Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Friele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Fredrik Stang.
oplysninger eller raad hos dem. Og oplysninger flk han.
Frieles diskretion var næsten blit et ordsprog — hvad han
hadde hort og ikke hadde ret til at bruke, det var bevaret
under syv segl. Alle sine breve brændte han da ogsaa —
til stort tap for historien.
Det stof, Morgenbladet paa denne maate kom til at
behandle, var meget omfattende; bladets spalter er derved
blit et næsten likesaa nødvendig repertorium til Norges
historie som selve Stortingets forhandlinger. Og av
Morgenbladets mangeartede stof er det særlig én gren, jeg vil
fremhæve. Friele var selv av gammel kjøbmandsslegt, og han
knyttet sig nær til Kristiania handelsstand og til næringslivet
overhodet. Her møtte han da ogsaa en utstrakt fortrolighet
og tillid, og selv fik han anledning til gjennem sit blad at
støtte mangt et nyttig initiativ. Ebbe Hertzberg har i sin
bok i anledning av Creditbankens femtiaars jubilæum fortalt,
hvor stor nytte Friele gjorde under pengekrisen 1857—1858,
og Nils Vogt har i sin skildring av Friele git en indgaaende
fremstilling av hans forhold til forretningsverdenen i det hele.
Den arvede interesse for næringsliv, Friele hadde, faldt da
ogsaa helt sammen med det, som var det gamle høirepartis
hovedopgave. Mens det var konservativt i statsretslige
spørsmaal, var det høire som hadde baade initiativet og utsynet,
naar det gjaldt den materielle utbygning av landet.
De sakkyndige utredninger fik en bred plads i bladet.
De fleste av Morgenbladets læsere sat rundt om paa landet,
og de hadde baade tid og lyst til at læse. De lange artikler
var derfor Friele ikke ræd for, naar de bare hadde indhold
i forhold til omfanget. Det var nærmest den engelske presse
med dens store, ofte tunge stofmængder, som var hans ideal,
og den kom Morgenbladet til at ligne. De kvasse
situations-artikler, som man nu taler saa meget om, var saa visst ikke
det eneste, bladet indeholdt.
En mørk side er der ved Morgenbladets holdning i Frieles
tid, og jeg skal ikke forsøke paa at skjule den. Det er bladets
stilling til kunst og især skjønliteratur, jeg sigter til. Friele
hadde oprindelig stor interesse for kunst. Det var Welhavens
opfatning av den, han i sin ungdom hadde tilegnet sig, og
han omtalte med fuld tilslutning J. L. Heibergs æstetiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
