Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Nogle Synspunkter for dansk merkantilistisk Erhvervspolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Albert Olsen.
slaaet fejl, fat paa at etablere en Toldlovgivning, som atter
kan skabe en saadan. Systemet holder man fast paa, men
man var blevet klog af Skade. I 1620 sagde Rigsraadet til
Kongen, at naar man tråk fremmede Haandværkere til Riget,
kunde man, naar der var Förråad nok af Varer, udstede
Forbud. 18/± 1623 udstedtes Forbud mod Indførsel af
Silke-og Bomuldsvarer og paa visse Klædesorter — farvet eller
beredt — dog kun for Sjælland og Skaane for Klædets
Vedkommende. Hertil kom saa Forbud mod Indførsel af Huder,
Skind, Høleer, Skæreknive, m. m. og der udstedtes en Del
»Industrimonopoler». Hurtigt maatte man give Køb, bl. a.
maatte Silkehandelen tidlig frigives, og snart faldt Forbudene
bort. I Stedet kom en protektionistisk Toldlovgivning ved
Toldrullerne af 1625 og 1629. Ved disse blev der, hvad der
er karakteristisk for hele den teoretiske Maade, man
opfattede Problemet paa, givet Toldfrihed for Udførsel af
danske Eksportvarer, skønt der faktisk ingen Udførsel fandt Sted.
Hvad der derimod var vigtigere, en betydelig Mængde
Raa-stoffer blev fritaget for Indførseltold. Indførsel af Spisevarer
blev samtidig gjort toldfri for at skabe billige Levevilkaar i
Byerne og derved billigere Produktion gennem lavere
Arbejdsløn, en meget rimelig Foranstaltning paa et Tidspunkt,
da Jobberiet i Körn var paa det højeste *. De
merkantilistiske Synspunkter gik igen, hist og her krydset af fiskale
Hensyn, i Toldrullerne af 1643 og 1651.
Spørger man nu, hvorfor Udviklingen slog fejl, maa
man gøre sig klart, at Merkantilismen er Menneskeværk —
administrative Foreteelser, der havde til Hensigt
erhvervspolitisk at fremme en bestemt økonomisk Udvikling, men
at denne gaar sine egne Veje, uanset alle
Regeringsforanstalt-ninger. Og det maa indrømmes, at Udviklingen i ganske
særlig Grad var det begyndende merkantilistiske Initiativ
imod. Netop paa dette Tidspunkt vendte Konjunkturerne
1 Det er en Misforstaaelse, naar Fridericia i Adelsvældens sidste Dage,
Kbhvn. 1894, 174 skriver, at Toldfriheden paa Spisevarer intet havde med
merkantilistiske Synspunkter at gøre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
