Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3.
SOLIDARITET
3. Side
SOLIDARITET
Organ for den syndikalistiske
Arbejderbevægelse i Danmark.
Udgivet af revolutionært
Arbejderforbund.
TiUluttrt Internationale Arbeider
Asio-nation (I. A. A.)
Redigeret af et Udvalg,
Ansvarhavende: H. Larsen.
Redaktion og Ekspedition:
Smedegade 4. Kj.
Aaben» hver Tirsdag, Fredag og
Lordag fra 5—8.
Charles F. Petersen. Kebenhavn.
Fred!
Der er „Fred" paa Jorden.
Javel — men for os har vi et
Pa-rointina af ødelagde Landsdele,
nedskudte Byer, afbrændte
Gaarde. Ruiner af ødelagte Fabrikker
ug Huse. Vi ser udover en
uendelig stur Kirkegaard, Grav bag
Grav, Millioner af Grave. Vi
møder, hvor vi end vender os hen, en
endeløs Række af Enker og
Fædre-løse, dybt sørgende Mddre,
fortvivlede Hustruer. Efter dem
slæber sig Millioner af aandelige og
legemlige Invalider. Vi mindeS
endnu de Strømme af Blod, det.
Hav af Taarer, den Sum af Nød og
Elendighed, som fulgte i Krigens
Spor.
— Krigen blev afsluttet og vi
fik „Fred" igen. Men hvilken Fred?
— En stakkel Fred bliver det, hvor
liver Nation skynder sig at udvide
sit VærrtT hvor inan af alle Livsens _
Kræfter forbereder sig paa en ny
Krig, grusommere, raaere og
blodigere end nogen tidligere.
Medens Magthaverne,
forholdsvis stilfærdigt, forbereder sig paa
den næste Krig, søger de at bilde
alt Folket ind, at de vil den evige
Fred", og Folket, der tumler rundt
i en salig Rus, hylder Freden og
jubler: „aldrig mere Krig." —
0, hellige Enfoldighed, at den
stakkels lidende Menneskehed dog
ikke kan blive klogere. Arbejdere
«’g borgerlige Fredsvenner,
Fler-lallet af Samfundsborgerne,
kræver varig Fred og proklamerer
Krig mod Krigen, men dog rækker
de hver Dag Haand til
Forberedelserne til den næste Krig.
— Man bevilger Millioner til
Hærene, man leverer Varer og
Maleri,iler til Militæret, man sender
sine Sønner ind i Hæren, man
lærer Børnene i Skolen, at man skal
forsvare sit Land og ære de „store
Helte", i Kirken siger Præsten nok
— du maa ikke ihjelslaa, men i
samme Aandedræt nedbedes dog
Huds Velsignelse over Konge og
Fastland.
Man kæler for Nationalismen,
<>g elsker de „blanke Knapper",
man forgifter Børnenes og de
Unges Sjæle, man indpoder dem
Militarismen — og naar saa Krigen
kommer, er Menneskematerialet
villigt, tager Geværer paa Nakken,
træder sine Idealer under Fødder,
gaar ud og myrder eller lader sig
myrde.
Forbandet være Krigen!
Vi mindes en lille fredelig
Landsby, paa en herlig
Sommer-d.ig, Hoslarbejdet var i fuld Gang,
der var Glæde <>g Tilfredshed
blandt Menneskene dér. Dog vnr
der en vis Nervøsitet til Stede, thi
Krigsbudskabel havde lydt og
nogle af de unge Mænd var draget til
Fronten. Der \ ar Soldater paa
Egnen - Landsmænd og
Fjenden’ var ikke langt borte. — Der
faldt et Skud og der faldt flere.
Saa tog Fjendens Kanoner fat, —
inden Natten faldt paa var
Landsbyen en Brandtomt. Beboerne
havde sögt Ly i Kirken, bad Gud om
Beskyttelse en Granat
eksploderede, der Idd et Skrig fra de
knælende og bedende Mænd.
Kvinder og Børn, Kirken var ikke mere,
Menneskene heller ikke, Herren’
havde taget dem i sin Favn_paa
nær et lille Barn. Da Soldaterne
Dagen efter undersøgte Ruinerne,
levede det endnu — med to
knuste Ben. —
„Fjenden" var rykket ind i
Byen. Der var blevet skudt fra nogle
Huse. blev der sagt. Soldaterne
blev sendt ind i Husene med
Ordre til at skyde alle ned. En
Soldat trængte ind i en Stue, og fandt
tre Børn. en ung Kvinde og en
hvidhaaret Olding. Den gamle
Mand knælede ned: „Dræb mig.
men skaan min Datter og
Bomene", Soldaten betænkte sig, men
en Officer hævede sin Revolver —
mod Soldaten og
kommanderede: „Gdr Deres Pligt". Soldaten
skød — ikke Officeren — men den
gamle Mand, hans Datter og —
de tre smaa Biirn. — (Denne
Soldat var en Sønderjyde).
Krig er Mnrd!
Vi kan fylde vort Blad med
Enkeltheder fra Krigen, den ene mere
raa og oprørende end den anden;
Men det er ikke nødvendigt. Vi
kan nøjes med at pege paa de ødc=
lagte Byer, de 10 Millioner
Kri-gergrave, de 14 Millioner saarede
og lemlæstede, de utallige
Fædre-løse, den uendelige Række af
sørgende Hustruer og Mødre, den
bundløse moralske og
økonomiske Elendighed, der blev Krigens
umiddelbare Resultat for den
brede Masse — og vi spørger — skal
dette uentaues?
Vi venter et tordnende: Nej,
aldrig! — Nuvel, hvorfor
organiserer I ikke Krigen mod Krigen?
Hvorfor standser I ikke
Rustningerne? — Nægt at være Soldater.
Boykot alle Leverancer til og alt
Arbejde for Militæret. Ødelæg
Hæ-rens Mordapparater.
Omsæt alle de skønne Fraser i
Handling. Krig mod Krigen! Ikke
en Mand og ikke en Øre til
Militarismen!
Det er Løsener, der er for gode
til at være Fraser.
Arbejdere! det er jer der maa
bære Krigens Byrder, I har ingen
– absolut ingen Interesser i
Krigen. — Krigen er et af
Kapitalismens Midler for at faa større
Profit. i bekæmper Kapitalismen, I
bekæmper Krigen, – hvorfor gaar
I saa ikke til direkte Angreb mud
en af det kapitalistiske Samfunds
vigtigste Støttepiller —
Militarismen? Krig mod Krigen, kan kun
føres i Fredstid, ved at alle
Arbejdere ug sande Fredsvenner i alle
Lande, ødelægger hele
Militærin-stitutionen, nedbryder
Autoritetstroen og Respekten for de militære
Love og bygger en Fredsvilje op,
der trodser Magthavernes
Krigs-forberedelser. Vi tager den
Antimilitaristiske Kamp op i sine
yderste Konsekvenser, vi vil føre den
ind i hvert Arbejderhjem, i Skolen,
paa Vrbejdspladseii, i
Organisationerne.
I. A. A. Kongres.
Som Dagsorden for den
syndikalistiske Internationales 2.
Kongres, som skal afholdes i
Amsterdam den 20. 27 M.irts er opsat
følgende Punkter:
1. Valg af Dirigenter.
Mandat-Resolutions- og
Revlslonsud-valg.
2. Beretning fra Sekretariat og
Kasserer
3. Beretning fra de forskellige
Landes Repræsentanter.
4 Kampen mod den
internationale Reaktion.
5. International økonomisk
Underslot telse.
ß. i. A. A.s Stilling til de
forskellige Retninger indenfor
Arbejderbevægelsen,
(Indledes af Rudolf Rocker).
7. I. A. A.s Stilling til
Bedrifts-raadene.
S. I. A. A. og den syndikalistiske
Ungdom.
9. I. A. A.s Virksomhed.
10. Forandring af Statutterne.
11. I. A. A.s Presse.
12. Valg af Sekretariat.
13. Bestemmelse om næste
Kongres.
Fra Holland er indkommet
følgende Tillægsdagsorden:
1. Kongressen fastslaar I. A. A.s
Standpunkt til Dawesplanen.
2. I. A. A.s Standpunkt i det
praktiske Reformarbejde.
3. Kongressen behandler
Spørgs-maalet oin Oprettelse af
Fag-Internationaler.
4. Kongressen vedtager en
kraftig Agitation for Erobringen af
45 Timers Arbejdsugen.
5. Kongressen udtaler sig om
Verdenssproget Esperanto.
(j. Sekretariatet faar til Opgave
af skaffe Artikler til 1. A. A.s
Org.in, om Syndikalismens
Opkomst og Udvikling i de
forskellige Lande.
Italien
Syndikalismen i
Portugal
Portugals Hermetikarbejder
forbund, som er et af de stærkeste
Forbund i Landet, afholdt for
nogle Uger siden sin Kongres og
vedtog at tilslutte sig den
syndikalistiske Internationale (I. A. A.). Naar
undtages Søiiianilsfrirbundet, har
alle Forbund at nogen Betydning
nu udtalt sig for Tilslutning til I.
A. A. — Kommunisterne, der
arbejder med russiske Rubler for at
korrupere og sprænge arbejder
forgæves.
Olli Saniiundel befaler dig at
lufte Vaaben mod dine Brødre,
skal du ikke adlyde.
(Lea Tolstoj.)
Hæren er Forbrydelsens Skole.
(Anatole France.)
Vi vil føre en uforsonlig
Propaganda mod al Militarisme, vi vil
naa dertil, at Arbejderne Verden
over, sprænger den kapitalistiske
Militarisme — og den Dag
Magthaverne mobiliserer til den næste
Krig, maa Arbejderklassens Svar
blive — Generalstrejkeni
Først d.i bliver der skabt
Betingelser for en varig Fred.
Mussolinis Fascist regering; har
erklæret den syndikalistiske
Organisation i Italien ’U. S I.) for op
lost og har arresteret dens
Centralkomité. De fascistiske Bander
har paa sædvanlig Maade omsat
Regeringens Dekret i Praksis ved
at storme Organisationens
Kontorer og Ejendomme, ødelægge
Møbler, Papirer og Trykkerier og
overfalde og mishandle
Funktionærerne. Til Trods for, at det er
en farlig „Forbrydelse" at være
Medlem af en „opløst"
Organisation. har vore Kammerater dog
ikke opgivet Kampen mod
Fascismen.
lieilriilsiaal
Sverrig
I et af ile nordsvenske
Skovdistrikter raser der for Tiden en
bitter Kamp mellem de
syndikalistiske Arbejdere og Arbejdskøberne
Kommunestyret, indbefattet de
kommunistiske Medlemmer, stotter
Arbejdskøberne.
Løbet Linen ud!
Den betydelige, store, franske
Politiker og forhenværende
Socialdemokrat. Viviani, er ramt af en
haard Skæbne, fortæller
Dagspressen, han er nemlig blevet
sindssyg.
Historien gentager sig altid. Fra
Parlamentet til Idiotanstalten er
Vejen ofte kort!
Arbejdernes Initiativ til selv at
begynde .it danne Bedriftsraad
som et I.ed i Samfundets
Omdannelsesproces synes at have meget
vanskeligt ved at tage Fart i det
praktiske Liv. Som vi ved, er
Kra-vet om Bedriftsraad ’^ke af ny
Dato men selve Maaden, hvorpaa
Kravet skal realiseres, har først
fundet fastere Former under og
efter Krigen, men ret meget længere
end til at blive et teoretisk Krav er
det ikke kommet. Man maa
selv-folgelig her tage de daarlige
Kon-iiinkturtider for Arbejderne med i
Betragtning, da disse selvfølgelig
er en stor Hindring for
Omsætteisen af Bedriftsraadstanken i
Praksis. Deres Dannelse \il altid blive
et Spørgsmaal om Arbejdernes
Magt til at gennemfore dem, trods
den Modstand Arbejdsgiverne vil
organisere.
Idéen som saadan kan dog ikke
holdes nede, da den er i Kontakt
med Udviklingen, ng den vil slaa
igennem før eller senere.
Kapitalisterne indser dens
Uundgaaelig-lied og søger saa at lede den ind
paa bestemte Veje for at gøre den
uskadelig for Kapitalens
Udbytning eller gøre den til et nyttigt
Led for denne. Tendenser, som
peger i denne Retning, mangler ikke
Man ser bl. a., at
Socialdemokratiet lægger for med Borgbjergs
Bedriftsraadsforslag. man ser
ogsaa fra de Radikales Side.
Lovgivningen skal ogsaa her benyttes
som et Middel til al fremme
Kapitalisternes Planer.
Vejen til Freden maa gaa over
Militarismens Ruiner.
(Raiinar Casparsson.)
„Retten" har talt.
Henrik Løve, hvis ..Forbrydelse"
vi omtalte i vort Blads sidste
Nummer, har nu faaet sin Dom. Til
Trods for, at det er en
Kendsgerning at Henrik Løve. var blevet
forurettet og hans Defensor, i et
gribende Forsvar, beviste
hvorledes Henrik Løve, Gang paa Gang,
er blevet forurettet af Politiet,
kom Dommen dog fil at lyde paa
2 Aars
Forbedrings"husarbej-de. Steincke har Ordet!
Revolutionært
Arbejderforbund.
offentliggør, andetsteds i Bladet,
sit Program og vi opfordrer de
klassebevidste Arbejdere, der paa
dette Grundlag, vil være med til at
rejse en Bevægelse, der kan faa
Betydning under den sociale
Revolutions Udvikling til at sætte
sig i Forbindelse med os.
Arbejdernes Opfattelse äf Be~
driftsraadenes Konstituering og
Funktioner kan være forskellige,
men at de skal virke som
Politiinstitutioner for Bevarelsen af det
kapitalistiske Udbytningssystem
er i ethvert Tilfælde den sidste
Rolle, man fra Arbejdernes Side
vil tildele dem. Saadanne
Bedriftsraad vil blive betydningsløse, for
ikke at sige rent ud skadelige for
\rbejdernes økonomiske
Frigørelse. Skal Bedriftsraadene udfylde
deres Mission, saa maa de vokse
l’rein paa Arbejdernes eget
Initiativ under deres Kamp mod den
kapitalistiske Udbytning.
Under saadanne Forhold bliver
Love om Bedriftsraad al ringe
Betydning for Arbejdernes Kamp og
kan maaske endog forvandle
Raa-\
dene til et Vaaben imod
Arbejderne i Stedet for at det burde være
et Vaaben imod det kapitalistiske
System.
Kapitalisterne vil indse dette
Brug. de her kan gøre af
saadanne Institutioner, og de vil gøre
mere og mere for at oprette den
Art Bedriftsraad". Det gælder
derfor for Arbejderne om at være
paa Vagt mod alle Forsøg paa at
forvanske og forandre Idéen.
Arbejdere! I maa og skal
forstaa. at vi kun ved Hjælp af vore
Husk at forny Abonnenment for April Kvartal
Undertegnede tegner herved Abonnement paa „Solidaritet" for
April Kvartal 1925.
Beløbet 35 Øre
fylyrt vyjlax’l
I,rd« * upltnrvH.
Navn:
Stilling:
Adresse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
