Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pytheas må ha været i de nordligste dele av de Britiske Øer, og har
nådd Shetland K
Men den dristige og ihærdige opdager synes ikke at ha stanset Thule.
her. Han styrte videre ut i havet mot nord, og kom til det ytterste
strøk, Thule, som var midnatssolens land “hvor sommervendekredsen
‘falder sammen med bjørnekredsen”1 2 * * * 6. Thule lå (efter Strabo og
Plinius) “seks dagsreiser nord fra Britannien og nær ved Ishavet”.
Om denne del av Pytheas’s reise har Geminos fra Rhodos
(1. årh. f. Kr.) et vigtig citat i sin astronomi [VI, 9]. Efter at ha talt
om at dagene biir længere jo nordligere en kommer, fortsætter han:
“Til disse strøk [d. e. mot nord] synes også Massalieren Pytheas at være kommet
‘Han sier i det mindste i den avhandling han har skrevet om stor-havet:
Bar-‘barerne viste os det sted hvor solen går til hvile. Det traf sig nemlig [eller det går
nemlig slik for sig der], at på disse steder blev natten ganske kort, for nogen steder
‘to, for andre tre timer, så at solen efter en kort mellemtid efter sin nedgang, straks
‘igjen gik op.»
Navnet Thule nævnes ikke, men det må være dette land det
tales om. Det fremgår ikke klart om Pytheas selv har ment at
det var årets korteste nat som var 2 og 3 timer, eller om det var
natten på den tid han traf til at være på disse steder; men det
første er vel det sandsynlige. Ialfald må Geminos ha opfattet ham
således, idet han umiddelbart foran taler om de strøk hvor den
længste dag er 17 og 18 timer, og like efter om det strøk hvor
den længste dag er 23 timer. Hvis det var nattens længde på den
tid Pytheas var der, som menes, da synes det underlig at han skulde
trænge at la barbarerne vise sig hvor solen gik ned og op, han
1 At det, som mange mener, skulde være disse han kaldte Orkan (eller Orkas)
kan være mulig; men de kjendte, mere pålidelige citater efter ham synes snarere at
tyde på at det virkelig var Britanniens nordspids, eller de nær ved liggende
Orkn-øer, som han kaldte så, og som fremdeles har beholdt navnet; mens det er senere
forfattere som har utstrakt navnet også til Shetland. Hvis den antagelse er rigtig: at
kund-skapen om de av Plinius [Nat. Hist. IV, 104] nævnte øer nord for Britannien
oprindelig stammer fra Pytheas, hvilket tør være tvilsomt, og at Berricen (eller Nerigon) er
Mainland på Shetland, da kan Orkan ikke gå på disse. Men, som senere omtalt,
er det meget usikkert hvad Plinius’s øer oprindelig har været.
1 Jfr. Strabo [II, 114] og Kleomedes [I, 7]. Bjørnekredsen (den artiske kreds)
var, som ovenfor nævnt, den kreds rundt himmelens pol som begrænset de stadig
synbare (circumpolare) stjerner, og hadde fåt sit navn fordi den i Lilleasien (og
Grækenland) gik gjennem den Store Bjørn (Arktos). Dens avstand, i grader, fra himmelens
nordpol er lik det påværende steds bredde, og biir følgelig større jo længer nord en
kommer. Ved polkredsen falder den, som ovenfor nævnt, sammen med Krebsens
vendekreds, og ved nordpolen med ækvator. Kleomedes har også den merkelige med-
delelse at breddekredsen for en sommerdag med 1 månets længde, går gjennem Thule.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
