Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Sandheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for min Skyld og for Deres egen Skyld. Lov mig, at De vil
tilgive mig
„Godt,“ sagde hun, „jeg lover det.“
„Tak!“ svarte hari. Saa spurgte han pludselig: „Ved De,
om De har nogen Fiende, Berthe?“
„Fiende?...“ gjentog hun, idet der skjød en Rødme op
i hendes Kinder. Hun kom til at tænke paa sin eneste vir-
kelige Fiende, den utækkelige Méjan, af hvem hun var ble-
ven forført under Omstændigheder, der medførte et grovt
Brud paa Tillid. Han havde forladt hende, saasnart hun
var bleven frugtsommelig. Naar hun nu mødte ham paa
Gaden, følte hun hver Gang et Stik i Hjertet, saa hun
troed, at hun skulde besvime. De hilste ikke engang
paa hinanden, men for et haanligt Blik han sendte hende!
Der var ingen Tvil. Det var Méjan, som havde talt til
Lucien eller faat nogen anden til at tale til ham. Denne
Forestilling gjorde Berthe ondt, men alligevel virked Vis-
heden paa hende som en Lettelse ligesom paa den Pa-
tient paa Hospitalet, hvis Ord hun havde beundret, og det
var med en Martyrs Ro, men med virkelig Ro, hun fort-
satte : — „Jeg kjender bare en Person, som jeg med Sand-
hed kan kalde min Fiende. Og endda er det mig, som heller
burde være hans Fiende. Men naar man nærer altfor megen
Foragt for nogen, ophører man at hade ham. Hvorfor spør-
ger De om dette?...“
„Fordi jeg har erfaret, at De er Gjenstand for en skjæn-
dig Bagvaskelse svarte Lucien. „Den skriver sig sand-
synligvis fra denne Person. Det faar man skaffe sig Un-
derretning om. Den er gemen, og den vil virke trykkende
paa hele Deres Fremtid, hvis vi ikke tog fat straks.“
„Hvad ondt kan man gjøre mig? ..." sagde hun, idet
hun trak paa sine fine Skuldre, og i hendes Øine begyndte
der at straale Lynglansen af en Stolthed, som skulde vokse
helt til Oprør. „Hvad vedkommende Person kan sige eller
tænke om mig, er mig ligegyldigt. Han kan ikke hindre
mig fra hverken at tage mine Eksamener eller at tjene mit
Brød ved at behandle de syge, naar jeg bliver Læge. Det
er alt det, jeg forlanger af Samfundet; hvad mine Venner
angaar, saa kan de iagttage mit Liv og dømme mig der-
efter!“
„Det er netop, fordi de dømmer Dem,“ raabte den unge
Paul Bourget: Skilsmisse 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
