Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1569 står det “Groclant, insula cuius incole Suedi sunt origine”
(ø hvis indbyggere er Svensker av herkomst). Det kan synes som
at også denne indskrift har forbindelse med Scolvus, og vi får altså
her det tredje nordiske land som hans hjemsted; men dette ord
Suedi kan stamme fra Olaus Magnus, som netop ofte brukte det i
betydningen Skandinaver, d. e. Svensker og Nordmænd.
I 1597 omtaler Nederlænderen CORNELIUS WYTFLIET i sin
beskrivelse av Amerika (Continens Indica) at dets nordlige del blev
først fundet av “frislandske” fiskere [d. e. fra Zeno-kartets opdigtede
Frisland] og derpå nærmere undersøkt omkr. 1390 under brødrene
Zeno’s reise (som er en digtning).
“Men — fortsætter han — hæderen for dets anden opdagelse fik Polakken
Johan-‘nes Scoluus (Johannes Scoluus Polonus) som i året 1476 — seks og otti år efter den
‘første opdagelse — seilte hinsides Norge, Grønland, Frisland, trængte ind i det
Nord-’lige Stræde, under selve polkredsen, og kom til landet Labrador og Estotiland.”
Estotiland er også et opdigtet land på det berygtede Zeno-kart
(et fabrikat efter flere tidligere karter). Fraset denne indblanding
av Zeno-reisen indeholder meddelelsen ikke noget som ikke allerede
er git hos Gomara og i det engelske dokument fra 1575, med
undtagelse av at Scolvus kaldes Polonus (Polak), men dette må, som
G. STORM har fremholdt [1886, s. 399], skyldes en feillæsning av
Polonus for piloto1. Da Norge nævnes først blandt de lande reisen
gik hinsides, kan den hos Wytfliet’s kilde ha utgåt derfra2.
På L’Ecuy globusen, fra 16. årh., står det, på latin, mellem 70°
og 80° n. br. og på 320° længde3: “Disse er de folk til hvem
Dansken Johannes Scovvus nådde, år 1476.” Betegnelsen av Scolvus
som Danske kan røbe samme kilde, som den engelske omtale
fra 1576*._____________________________________________________________________
1 Lelewel’s antagelse [1852, IV, s. 106, anm. 50, 52] at Scolvus het Scolnus, og
var fra en liten polsk by inde i landet nær grænsen av Østprøissen, er som av Storm
påvist [1886, s. 400] urimelig.
* Storm [1886, s. 399] mente at Wytfliet kunde ha lånt fra Gomara, og dertil selv
ha opdigtet årstallet 1476, for at forringe Spaniernes og Portugisernes anseelse som
opdagere; men Storm kjendte ikke at dette årstal, som set, nævnes i en tidligere
engelsk kilde.
3 Jfr. Harrisse, ss. 286 ff., 658. Indskriften lyder: “Quii populi ad quos Johan-
‘nes Scovvus danus pervenit. Ann. 1476.”
4 Netop som ovenstående skal trykkes, mottar jeg et ark av dr. Bjørnbo’s nye
verk [1910, ss. 256 ff.] hvorav fremgår, at den ovenfor meddelte indskrift allerede findes
på Gemma Frisius’s globus gravert av Gerard Mercator, sandsynligvis 1536—1537
(fundet i Zerbst, og for første gang gjengit i Bjørnbo’s verk). Indskriften står på
polarkontinentet, nordvest for Grønland og lyder: “Quij populi ad quos Joés Scoluss
‘danus peruenit circa annum 1476.” Bjørnbo oversætter det: “Quij folkene til hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
