Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie.
strøms virkning paa menneskers og dyrs nervesystem: seiv
efter individets død bringes en muskel til at trække sig
sammen, nåar der sendes en elektrisk strøm gjennem dens
nerve.
Galvanis opdagelse gav anledning til konstruktionen av
det galvaniske batteri til frembringelse av elektrisk
strøm. Man begyndte at undersøke den elektriske strøms
virkninger, baade fysisk, kemisk og fysiologisk. Davy i Eng
land opdaget strømmens kemiske virkninger i begyndeisen av
det forrige aarhundrede. Det var den første oprindelse til
hele den elektrokemiske industri, som begyndte at utvikle sig
mot aarhundredets slutning, og som nu er blit saa overvæl
dende og verdensomspændende, en grundpille ikke mindst
for vort lands økonomiske eksistens og fremtid. Videre op
daget Davy den elektriske lysbue, det var den første spire
til det elektriske lys som nu menneskene ikke mere vil
undvære.
Men endnu længe skulde elektriciteten kun tilhøre den
rene videnskaps verden. Endnu maatte nye opdagelser gjø
res, førend alle den elektriske strøms merkelige evner kunde
bli utnyttet i menneskehetens tjeneste. Det første avgjørende
skridt var Ørsteds opdagelse i 1821, at den elektriske
strøm kunde sætte en magnetnaal i bevægelse.
Det var ingen stor kraft Ørsted fik frem. Den rak ikke
længer end til at dreie om en følsom kompasnaal. Men den
indeholdt uendelige muligheter. Nu virker den i det store
som i det smaa. Nu omsætter den verden over millioner
av hestekræfter. Og den bringer telefonmembranene til at
svinge, saa radiolytterne kan høre lyden av en mands stemme
fra land til land.
Men heller ikke Ørsteds opdagelse gjorde straks elektrici
teten nyttig. Endnu hadde videnskapen meget at klare førend
«praktikerne» kunde ta fat. Vel ti aar efteråt Ørsted hadde
sat en magnet i bevægelse ved en elektrisk strøm, frembragte
Farad ay elektrisk strøm ved at bevæge en magnet. Herved
var sidste grundsten for elektricitetens universelle og industri
elle anvendelser lagt. Den opsamlede viden begyndte litt
efter litt at finde veien ut fra forskernes beskedne fysiske
kabinetter til verden utenfor. Opdagerne hadde git et grund
lag som aldrig før for opfinderne at nyttiggjøre sig, og til
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
