Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl W. Schnitler: Andreas Aubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl W. Schnitler.
Kra. 1911) var man ogsaa berettiget til at vente det sjeldne
og utsøkte, seiv om man ikke var blind for, at fordypelsen
i denne tidsalder kunde lægge en abstrakt og sværmerisk
livsfjernhet over hans fremstilling, og at han stundom kunde
være tilbøielig til at la poetiske og filosofiske værdier gjælde
fremfor de maleriske. lalfald betegner hans sjeldne evne til
at trænge dypt ind i tysk aand en merkelig elastisk svingning
bort fra moderne vesteuropæisk kultur, som han hadde mot
tat saa avgjørende indtryk fra.
Disse hovedarbeider, hvortilslutter sig en række avhand
linger mest om moderne kunst rundt i norske og fremmede
tidsskrifter særlig kan nævnes den fine og aandfulde om
Manet i dansk «Tilskueren» 1888, vidner om en dyp per
sonlighet og en sjelden alsidig human dannelse. Hans me
tode den han altid sterkt pointerte er at forklare kunst
verkerne ut fra det mest omfattende kulturmilieu. Han var
ikke egentlig specialisten og kjenderen i den mest aktuelle
faglige betydning, som mere indregistrerer og grupperer ver
kerne efter typologiske indicier end bringer dem i personlig
forhold til sig seiv. Og dog har han gjennemført en saa ind
gaaende formal analyse og skrevet en saa lærd og stringent
stilkritisk studie som den om de middelalderske, før-giotteske
fresker i San Francesco-kirken i Assisi («Die Cimabue-Frage»,
Leipzig 1907) en bok som ogsaa ved selve sit motiv viser.
hvordan han fra realismen mere og mere søkte tilbake til
primitive tiders strenge og mægtige idealisme. Som følge
av dette kunstneriske syn paa sin videnskap følte han ogsaa
sterkt betydningen av fremstillingens formfuldhet. Hans sterkt
personlige stil, som i mere aktuelle artikler hist og her kan
virke søkt og aparte, er i videnskabelig fremstilling plastisk
knap og klar, kompositionen organisk og oversigtlig.
Ogsaa den anden side av Auberts virksomhet har sin rot
i den store gjennembrudsbevægelse herhjemme omkring 1880
hans agitation for at styrke vor kunsts nationale
særpræg og for at utvikle norsk kunstnerisk kul
tur. Her gjaldt det atter om at knytte traditioner med for
tiden, men der maatte søkes fæste ved endnu langt dypere
nationale rotter end Dahl, som her seiv hadde vist veien ved det
første oprop til bevarelse av vore fortidsminder og vort gamle
kunsthaandverk, der den nationale form- og farve-følelse med
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
