Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Lexow: Er kubismen et tilfældig fænomen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Lexow.
neskene saa slik ut. Men de hadde kunstneriske idealer, som
ikke faidt sammen med virkelighetens former. Deres figurer
skulde passe ind i en arkitektur; det skulde være dekorativ
kunst; de vilde ikke naturalisme.
Men igjen svinger idealerne og renæssansen kommer med
sin tilbakevenden til naturen, med sin interesse for den antikke
tid. Og dens malerkunst faar et nyt teknisk hjælpemiddel :
oljefarven. Hvad under da, at naturalismen, igjen holder sit
indtog og blir det store kunstideal for lange tider. Det poin
teres ikke altid tilstrækkelig klart, at naturalismen er renæs
sansekunstens egentlige maal, og dog behøver man ikke at
læse mange siderne av «kunsthistoriens fader», Giorgio Vasari,
før man ser, hvilken vegt den tids kunstnere la paa det
«livagtige», paa det virkelighetstro. Det er livagtigheten, som
for alvor vækker begeistring for kunstnerens verk. Vi kan
igrunden regne, at denne renæssansens naturalisme har ind
ledet en periode, der først nu synes at være forbi. Er den
antikke tid den første vi r k elig store naturalist
periode, saa er tiden fra omkring 1400 til vore
dage den anden. Den har været præget av en stadig
sterkere og sterkere interesse for virkeligheten. Den holland
ske kunst bragte den først i kontakt med dagliglivet; den søkte
ogsaa først at gjengi lysvirkningerne. Og det 19de aarhun
drede tok landskapet for alvor op til behandling. Og først
det 19de aarhundredes naturalisme magtet at binde an med
dagslys og luftperspektivet; impressionismen er naturalismens
sidste ord. - - Spørsmaalet blir da : har ikke nu nat ura 1-
ismen igjen utspillet sin rolle, likesom i det
gamle Rom? Har den ikke igjen naadd saa langt, som det
er mulig med de hjælpemidler, som staar til raadighet?
Det synes saa. Aldrig har der siden middelalderen været
en saa bestemt tendens fra naturalismen mot en fri dekorativ
fantasikunst, som netop i de seneste aar. Al opposition mot
naturalismen i mellemtiden har nøiet sig med at være en
forkjærlighet for romantik eller skjønhetsdyrkende klassicisme,
men den har aldrig før nu vendt sig mot selve princippet:
naturgjengivelse. Trods avstandstagen fra den «brutale» virke
lighet har dog baade romantik og klassicisme holdt paa en
korrekt naturgjengivelse. Først nu er striden blit bevisst;
først nu er det blit klart, at der findes forskjellige, grund-
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
