med
utryddelsen av svakere medbeilere, som livs-fremgangens
hoved-aarsak. Vi forstaar ogsaa, hvorfor hans andet hovedverk
ikke i sig selv frembragte noget større omslag i tidsaanden.
Kampen mellem sociale grupper, enten det er stammer, stater
eller stænder, kan jo være endda langt forfærdeligere end
kampen mellem enkelte individer.
Ja, maa man ikke likefrem si, at netop i sit andet
hovedverk (trods alle de vakre og rørende træk om dyrenes
opofrelse) la Darwin den ny livslære fuldstændig tilrette for
krigsm oralen?
Nei. Ikke saa ganske. Det kan tvertom paavises, at
naar de nys nævnte sociologer ansaa sig for at være i fuld
overensstemmelse netop med Darwins andet hovedverk, da tok
de feil. Vistnok er Darwins eget standpunkt vaklende. Men
1 Nov. 1867 til juli 1869. I bokform, new edition, London 1905.
2 Til de før nævnte uttalelser kan føies denne, av prof. Gumplowicz, i
Der Rassenkampf, 1883, side 177: «Krigen er like saa naturlig og uundgaaelig
(som alle andre naturprocesser). Racekampe vil der altid atter gives i
overflod» (s. 354).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
