Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Krigs- og fredsproblemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigs- og fredsproblemer.
slukte industrien stadig større mængder av raastoffer som
hjemlandet ikke kunde skaffe. Utenrikshandelen vokste om
kap med industrien ; tyske varer fortrængte engelske paa alle
kanter av kloden; engelske forretningsmænd saa sig truet i
sine sikreste indtægter, og følgen var stadig stigende bitterhet
i England.
Politisk førte dette til den store engelske svingning over
mot Frankrike og Rusland. Økonomisk førte det til, at den
engelske handel og industri tok sig sammen og konsoliderte
sig, og i de sidste ti aar blev det stadig vanskeligere for de
tyske forretningsmænd at komme ind paa nye markeder, og
seiv der, hvor de alt var kommet ind, blev konkurransen
gjort dem stadig vanskeligere. Derav fulgte igjen paa tysk
side en tilsvarende irritation og ængstelse til den som alt før
var der paa engelsk, og i begge landene forberedte man det
som Ed. Bernstein med et godt uttryk kalder for økonomisk
imperialisme.
Økonomisk imperialisme behøver ikke netop ytre sig i
toldtariffen for det om dette spørsmaal stod i forgrunden
i den Chamberlainske agitation i England staten har saa
mange andre maater at drive økonomisk imperialisme paa ;
den engelske patentloven av 1907 har været et godt middel
til at stagge den tyske industriens fremskridt paa engelsk om
raade, og tyskernes «Ausfuhrscheine» og differentialtariffer
paa jernbanerne har tjent tilsvarende formaal. Men langt
vigtigerc er naturligvis de store jernbaneanlæggene utenfor
Europa. Berlin-Bagdadbaneprojektet f. eks. er først og fremst
et storstilet forsøk fra tysk side paa at skaffe tysk industri raastof
og avsætningsmuligheter, og den engelsk-russiske overenskomst
om Persiens deling i 1907 er et av de mange mottræk, som i po
litisk form tjener økonomiske kampformaal.
Den er vistnok ikke helt rigtig den ofte citerte sætning
fra Satnrday Review i 1897 : «If Germany were exstinguished
to-morrow, the day atter to-morrow there is not an English
man in the world who would not he richer. Nations have
fought for years over a city or a right of succession; must they
not fight for 250 million pounds of yearly commerce » Tysk
land og England var gjensidig saa gode kunder for hver
andre, at mangfoldige engelskinænd vilde bli ruinert «if Ger
many were exstinguished». Men den urigtige tanken gir hak’
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
