Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Vilde den av enhetsskolekomitéen skisserte byskole være i retfærdighetens eller likhetens interesse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uth. her.
Likcsaa.
Dr. T. Parr.
hjem paa den ene side, og dem med de beskedneste «normal»-
evner fra de mindst interesserte hjem paa den anden). Jo
større denne avstand blir, og jo talrikere den ene eller den
anden ydergruppe, desto vanskeligere blir det hele undervis
ningsarbeide, desto umuligere en nogenlunde gjennemført
«klasseundervisning» .
Nu tales der rigtignok med en viss høitidelighet om hvad
der vil kunne opnaaes ved de forandringer som av komiteen
«forutsættes» gjennemført i metoder og pensa, lærerbøker,
lærerutdannelse, eksamensordninger osv.
Og skjønt det ligger ganske utenfor nærværende artikkels
ramme at gaa nærmere ind paa undervisningsplanens enkelt
heter, turde det kanske være rigtigst at anføre en liten prøve
paa disse forutsætningers gehalt.
Efter megen velklingende tale om «koncentration», om
begrænsning til det «virkelig opnaaelige» osv., og efter netop
at ha citert den danske kultusministers indtrængende forma
ning om ikke at ville spænde over et for stort stof, gir komi
teen følgende eksempelvise liste over de avsnit av verdens
og norgeshistorien som man i den 2-aarige middelskole kunde
ta med —om end med adgang 1 for læreren til at samle sin
«ek sa min a tion» 2 om de avsnit han har gjort til gienstand
for en mere indgaaende behandling:
«Hellensk kultur; Perikles. Romerne, det haardføre, kri
gerske bondefolk; Hannibalskrigen; keisertiden, Cæsar, Au
gust, Hadrian ; bondestandens nedgang, latifundiedriften, agra
riske og kapitalistiske motsætninger (sammenlignet med nu
tidsforhold i England, Amerika, Tyskland). Folkevandrings
tiden. Lensvæsenet. Nationalstaternes opstaaen. Middelal
dersk tro og videnskap. Byer og borgerstand. Renæssansen.
Spaniens stigen og fald. Kongemagtens utvikling i Frankrike.
Elisabeth. 30-aarskrigen (religionsfrihet). Naturvidenskaperne
i 16de og 17de aarhundrede. Preussens utvikling. Oplys
ningstiden. Revolutionen. Napoleonstiden. Liberalisme,
nationalitetsidé. Cavour. Bismarck. Sociale bevægelser.
Moderne kultur. (Realisme i motsætning til klassisisme og
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
