- Project Runeberg -  Stenriget og Fjeldlæren /
132

(1870) [MARC] Author: Theodor Kjerulf
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120
kilderne har afsat sit væsentligste indhold allerede hvor de
første gang kommer i dagen, går de med resten i floderne
og med floderne i havet. Dette bliver derfor den store be
holder for de uafladelig tilførte mindste mængder af opløste
emner Men på deres ofte lange vei til havet lider også de
svævende dele i floderne forandring. Vi vælger blot et
CAt111 1/t_t.
Granit giver ved jævnlægning, forvitring o. s. v. mate
riale til sand af sin kvarts, til lerslam af sin’feldspat, medens
glimmeren opslides til ganske tynde skjæl, som gjenfindes
dels i sandet, dels i lerslammet. Således kan under vande
nes mekaniske behandling af granit iremstå 2 andre bergslag
nemlig i) sand eller sandsten med glimmerblade og 2) ler
eller erskifer med fine glimmerskjapl. Men det sidste mate
riale kommer ikke ganske uforandret til havet. Smådelene
pa deres lange vei slides ikke blot og afrundes, men forme
delst deres fine fordeling udtrækkes også bestanddele, navn
lig natron. Isatronmængden i ferskifer er væsentlig ’mindre
end i granit. Således bliver graniten under ødelæggelsen
behandlet både på mekanisk og kemisk vis.
Havet er altså det store oplagssted, som modtager alle
nndende vande og med dem alle deres endnu opløste be
standdele. Hvorledes holder altså havet sig rent? Hvilke
er de love, som forhindre, at det ikke lidt efter lidt opfyl
des med emner, som er fremmede for søvandets sammen
ssetning?
Middelstyrken o: saltmængden af havvand er efter Forchhammer
34.4 dele i 1000 dele vand Undtagelser danner sådanekave. hvor våndet
er etærkt opblandet med ferskvana fra floderne, såsom Østersøen med
4.4, Kattegat med 15.1, sorte hav med 178, eller sådane have, hvor salt
pa grund af stærk fordampning og afsondret beliggenhed, som middel
havet 37 4, må samles.
Bestanddelenes almindeligste fordeling i Oceanet er:
Klor-natrium eller kjøkkensalt, pag. 21 . . . 27.4
Klor-magnesium 3 2
Svovlsur magnesia eller bittersalt ’ 2
Svovlsur kalk eller gips, pag. ål ..... . 1.3
Klor-kalium ’ q’±
Af de øvrige bestanddele, som Foréfihammer har*påvist i søvandet,
er maske jern, fosforsyre og fluor de mærkeligste.
Khii
men
Sammenbgnes hermed bestanddelene i flodvand, som
nens, så udgjør de vistnok kun tilsammon 0.17 dele i 1C
i bestanddelenes fordeling er her en ganske anden:
for exempel
00 dele vand;
som 8.5
0.9
1
Kulsur magnesia . . .
Svovlsur kalk ....
Svovlsur magnesia . .
Kiselsyre
Svovlsur natron . . .
Klor-natrium ....
. 0013 —
. 0.003

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 22:43:01 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/stenriget/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free