Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Ny retskrivning - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny retskrivning.
Men komiteen nøier sig ikke med at foreslaa en række
indgripende retskrivningsforandringer, dens forslag omfatter
ogsaa sprogforandringer, og dette er noget en komite
ar filologer nødig skulde indlate sig paa. En retskrivnings
forandring maa selvfølgelig altid til syvende og sidst fastslaaes
av en eller anden samfundsinstitution, som har magt til at
tvinge den ind i skolen og i de officielle skriftstykker. Sprog
forandringer kan derimot alene fremkomme ved vekst, ved
organisk utvikling. Forsøk paa at bestemme selve sprog
utviklingen ved administrative paabud hører ingensteds
hjemme. Administrationen og dens komitéer har alene at
fastslaa hvad der til enhver tid er gjældende sprogbruk, ikke
at bestemme hvordan denne i fremtiden skal arte sig. Men
det er netop dette sidste komiteens fem herrer har følt sig op
lagt til, den departementale beaandelse har forlenet dem med
sælsomme kræfter, nu skal det for én gangs skyld vise sig
at det er væv det farer med, det gamle ord som sier, at én
ikke kan faa talg av en træbukk.
Der findes i alle litteraturer nogen faa sprogskapende
genier, hvis verker staar som milepæler i sprogutviklingen.
Skribenter av denne sjeldne art er for eksempel Lessing og
Herder i den tyske litteratur; Oehlenschläger har øvet en
motsvarende indflydelse paa den danske lyriks sprog, og
Asbjørnsen og Moe fik ved sin eventyrsamling en. grundlæg
gende betydning for norsk prosa. Det er vel ingen urimelig
het, nåar jeg sier at ingen av de fem herrer i komiteen hit
til har lagt lignende evner for dagen, deres skriftlige præsta
tioner har for det meste i sproglig henseende ligget nærmere
det bekymringsfulde end det mønstergyldige. Det hadde der
for sikkert været det bedste, om de hadde holdt sig in
denfor de grænser, som ellers overalt i verden er trukket op
for filologernes befatning med det levende sprog.
Komiteen gaar langt utenfor disse grænser nåar den nu
i stor utstrækning foreskriver, at tvelyd, hunkjøn og enkelte
av folkemaalenes bøiningsformer av verberne skal indføres i
riksmaalet. Intet av dette findes nemlig i det nuværende
riksmaal uten som undtagelser. For hvad er riksmaal
i denne forbindelse, det maa vi først gjøre os rede for. Ko-
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
