Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sverre Klausen: «Retten til revolution»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Retten til revolution.»
bestemt, erfaringsmæssig git statsorganisation med den ideal
stat som bare eksisterer i menneskets længsel efter det som burde
være. Likesom jesuiterne i gamle dage forvekslet tanken om
en gudsstat med en bestemt historisk tilblit kirkeforfatning :
pavedømmet. Det aristokrati som Platon, det demokrati
som Rousseau har længtes efter, og det «oplyste enevælde»
som kanske har foresvævet en Cæsar, er tre forskjellige form
ninger av denne idealstat. Men der er en gapende kløft
mellem disse idealbilleder og de statsorganisationer som
eksisterer eller har eksisteret i historien. Ideal
staten, slik som den lever i menneskets forestilling om hvad
der burde være, er her støtt sammen med menneskenaturen,
saadan som den er. Og den er blit omsat til en virkelighet
hvis ideale forbillede en mangengang knapt skimter.
Den revolutionære idealist kjender ikke denne menneske
natur, saadan som den er. For hans barnlige psykologi falder
menneskene i to skarpt adskilte grupper: de sorte og de
hvite. Han ser ikke jordtyngden i mennesket som ålment
fænomen. Han ser ikke at idealstaten bare er en idé, som
man kan og skal nærme sig, men som det er en far
lig illusion at tro at man kan gripe med hænder.
Som jesuiten sier ogsaa den revolutionære idealist:
Midlerne retfærdiggjøres av maalet. Maalet er hellig, det er
den ideale, statsordning. Saa maa en ogsaa ha ret til at vir
keliggjøre det. Og saa faar en vælge midlerne efter nødven
digheten. Men dette syn paa forholdet mellem formaal og
midler har jo alt faat sin dom. Det heter «jesuilisme».
Hvis det at gjøre revolution i sig seiv er urigtig noget
som foreløbig faar staa hen saa kan ikke formaalet ret
færdiggjøre det.
De fleste revolutioner sigler paa omveltninger ikke først
og fremst i det statsretlige, men i det privatretlige lov
verk. Det er gjennem forfatningen at dette lovverk blir til.
Bare av den grund har forfatningen interesse. Ogsaa paa det
privatretlige omraade er det idéer som gir drivkraften til
revolution. Av dem er det man ogsaa her vil avlede en
moralsk ret til revolution.
Tilfredsstillelsen av folkets materielle livsbehov staar for
de fleste som statens hovedopgave. Hvad angaar fordelingen
av de materielle goder, saa staar for nogen likhetsprin-
549
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
