Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leon Gambetta.
p>ræsident i kammeret. Men nu da de store reformers tid skulde
beegynde, splittet republikanerne sig igjen i grupper til Gam
boettas sorg.
Det var forholdet til Tyskland, som især bragte ham til
att fastholde samlingstanken og som fik ham til at indgaa
kcompromis i forfatningskampen. Han frygtet i 1874 for et
tyysk overfald, et nyt «l’année terrible», og begivenheterne i
1*875, da krigen var «i sigte», øket hans bekymring. I et
birev av 3dje mars 1875 til sin ven Rane tegner han med
imtuitivt klarsyn den kommende utvikling i Tyskland. Han
siier her, at Bismarck endnu ikke ønsket krig, men at han
vrilde gjøre den uundgaaelig, og saa fortsætter han :
«Efter hvad jeg har hørt nylig om kansleren, har vor
fiiende følgende plan: det tyske fædreland maa gjøres om til
em kaserne, Tyskland maa fra øverst til nederst bli en nation
i vaaben. Dette folk maa bli et folk av slaver, i militær
sttøvler og panser til sidste mand helt til timen slaar for det
mæste sammenstøt. S . . . kan fortælle Dem det, minerne
laades, lunterne er færdige, furor teutonicus begynder at
gsi sig luft, og for at sætte fart i det tænker Bismarck paa at
fraa hæren ut av riksdagens indflydelsessfære.»
Og han sier disse merkelig profetiske ord om Østerrike :
«De vet, hvad gamle fiskere fortæller: naar en storgjedde
gsaar paa jagt, har den altid bak sig en del smaafisk, som
swømmer i en respektfuld avstand og nøier sig med de biter,
s«om elvens herre lar bli igjen. Saalænge jagten er heldig,
g>aar alt godt. Men hvis uheldigvis den store gjedden ikke
funder noget, hverken karper eller mort, da snur den rundt
mg sluker rolig sine kamerater. Dette er Østerrikes og Italiens
s;ak likesaa vel som vor.
De har i Deres sidste brev trukket op vor pligt: ikke at
ffalde i nogen provokationens fælde, men være sikkert be
ssluttet paa uten ophør at berede os paa revanchen. Det
gjælder for Frankrike som for Europa at vite, om der
endnu skal være frie folk eller om der skal være ansamlinger
aw træller, som lever under den preussiske grenaders støvle-
Ihæler. »
Han har ogsaa i samme aar angit dette som grund til
sin opportunisme, idet han offentlig uttalte, at i et land, som
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
