Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Et Farvel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han næred for mig, har omstemt mit Hjerte. Jeg for-
stod, at han angred. Naar jeg sad ved hans Seng og talte
længe med ham, kunde jeg høre, at han mindedes sit for-
feilede Liv. Jeg fik altfor mange Beviser paa, at han selv
havde været bedre end dette Liv. Uafladelig mindedes han
under sin Anger dig fra Eders Forlovelsesdage og min
Fødsel... Det var vistnok meningsløst, men idet jeg hørte
paa ham, kunde jeg ikke afholde mig fra at drømme. Jeg
saa i Tanken for mig, hvorledes jeg kunde have levet sam-
men med Eder to, hvis Omstændighederne havde ordnet
sig saaledes, at du kunde ladt være at forlade ham. Hvem
ved? De gode Sider ved hans Natur vilde muligens have
udviklet sig. Der var saa mange gode Sider ved ham. Det
har jeg saa altfor godt kunnet forstaa, efter hvad hans
Barndoms- og Ungdomskamerater fortalte mig i Villefran-
che ... Jeg anklager dig ikke, Mama. Du har ikke havt
Kraft til at taale hans Feil udover et vist Punkt, ikke en-
gang for min Skyld. Thi jeg eksistered jo! ... Jeg har
ikke havt noget imod dig for det; men alt det, som har
været, i Sammenligning med det, som kunde have været,
er blevet mig altfor pinligt. Det er kanske ikke retfærdigt,
men jeg gjentager det, jeg dømmer dig ikke. Jeg nærer
de bedste Tanker om dig ... Nu forlader jeg dig. Jeg kom-
mer til at føre et Liv, som strider mod dine Opfatninger
og dine Ønsker. Jeg har villet forklare dig alle mine Grunde
dertil. Jeg er ingen slet Søn. Men at komme hid igjen og
atter indtage min Plads hos Eder nu, det vilde jeg ikke
have Kraft til ... Jeg vilde føle mig altfor ulykkelig ...“
Medens Lucien talte, saa Fru Darras paa ham uden en
Taare og uden en Hulken; hendes Blik var stivt, og hun
befandt sig i den Tilstand af pludselig Tilintetgjørelse, som
kan indtræde under visse Katastrofer, hvor Smerten lam-
iner enhver Reaktion. Hun havde lidt meget i disse to
Uger; hun havde pint sig meget med de stadig opdukkende
Følger af dette andet Ægteskab, som hun engang havde
gaat med paa efter en saadan Samvittighedskamp! Hun
havde ikke lidt saaledes som nu. Det var ikke længer Føl-
gen af sine Handlinger, hun havde for sig. Det var Hand-
lingen selv, som hendes Søns undertrykte Klage gjorde
levende og virkelig for hende. I sin Tanke og under
en tilbageskuende Hallucinations Belysning havde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
