Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeniørens stilling i teknikens tidsålder, av Edgar Schieldrop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 sept. 1929
TEKNISK TIDSKRIFT
515
Et moderne ingeniørmøde domineres paa samme
maade som en videnskabelig kongres, et lægemøde,
af et motiv af stor etisk og praktisk værd: Den rent
saglige interesse: Denne selvforglemmende saglige
in-teresse er en af de mægtigste og skønneste drivfjedre
til nyttig stræben og store handlinger, og hvad den
har tilskyndet og udrettet i fremskridtets tjeneste
kan vel taale en sammenligning med de indsatser, som
føres tilbage til egoistiske och selviske motiver.
Hvad nu ingeniören eventuelt har maattet
for-sømme i retning af at skaffe sig organisatoriske
magt-midler for betryggelse og bedring af sine kaar, det
bliver ialtfald helt ud hans egen sag. Tabet kommer
ihvertfald helt for hans egen kappe.
Men der findes andre og højere hensyn, forhold af
en anden karakter og mere omfattende social
række-vidde, som før eller senere vil tvinge ingeniørens
virksomhed ud over de snævre rent teknisk saglige
enemærker, hvor han hidtil saa haardnakket har
for-skanset sig.
De moderne samfund har materielt baseret sig paa
teknik, og disse samfund er derved kommet ind i en
udviklings fase som dikteres af visse ubønhørlige
love, hvis specielle karakter næppe skænkes den
op-mærksomhed, som de fortjener, eller det studium, vi
maa öfre paa dem, for at vi skal kunne indrette os
efter dem, saaledes at de ikke vender sig mod os
og knuser os. Naar den moderne teknik faar ett
saa-dant tag i arbejdslivet og dermed i samfundets
livsnerver, som nu er tilfældet, saa er det ikke bare en
udmærket t jener, men den bliver ogsaa noget af en
herre, en hersker.
Den adlyder ikke bare ordre, men den dikterer
ogsaa betingelser. Den kan let blive som barberkniven
i barnets haand, hvis samfundet ikke magter at
be-tjene sit tekniske apparat som det kræves, ikke bare
indenfor de enkelte tekniske enheder, men vel saa
meget ved den rette indordning af enhederne og
deres, virksomhed i samfundsmaskineriet som
helhed.
Tager vi eksempelvis et lille mekanisk
reparations-værksted, hvor ejeren og et par månd gaar og
banker, filer og lodder, saa bliver det nærmest ejerens
sag om dette værksted er moderne eler gammeldags,
om det er berettiget eller ej indenfor landets samlede
nationaløkonomiske system. Men helt anderledes
stiller det sig med A/S "Kolos", som beskæftiger
20 000 månd og hvis økonomiske virksomhed
procentvis ve jer til og betyder noget i hele landets
omsæt-ning og eksport. Hvorledes en saadan teknisk
kæmpe-bedrift i et lille land stiller sig ligeoverfor samfundet,
og hvorledes samfundet stiller sig ligeoverfor
bedriften, det er spørgsmaal af enorm rækkevidde. Hertil
kommer de store tekniske etater, som helt er
underlagt statens og kommunernes myndighed. Det
tekniske bedriftsliv faar saaledes interesser at varetage
og pligter at opfylde ligeoverfor samfundet, og
samfundet de samme interesser og pligter överför det
tekniske bedriftsliv.
Her paa dette omraade, hvor arbejdsliv og
sam-fundstarv griber ind i hverandre, møder os i nutiden
en række overordentlig vanskelige og ømtaalige
problemer, af hvis heldige løsning snart hele
samfundets sundhedstilstand totalt afhænger. En
mange-sidig indsigt maa her sættes ind, hvis man
over-hovedet skal gøre sig haab om at mestre disse vanske-
ligheder ad fornuftens vej. Jeg vover ikke at
paa-StclR/j «3/1 den tekniske indsigt her er den vigtigste,
men jeg tager ikke i betænkning at erklære den for
uundværlig.
Vej en til den udslaggørende indflydelse paa disse
forhold gaar i vore dage praktisk talt blot gennem
politik. Man kan beklage det eller glæde sig over
det, alt efter indstilling og temperament, men man
maa i hvert fald akceptere det som en kendsgerning.
Fra et ingeniørsstandpunkt er man nærmest tilbøjelig
til at beklage det, af den grund, at de fleste
ingeniörer ikke føler sig særlig fristet af politik. Den er
ham ofte imod. For at ingeniören skal begynde at
arbejde med et nyt materiale, kræver han, at det skal
have en besternt fasthed, saadan at han med en
passende indrømmelse i form af en sikkerhedskoefficient,
kan stole paa det i sine beregninger. Det materiale
han faar at arbejde med i politiken udmærker sig
imidlertid, det maa indrømmes, mere ved sin løshed
end sin fasthed. Men ingeniören er nu alligevel ikke
uvant med, naar det behöves, at bygge paa svigtende
byggegrund, hvor mulighederne for eksakte
beregninger kun er saa som saa.
Men politiken i en moderne stat er dog et arbejde,
et vanskeligt og krævende arbejde. Og man kan
først vente at udrette noget i dette arbejde, hvis man
har kendskab til det og ogsaa respekt for det. Det
er en illusion at tro, at man kan opnaa resultater, blot
fordi man er ingeniör. Selvfølgelig kan man som
ingeniör gøre udmærket arbejde i en specialkomité,
men en teknisk fagmand, som samtidigt kun er en
charlatan i social tænkning og hensigt vil intet faa
udrettet, hvor den afgørende inflydelse ligger, og
hvor de udslaggørende afgörelser træffes.
Det tyvende aarhundrede er fagmændenes
aarhund-rede. Kun fagmanden har en chance til at opnaa
virkelig værdifulde resultater i samfundsarbe j det
saavelsom i det tekniske arbejdsliv. Kendskab maa
der til, fagkundskab. Af statsstyreren maa der
kræves et virkelig fagligt kendskab til det samfund,
han lever i og arbej der for, kendskab til dets krav
og behov, dets resourcer og muligheder, et
velbe-grundet samfundshensyn. Hvis nu disse
forudsæt-ninger er tilstede hos en teknisk skolet månd, da har
vi en type paa en statsmand, som efter min mening
er kaldet til at udrette betydelige ting, til at yde sit
samfund værdifulde tjenester.
Man kan spørge: Er ikke alt dette bare literatur,
bare foredragsstof. Spørgsmaalet er ensbetydende
med dette: Har den teknisk skolede månd nogen
mission i vort offentlige liv, i vört, samfundsarbejde. Det
er min tro, at han har en saadan mission. Det, som
vi nu staar föran eller midt oppe i, som de vil, er
samfundenes tilpasning til de materielle kulturforhold,
tekniken uafviselig dikterer.
Det hele munder ud i et vanskeligt
effektivitetsproblem. Samfundet vil uvægerligt kræve en stadig
mere omfattende kontrol med det arbej ds- och
bedriftsliv, som udfolder sig indenfor dets magtomraade.
Og det at kontrollere er i og for sig ikke saa
vanskeligt. Vanskeligheden er som den engelske økonom
Sidney Webb udtrykker det: "to combine efficiency
and control". Ingeniørens mission er at repræsentere
effektivitetskravet. Dette ligger ham i blodet og i
hans hele virke. Det er der hans store indsats og
betydning ligger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
