- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtredivte aargang. 1927 /
62

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Astrup Hoel: Lov og dom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

G. Astrup Hoel.
at den uttrykker sig feil, som f. eks. § 24 i straffelovens ikraft
trædelseslov, der tat paa ordet indfører en nærmest menings
lös ordning av. erstatningsforholdene ved nødshandlinger. Eller
den uttrykker sig uklart, som f. eks. § 5 i det foreliggende ut
kast til lov om forsikringsavtaler. * Eller den sier for litet,
saa at den ikke rammer alle de tilfælde den naturlig bør
komme til anvendelse paa, som f. eks. ekspropriationsbestem
melsen i grundlovens § 105. Eller den sier for meget, saa
at den efter sin formelle ordlyd rammer tilfælde hvor dens
regel ingen naturlig anvendelse har, som de fleste straffe
bestemmelser. Og endelig maa man merke at i og for sig dens
abstrakte formulering skaper fortolkningsvanskeligheter. Den
medfører nemlig anvendelsen av flytende begreper, hvis fuld
stændige mangel paa sikre grænser gjør den hele regels række
vidde mere eller mindre uklar og übestemt.
Alle disse forhold bevirker at domstolene i sin lovanven
delse ikke kan indskrænke sig til en mekanisk henførelse
av de konkrete livsforhold under lovreglerne, for ad denne
vei at naa sine resultater. Der er ingen andre end domsto
lene selv, og deres veileder og assistent, den positive retsteori,
som kan gi den endelige lösning av de tvilsspørsmaal lov
anvendelsen reiser. Den dommende magts organer maa selv
bestemme hvorledes lovbegreperne skal avgrænses. De maa
selv avgjøre, i hvilke tilfælde en lov skal gives et videre eller
et snevrere anvendelsesomraade end dens ordlyd tilsier. De
maa selv løse alle tvil om indholdet av uklare og misvisende
bestemmelser. Ja, de maa endog selv træffe avgjørelse om
hvilke lovregler der paa grund av sit forældede eller urime
lige indhold overhodet maa frakjendes praktisk gyldighet.
Ogsaa her blir da stillingen efter omstændigheterne den at
domstolenes avgjørelse i den enkelte sak lar sig opfatte som
utøvelse av baade doms- og lovgivningsvirksomhet. Domsvirk
somhet, forsaavidt som den løser et konkret, aktuelt retsspørs
maal. Lovgivningsvirksomhet, forsaavidt som den efter en
generel betragtning, med krav paa almengyldighet, fastslaar
1 Denne bestemmelse gaar ut paa at i tilfælde hvor forsikringstageren i
god tro gir urigtige oplysninger, skal selskapet svare «som om urigtig oplysning
ikke var git>. Tvetydigheten av denne regel trænger ingen nærmere paavisning.
Om end meningen fremgaar av motiverne, bør bestemmelsen dog vistnok om
redigeres, dersom den skal gjøres til lov.
62

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:35:50 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1927/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free