Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Budgettet - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Einar Einarsen.
og økonomi, ja trods sin tilsyneladende forviklethet førle
dette system i virkligheten ogsaa til en større klarhet og
oversigt med hensyn til finansernes stilling end vore nuværende
blot tilsyneladende oversigtlige statsbudgetter og
statsregnskaper. Systemet medførte paa den ene side, at naar noget
nyt skulde sættes i gang eller anordnes, saa traf man sine
dispositioner med omhu og omtanke under hensyntagen til
de finansielle konsekvenser ogsaa for en længere fremtid.
Paa den anden side medførte det ogsaa, at naar først en
ordning engang var truffet, saa skulde saken dermed ansees
avgjort, ogsaa forsaavidt dens finansielle side angik. I ethvert
fald skulde ikke, hvad der engang saaledes var avgjort,
stadig baade i tide og utide gjenoprippes gjennem periodisk
gjentagne budgetforslag og budgetvedtagelser. Som følge
herav gik det heller ikke dengang saa letvint med at «finde
plads paa budgettet» — for at bruke vor tids uttryksmaale
— for umotiverte eller mindre vel motiverte utgiftskrav.
Da endvidere fondsforvaltningerne hadde sine engang for alle
fastsatte sikre indtægter at greie sig med, saa førte dette paa
den ene side til, at man med økonomi og sparsomhet fik se
at gjøre mest mulig ut av, hvad man nu engang hadde at
rutte med, medens man paa den anden side ogsaa kunde
træffe sine dispositioner med tanke ogsaa paa en længere
fremtid. Herved undgik man ogsaa i stor utstrækning rendet
paa «finanserne» for under en tilfældig og forbigaaende
gunstig finansiel situation at faa krafse mest mulig til sig til
fremme av allehaande formaal, medens paa den anden side
de engang skapte institutioner ikke saa let risikerte under
mindre gunstige perioder i et anfald av besparelsesmani hos
den bevilgende myndighet pludselig at kunne bli avspist med
hungerrationer. Ved paa denne maate at utsondre for sig.
selv den faste, konstante del av statens indtægter og utgifter
opnaadde man endelig ogsaa bedre oversigt over den mere
bevægelige og ekstraordinære del av statsindtægterne og
stats-utgifterne.
Ogsaa det foran nævnte skattespecialiseringssystem, der
var en konsekvens av eller betinget av eller ialfald nøie
sammenhængende med det ovenfor nævnte fonds- og
dele-gationssystem, frembød utvilsomt adskillige fordele, om ikke
andre saa dog i retning av sparsomhet og økonomi. Skat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
