Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigvard Skov, Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Sigvard Skov.
sætte et stærkere skel mellem disse sager og de egentlige
manddrabssager, hvorom der netop gennemførtes den
omfattende reformlovgivning. Det stemmer iøvrigt også godt med
det princip, Anders Sunesøn flere steder gør sig til talsmand
for, at straffen kun bør ramme den skyldige, og den mand,
der lod grave lergrav eller brønd, kan næppe siges at have
nogen medskyld i, at jorden skrider sammen. Hermed
stemmer da også, at Anders Sunesøn i kap. 53, der gengiver Skånske
Lov, kap. 99 om træhugning, tilføjer den bestemmelse, at
hvis et stykke træ slipper ud af en mands hand og slår en
anden ihjel, så skal han, der holdt træet og ikke passede
ordentligt på, bøde — ikke den sædvanlige tremarksbøde
for ulykkestilfælde — men fuld mandebod. Begrundelsen
gives ikke, men kan kun være den, at drabsmanden her er
anderledes direkte påviselig årsag til drabet, end den der
bare lod grave og vel næppe engang selv var til stede. I
tilknytning til disse vådesager må anføres, at det efter kap.
108 tilkommer kongens ombudsmand at rejse sag, om et
tilfælde er sket af våde eller ej.
Ud fra det nævnte princip, at straf kun bør ramme den
virkeligt skyldige og ikke den tilfældigt implicerede, kan
også forklares, at Anders Sunesøn i kap. 87, hvori han
gengiver Skånske Lov, kap. 141 om ransagelse, gør et
særstandpunkt gældende. Først refererer han nøje den danske text,
at hvis nogen spørger efter tyv eller stjålet gods, og
husbonden siger, at godset ikke findes i hans hus, og hvis det
da alligevel findes ved ransagning, da kan husbonden gribes
som tyv, da han har huset tyvstjålet gods og følgelig må
være hjemfalden til straf. Anders Sunesøn føjer derefter til,
at det tykkes nogle ubilligt, at en mand kan gribes som tyv
for den sags skyld, som han kunde have benægtet i god tro, og
han føjer ydermere den for Skånske Lov ukendte
bestemmelse til, at hvis tyvekosten er mindre værd end en halv
mark penninge, har han lov til at værge sig med
mededs-mænd, hvis den er mere værd skal han have nævninge til
at rense sig, og hvis blot en af disse tolv svigter ham, er
der blot gloende jerns kendelse tilbage, og fældes han heraf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
